Opsummering på min modeuge

Så er jeg tilbage igen. Det har været 3 travle men rigtig gode og hyggelige dage til modeugen i København. Det har været rart at have fri fra job, så jeg bare kunne tage ind til byen og hjem igen, som jeg havde lyst. Det meste af de 3 dage fulgtes jeg med min veninde, og ellers gik jeg sammen med en veninde eller nogle af de søde bloggere, jeg mødte undervejs. Jeg fik for første gang hilst på Line fra Meri Meri, Karina fra Karinas blog, Lise Emilia, Mie Dina, Gittemary fra Gitte Mary samt Katrine fra Mørk. Super hyggeligt. Nu håber jeg ikke, jeg har glemt nogen. Her kommer lige en opsummering på, hvad jeg foretog mig de sidste 3 dage, og så vil jeg ellers vise billeder løbende, uden at det bliver for meget af de gode.

Onsdag: Jeg lagde ud med show af Margrethe Skolen onsdag, og lidt senere så jeg Asger Juel Larsens show. Herefter tog jeg hjem et par timer, og om aftenen så jeg så Jean // Phillip showet.

Torsdag: På 2. dagen startede jeg med at få sat hår på TRESemmé standen på Nytorv, hvor jeg også blev budt på lækker morgenmad. Desværre regnede det ret heftigt, så da jeg cyklede hen mod Gallery messen i Forum, var den flotte frisure ikke længere at se. Foran Gallery deltog jeg ved magasinet Cover’s brunch og fik morgenmad igen. Herefter gik jeg en runde på et par timer inde på Gallery, hvor jeg bl.a. kiggede på flotte smykker, tørklæder, tøj og sko og fik snakket med en del designere mv. Bagefter cyklede jeg hjem til Ida for lige at hvile fødderne over en omgang sushi. Om aftenen tog jeg videre til et event, hvor HBO viste forpremieren på The White Queen.

Fredag: I går var klart den travleste dag af dem alle 3. Jeg startede ud hos Jordan på Nytorv, hvor jeg spiste morgenmad og fik kigget mine tænder efter af en tandlæge. Herefter så jeg Stine Ladefoged show på Rådhuset, og da det var slut, tog jeg forbi presse lanceringen af The Jewellery Room og hilste på designerne bag nogle af danmarks største smykkebrands. Efter det så jeg Barbara I Gongini showet, og senere igen var det forbi Edith & Ella butikken for at se på deres nye kollektion for efteråret og vinteren. Derfra gik det så videre til Shoeshibar åbnings reception. Herfra tog jeg videre forbi Saint Tropez for at blive castet som blogger hos dem, kryds lige fingre for mig. Aftenen sluttede af med Bibi Chemnitz show.

Weekenden står på ren afslapning, hvor jeg bare skal sidde med fødderne oppe, og så skal jeg til familie fødselsdag. Egentlig skulle jeg også have været på Bakken med familien, men med vejret lige nu er det lidt for optimistisk. Måske skal jeg bare blive i mit nattøj, haha. På mandag er det tilbage på job efter 3 ugers ferie, så jeg skal i hvert fald lige lade op mentalt.

Share:

14 Comments

  1. 12. august 2013 / 11:24

    Lyder travlt og skønt… det bliver jo næsten ren afslapning at komme på job igen 😉
    Næste år så VIL jeg altså have fri til modeugen 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      12. august 2013 / 22:42

      Ja, en god kombination af travlt og skønt 🙂 Tjaaaa, der er jeg nu ikke heeelt enig 😉
      Det må du gøre, det er fra den 29. januar 🙂

  2. Trine Lykke
    11. august 2013 / 22:10

    Det lyder som en super fed uge 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      11. august 2013 / 22:31

      Det var det også 🙂 Det var nogle lange dage, men det var super fedt at få lov til at opleve det så intenst og deltage ved så mange shows/events 🙂

  3. 11. august 2013 / 11:10

    Lyder som et par skønne dage! Hyggeligt lige at nå at hilse på dig onsdag 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      11. august 2013 / 11:11

      Ja, bestemt skønne dage 🙂 Og ja, hvor var det hyggeligt, I lige kom hen og sagde hej 🙂 <3

  4. Ida
    11. august 2013 / 09:22

    Tak for sådan nogle gode dage søde. Det har været så rart og hyggeligt.
    Øv hvis I ikke kom på bakken – men håber at du får nydt og slappet af idag 🙂
    <3 <3 <3

    • Lullumut
      Forfatter
      11. august 2013 / 11:00

      Det er mig, der takker for godt og hyggeligt selskab 🙂 Vi nåede jo det hele 🙂
      Jaa, det var altså desværre lige skidt nok vejr. Men jeg var heller ikke meget værd 😉 Tak, i lige måde 🙂 <3

  5. Guapizimo
    11. august 2013 / 09:06

    Jeg blev næsten helt forpustet da jeg læste alt det du har været til om fredagen, he he. Fedt at du nåede så meget, det har da været en god modeuge 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      11. august 2013 / 10:58

      Haha, det kan jeg godt forstå, for det gjorde jeg også 🙂 Ja, det hele lå lige klods op og ned af hinanden, så det gik helt fint 🙂

  6. 10. august 2013 / 13:20

    Det var super hyggeligt endelig at møde dig! Jeg håber makeuppen holdt bedre end håret 😉

    – Lise Emilia

    • Lullumut
      Forfatter
      10. august 2013 / 13:29

      Det var mega hyggeligt 🙂 Ja, den holdt bare så fint, tusind tak 🙂 Følte mig så godt tilpas med min make-up hele dagen 🙂

  7. Anne Cathrine
    10. august 2013 / 13:20

    Lyder som en rigtig dejlig uge 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      10. august 2013 / 13:28

      Jaa, jeg nød de sidste 3 dage med gode ting og søde mennesker 🙂 Men fusserne er også ømme nu 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!