Status på Projekt Sund & Slank #1

Jeg vil lige komme med en status på mit projekt om at blive mere “sund og slank”, som nogle af jer måske har fulgt lidt med i på Instagram (lullumut). Jeg startede mandag den 14. oktober med at træne i Fitness World, og nu er jeg så lige gået ind i 4. uge med træning.

Motion: Det føles rigtig godt at være kommet i gang, endelig. Alle 3 uger har jeg været i FW 2 gange. Hvis vi ser bort fra denne uge, så har jeg været til Latin Mix 2 gange, Step Fit Intro 2 gange, Zumba 1 gang, og så har jeg trænet på egen hånd 1 gang. Jeg vil helt sikkert fortsætte med hold indtil videre, for jeg er ikke lige så motiveret på egen hånd, selvom jeg mødes med en veninde. De næste par uger har jeg meldt mig på alle 3 hold, så jeg kommer afsted min. 3 gange på en uge. Dog er der lige en enkelt dag, jeg ikke kan, fordi min kæreste har fødselsdag. Selvom jeg ikke har forsøgt mig med andre hold, er jeg ret glad for de her “danse” hold, og jeg tager mig selv i at lave nogle af øvelserne derhjemme, når der er god musik på anlægget, win win. Desuden har jeg nu fået mig nogle faste dage, hvor jeg så helst vil undgå sociale arrangementer for ikke at komme ud af den gode rutine. Jeg er top motiveret. Jeg er endda ret heldig, for jeg kan træne i min. 4 centre i nærheden, så jeg kan vælge mellem en del hold og tidspunkter.

Kost: Mht. at spise sundere går det nogenlunde. Jeg har ikke tabt mig overhovedet, fordi der har været så mange fødselsdage og sociale arrangementer de sidste par uge. Plus jeg fik alt for god mad på Mallorca. Men jeg er helt sikkert mere bevidst om hvad og hvor meget, der kommer indenbors. Nogle af de FW hold jeg går på er i Lyngby, og der ligger diverse take-away steder lige ved siden af, inkl. Det Sunde Køkken, så det er helt perfekt. De har både kylling og diverse salater. Derudover har jeg lånt en LCHF opskriftsbog på biblioteket, som min kæreste og jeg har kigget lidt i, og vi er begge hooked på at give det en chance. Vi skal have købt nogle af ingredienserne såsom kokosolie, smør, masser af kød og grønt mv, og så skal vi ellers bare i gang med det. Desværre er min kæreste allerede nu gået i overarbejdsmode i forhold til julen, så jeg ender nok med at lave mad til mig selv de næste par måneder, men det ser heldigvis enkelt ud. På job har vi en stor frokostbuffet, så der forsøger jeg at spise uden om kulhydraterne, selvom det er svært.

Det er vigtigt for mig også at synes om at dyrke motion og spise sundt, så jeg vil gøre alt for, at det skal forblive sjovt og ikke en sur pligt. Så vil jeg hellere springe en enkelt gang over og spise en pose slik og så op på hesten igen. Jeg er/vil ikke være fanatisk. Har I nogen spørgsmål? Eller gode råd? Jeg tager gerne imod gode råd med kyshånd.

Følg bloggen på Bloglovin’ | Like bloggen på Facebook

Share:

12 Comments

  1. 11. november 2013 / 14:03

    Flot og godt gået….
    Jeg tror du er på helt rette vej… Hvis det er sjovt, så bliver man ved.. sådan er det bare 🙂
    Og så skal du huske at klappe dig selv på skulderen og huske på, at det er vigtigere, at få hjertet op at banke, og være sund… end at være tynd 😉
    Jeg har for 100 år siden indgået en pagt med mig selv, om at jeg SKAL lave noget hver dag… og bliver det ikke til en form for “rigtig” træning bliver det en lang gåtur med hunden, 10 minutters styrketræning på gulvet foran fjernsynet eller hop med drengene på trampolinen… pøj pøj!

    • Lullumut
      Forfatter
      11. november 2013 / 23:07

      Tusind tak 🙂
      Ja, det er bare om at prøve lidt forskellige hold og mærke efter, hvad jeg godt kan lide af det 🙂 Præcis. Jeg kan mærke, at min krop bliver brugt, og det er det vigtigste 🙂 Der er jo også noget, der hedder tyndfed, og det må ikke være sjovt heller 🙂
      Det lyder som en god pagt. Bare lige 10 minutter et eller andet 🙂 Taak 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      6. november 2013 / 23:35

      Tak! 🙂 Fedt at du følger med. Det er jo lidt sjovt at gå i gang med motion, når jeg ikke har lavet noget nævneværdigt i forvejen.

