Gratis billeder til dine vægge

Gratis billeder til dine vægge

Gratis billeder til dine vægge

Gratis billeder til dine vægge

Det er jo Botanisk Have, du har hængende der” udbrød en håndværker, jeg havde på besøg til at lave en installation i mit køkken. Ja, det kan du bande på, tænkte jeg. Han havde åbenbart været med til at lave noget installation der i tidernes morgen. Hvad den kære håndværker ikke vidste var, hvordan Botanisk Have var kommet til at bryde væggen i min entré. Og det skal jeg fortælle dig. Nu vil jeg nemlig dele med dig, hvordan du kan få gratis billeder til dine vægge.

Læs eller genlæsEt par gode sparetip fra mig til dig

I 2015 satte min mand og jeg vores lille, fine lejlighed til salg. I vores stue hang der et skønt billede af os. Det havde vi egentlig ikke lige behov for at få med på salgsmaterialet. Vi havde ej heller behov for, at potentielle købere skulle se, hvem vi var. Jeg havde en masse blade og magasiner liggende, åbnede et tilfældigt og bladrede lidt. Da jeg fandt dette pæne, sort-hvide billede af Botanisk Have, rev jeg det ud af bladet og satte det i rammen. Og vupti.

Sådan får du gratis billeder til dine vægge. Find en stak blade og magasiner. Hvis du ikke har nogle liggende i forvejen, kan jeg anbefale dig at hente nogle gratis blade og magasiner. Find nogle pæne helsides billeder, hvis de skal passe til A4 rammer, og sæt dem i. Hvis dine rammer er mindre end A4, klipper du bare motiverne til. Et voila. Hermed nye billeder til dine vægge. Måske næsten uden at bruge en krone og uden at vente på postbuddet.

P.s. Vores fine billede gemmer sig stadig bag ved Botanisk Have. Måske det skal frem en dag. Indtil videre er jeg dog ikke træt af at kigge på Botanisk Have.


Bilka ramme // Bjørn Wiinblad vase // Arvet glasskål til nøgler // ILVA skoskab // Gucci taske // Muuto metalknager


6 Comments

  1. Vejen til Birkin
    11. april 2021 / 08:40

    Super idé og vildt hvad en ramme kan gøre. 😀
    /Annette

    • Louise
      Forfatter
      11. april 2021 / 22:59

      Ja, en ramme kan gøre virkelig meget 😍🙏 Desværre er netop den ramme på billedet gået i stykker. Fjumre her fik revet det ned fra væggen, så det gik i stykker.. 🙄
      Kh. Louise

  2. 11. april 2021 / 08:40

    Super smart ide. Tak for tippet👍🏻

    Kh
    Louise M

    • Louise
      Forfatter
      11. april 2021 / 22:58

      Så dejligt du synes om det! 😍👏
      Kh. Louise

  3. 4. november 2018 / 21:29

    Rigtig fin idé 🙂 Og superpænt billede.
    Jeg har gjort det samme med postkort 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      5. november 2018 / 21:34

      Tusind tak 🙂 Og så var det endda mere tilfældigt end planlagt 🙂
      Ej ja, super god idé med postkort. Jeg synes ofte, jeg ser, at folk har dem hængende i en tilfældig stak med tape på – ikke så kønt som i rammer 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!