I dag vil jeg dele en opskrift på nem og lækker italiensk tomatsuppe. Sådan en der kan spises hele året. I hvert fald hvis du er vild med suppe, ligesom jeg er. Du kan gøre suppen mere syndig, hvis du ønsker. Tilsæt blot ekstra ingredienser i form af toppings. Min mand synes ikke, suppe er særlig spændende. Men tilsætter jeg toppings, får han straks mere lyst til at gå ombord. Det er nok en mandeting. Jeg elsker i hvert fald suppe og kan varmt anbefale denne.
Ingredienser:
- En spsk. olivenolie.
- Et løg, stort.
- Et fed hvidløg.
- To spsk. grahamsmel.
- Seks dl. grøntsagsbouillon.
- En dåse flåede tomater (eller ca. fem store, friske tomater).
- Lidt tørret chili, efter behov.
- To laurbærblade.
- Halvanden tsk. basilikum.
- En tsk. urtesalt (eller evt. alm. salt).
- En halv dl. creme fraiche eller fløde (jeg bruger fløde).
- Topping, efter behov: Finthakket persille, kogte suppehorn, stegt bacon, ristet brød.
Prøv også: Ovnbagte penne med chorizo og ost
Fremgangsmåde:
- Skræl og hak løg og hvidløg.
- Kom olivenolien i en stor gryde og varm det op.
- Svits løg og hvidløg i olivenolien i nogle minutter.
- Kom grahamsmel i gryden og rør rundt.
- Tilføj grøntsagsbouillon til gryden og rør rundt.
- Kom de flåede tomater i gryden. Bruger du friske tomater, skal de først hakkes i små stykker.
- Tilsæt chili, laurbærblade, basilikum og urtesalt til suppen. Laurbærblade tages op igen lige inden servering.
- Kog suppen op og lad den derefter småsimre i ca. 15 min.
- Bryder du dig ikke om stykkerne i suppen, kan du blende suppen med en stavblender.
- Lige inden servering røres creme fraiche eller fløde i suppen. Du kan også lade eventuelle gæster gøre det selv.
- Pynt evt. med persille, bacon, suppehorn eller hvad du nu har lyst til.
Dyb Hvid Riflet tallerken fra Royal Copenhagen // Stor spiseske fra Georg Jensen i Arne Jacobsen serien
Den lyder lækker. Man skal aldrig gå ned på suppe 🙂
Og rigtig gode billeder 🙂
Forfatter
Kære Ida
Den bliver i hvert fald tit lavet herhjemme, og den er også på madplanen i denne uge 🙂
Nej, jeg er helt enig. Suppe er genialt.
Tusind tak 🙂
Kh. Louise