  2. StyleStories
    6. november 2013 / 10:08

    Dejligt du er kommet godt i gang med træningen! Man får det bare så godt af at have en træningsrutine. Jeg har jo også virkelig godt fat i træningen for tiden, men kan slet ikke stoppe med at spise usunde ting, og det irriterer mig grænseløst, for så ville jeg jo bedre kunne se resultaterne af træningen! Men det er da et stort skridt på vejen at få trænet i det mindste 🙂 Mit tip er at presse en gang styrketræning ind hver uge i kombination med danseholdene, så du får styrket din krop også og opbygget muskler. Bare én gang om ugen tror jeg på gør en forskel. Altså 1 x styrke og 2 x dans om ugen, så er du supergodt kørende! 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      6. november 2013 / 23:35

      Ja ik’. Er blevet helt bidt af det. Hvem havde troet det. Det er så spændende med dit træningsforløb 🙂 Ja, det er det samme her. Men det er jo også generelt sværere, når man har en kæreste. Så skal der liiige hygges lidt. Det vil jeg også helt sikkert overveje. Men jeg skal lige have mig lidt kondition/udholdenhed først 🙂 Skal lige overvinde step 1, haha 🙂

  3. Mille Emilie
    5. november 2013 / 11:53

    Husk at drikke 1,5-2 liter vand om dagen! Spis kun 1 æg eller 5 æggehvider om dagen – æggeblommen er super fed, det sammen med avocado. Det er sunde fedtstoffer ja, men det feder (desværre) ved større mængder. INGEN alkohol! 😀 Spis knækbrød istedet for brød og masser af grøntsager., og skyr istedet for youghurt! OG min. 3 x træning om ugen, så er du sgu rimelig good to go.. og jeg vil vædde med du kan se resultater indenfor 1 mdr. 🙂

    SEJT du kommer afsted – det kan være lidt tungt at træne selv eller få sig selv afsted.. god idé at have en veninde med, så kan man ikke løbe fra en aftale. Hehe.. Jeg gør det samme 🙂 Hvis du er frisk er der også super gode og hårde puls/styrke og stram op timer i Boltens Gård.. De ligger i tidsrummet 17-20 ca. Så der er lidt til alle..

    • Lullumut
      Forfatter
      6. november 2013 / 23:33

      Åh åh.. Jeg er så dårlig til at drikke vand. Og drikke i det hele taget. Ih, jeg elsker æg og avocado 🙂 Jeg ser det lidt sådan, at det er bedre end en plade marabou, som jeg måske ville spise som alternativ 😉 Og alkohol har jeg bestemt ikke svært ved at holde mig fra 🙂 Tak for alle dine god råd, dem tager jeg med mig 🙂 Haha, 1 måned er måske lige optimistisk nok, men tak for det 🙂
      Ja, min veninde er også ret tilfreds. Nu kan hun ikke næste gang, men jeg skal afsted alligevel 🙂 Tak for det, det lyder ellers godt, men det er desværre lidt for langt væk, i forhold til hvor jeg bor/arbejder 🙂 Ellers ville jeg klart overveje det 🙂

  4. Nanna Says
    5. november 2013 / 11:41

    Jeg synes, det er vildt spændende at følge med 🙂 Arbejder også selv dagligt på at huske at spise sundere. Jeg er heldigvis blevet bedre, end jeg var tidligere.. Men det er altid fedt at høre om, når andre går igennem det samme.
    Derudover synes jeg, at det er så dejligt, når du nævner det med, at motion og sundhed skal være sjovt. For det er jo lige netop det, man skal huske, for ikke at miste gejsten 😉

    • Lullumut
      Forfatter
      6. november 2013 / 23:30

      Det glæder mig 🙂 Det må også være svært, når man lige er flyttet hjemmefra. Jeg husker godt, hvordan jeg spiste dengang, haha 😉 Ja, mere sundhed til folket 🙂
      Helt bestemt. Jeg gider ikke at sidde hjemme hver aften, fordi veninderne skal i biffen, hvor man kan købe slik 😉

  5. 5. november 2013 / 11:17

    Husk ikke kun at veje dig 🙂 Når du træner taget du muskler på, og de fylder mindre og vejer mere end fedt. Så hvis du vil se fremgang i processen (sådan visuelt) er det en god idé at hive målebånd og kamera frem, så kan man nemmere se en forskel 🙂

    Men hey – det vigtigste er ikke looket, men følelsen og det lyder til, at du er blevet RIGTIG glad for det 🙂 Det er super dejligt! 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      6. november 2013 / 23:28

      Det er rigtigt. Det er også mere en indikation for, at nu skal jeg lige lukke munden lidt, haha 😉 Desværre kommer der ikke så mange muskler til pt, ved dans.. Er min erfaring 🙂 Men ja, ellers vejer de jo mere 🙂 Haha, jeg skal da have taget nogle “dele” billeder 😀
      Ja det er så. Jeg er nemlig super glad for det 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!