Mine to drømmeønsker

Fra tid til anden drømmer jeg om forskellige lækre ting til min garderobe. F.eks. sneakers som jeg skrev om forleden. Det er ønsker, der kommer og går lidt med årstiderne og mine behov. De sidste par år har jeg haft to meget store ønsker til min garderobe. Den ene ting er drømmestøvlerne, og den anden ting er drømmetasken. Det er mine must haves.

Mine drømmestøvler er de sorte læderstøvler Track fra Acne, og af tasker drømmer jeg om en sort Balenciaga Classic City taske med gold hardware. Næsten den på billedet. Støvlerne vil være en perfekt tilføjelse til mine Acne Alma og Acne Pistols og et par gode hverdagsstøvler. Tasken vil opgradere min taskesamling og fuldende ethvert outfit i fremtiden. Jeg er slet ikke til Chanel tasker. Rå tasker med nitter og frynser er så meget mere mig. Hvad har I af ultimative drømmekøb?

Måske behøver jeg ikke at drømme ret meget mere. Acne Track støvlerne er bestilt hjem. Der var en sød en, som tippede mig om, at de var på udsalg, og hun har endda klikket dem hjem for mig, da jeg ikke selv kunne komme til det. Virkelig sødt. Jeg håber, de kommer, og så skal jeg nok skrive mere. Tasken har jeg sat mig for, jeg skal eje, inden jeg fylder 30 år til januar. Den skal som minimum være min gave til mig selv den dag. Måske bliver det før, for jeg har allerede sparet op til den. Jeg kan dog sagtens finde noget andet at bruge pengene på. Balenciaga er nu blevet mulig at købe i Illum, og ellers har jeg fundet en fransk webshop, hvor jeg kan købe den med 10 % rabat. Det er alligevel en god besparelse.

Acne Track støvler / Balenciaga taske

Indlægget indeholder affiliate links

Share:

17 Comments

  1. Katrine Guldbæk
    22. juni 2015 / 18:02

    Det er virkelig også nogle lækre ting begge to og nogle jeg helt sikkert også kunne fristes til at tilføje til garderoben 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      25. juni 2015 / 17:53

      Ja, jeg må bare eje dem begge 🙂 Du har nu også nogle ret lækre sager selv, haha 🙂

  2. 22. juni 2015 / 14:32

    Det er også bare nogle lækre klassikere – dem kan jeg godt forstå, at du drømmer om 🙂
    Jeg drømmer om Rock Studs fra Valentino – de er så meget mig, men jeg kan simpelthen ikke lægge prisen for et par nye, det er for vildt. Måske secondhand? 😉

    /Linda

    • Lullumut
      Forfatter
      22. juni 2015 / 17:03

      Så fedt at du er enig med mig 🙂
      Uh, de er også fine. Der tror jeg godt, du kan være heldig second hand. Simone fra Simone Moelle købte vist sine second hand i Tyskland, og jeg mener også, at Josephine fra Style by Josephine har fundet sit ene par second hand.. De er flotte, men jeg synes næsten, det er synd, at så mange har dem efterhånden. Men ok, det er jo det samme med mine ønsker, haha 🙂

  3. 22. juni 2015 / 13:22

    Åhh hvor lækre ønsker…
    Jeg har Tracks, men er helt klart med på Balenciaga… aller mest ønsker jeg mig dog et vintage Rolex samt Ole Lynggaards slangering (bare den lille med kun to brillianter ha ha)
    – begge dele koster over 20.000 hver, så det kræver virkelig vilje, at få sparet sammen til dem (og jeg må indrømme at jeg ret tit falder over noget andet som jeg også gerne vil ha… og som bliver købt, fordi det er meget mere opnåeligt)

    • Lullumut
      Forfatter
      22. juni 2015 / 17:01

      Ja ik’ 😉
      Kan godt huske du var heldig at finde Tracks 🙂 Gode ønsker. Men hvor er det skægt, jeg er slet ikke nået til dyre ure/smykker. Måske kommer det en dag. Kender slet heller ikke den ring, du nævner 🙂 Men uh, det koster lidt. Håber du får begge på et tidspunkt 🙂 Ja, det er om at holde igen med andre ting.

  4. Ida
    21. juni 2015 / 14:02

    Ej hvor sødt at der var en som tippede om skoene og bestilte dem for dig 🙂
    Og cool med tasken, den har du også drømt om længe. Og det er vigtigt nogle gange at forkæle sig selv og så er det jo perfekt som en 30 års fødselsdags gave til sig selv 🙂
    Ved ikke lige nu hvad mit ultimative drømmekøb er. Jo PK22 (en stil 😉 ). Men det kræver jo at der lige er gulvplads nok.

    • Lullumut
      Forfatter
      22. juni 2015 / 16:59

      Ja, det er simpelthen så fint og betænksomt! 🙂
      Den skal bare være min snart 🙂 Jeg synes, de 30 år skal fejres helt særligt, haha.
      Ja, jeg er sikker på, du finder pladsen til den, når du får råd 🙂

  5. Line - Infashionwebelieve
    21. juni 2015 / 08:09

    Gode og klassiske drømmekøb, som du uden tvivl vil blive så glad for.
    Mit ultimative drømmekøb er stadig en chanel 2.55 .. men dét køb har lange udsigter, prisen taget i betragtning 😉

    • Lullumut
      Forfatter
      22. juni 2015 / 16:58

      Hihi, jeg er glad for, at du giver mig ret, søde 🙂
      Uh, der er lang vej med alle dine andre lækre sko/taske køb 🙂 Håber den bliver din, måske inden de 30 år 😉

  6. Karina
    20. juni 2015 / 19:38

    Tasken er altså også rigtig pæn 😉

    • Lullumut
      Forfatter
      22. juni 2015 / 16:58

      Den er mega flot! 😀

  7. StyleStories
    20. juni 2015 / 16:37

    Ej hvor lækkert, at du snart er ejer begge drømmekøbene 🙂 Jeg har jo først inden for det sidste år kastet mig ud i de dyre tasker, og jeg må indrømme, at det er noget helt særligt at eje en (eller flere) så lækker taske, og det bliver et kært køb i mange år, som man ikke sådan lige bliver træt af. Vi ses i morgen, er så glad for du vil hjælpe 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      22. juni 2015 / 16:57

      Jaaa, inden for overskuelig fremtid i hvert fald 🙂 Det er det nemlig, og det er lidt som om, at vi bare passer bedre på dyre sko/tasker. Tak for i går, det var så hyggeligt, og jeg er lidt misundelig på dit Rackbuddy 😉

  8. 20. juni 2015 / 15:28

    Uhh lækre ønsker – jeg ønsker mig en Chanel disco soho bandit og et par acne pistols 😉

    • Lullumut
      Forfatter
      22. juni 2015 / 16:56

      Det må næsten være Gucci tasken, du hentyder til 🙂 Den er heldigvis også en billigere fætter end både Balenciaga og Chanel. I øvrigt også en taske, jeg gerne vil eje en eller anden dag 🙂 Og Pistols kan jeg varmt anbefale. Har dem med pels.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!