Mad med havregryn og en opskrift på havregrød

Jeg har været i New York ad to omgange, og en af de ting jeg glædede mig rigtig meget til anden gang var en skål havregrød på Europa Café. Jeg har aldrig været typen, der spiste ret meget havregryn eller havregrød i det hele taget, men det er altså en oplevelse at kunne vælge mellem forskellige slags havregrød og mindst 10 forskellige slags topping. I love it!

Da jeg fik en pose med AXA’s finvalsede havregryn ind ad døren til test, fik jeg lyst til at lave min egen New Yorker morgenmad, præcis som jeg husker den. Jeg lavede den sunde udgave på vand, men næste gang vil jeg helt sikkert lave den på halvt vand/halvt mælk eller måske kun mælk. Jeg er sikker på, det lige giver den et ekstra pift af smag, selvom det kun er skummetmælk. Og så skal jeg også have forsøgt mig med at lave det i mikroovnen, så jeg kan spare at vaske en gryde op. Selvom jeg elsker brunch med æg, bacon, pølser osv, skader det jo ikke at spise lidt varieret, og hermed et det mit forsøg at få fuldkorn og havregryn noget mere ind i ugens opskrifter.

Opskrift på havregrød

Ingredienser:

  • 2,5 dl vand. Mælk kan bruges i stedet.
  • 1 dl havregryn. Jeg brugte de finvalsede fra AXA,
  • Lidt salt.
  • Valgfri topping: Frisk frugt skåret i små stykker, tørret frugt, sirup, honning, en klat smør, kanel. Prøv dig frem og find noget for dine egne smagsløg. Jeg tilføjede selv fintskåret æble uden skræl og kanel for den sundere variant.

Fremgangsmåde:

  • Kom havregryn og vand eller mælk i en lille gryde eller kasserolle og rør det sammen.
  • Bring det i kog.
  • Lad det koge 1-2 minutter under omrøring. Det må ikke brænde på, så hold øje med det.
  • Smag evt. til med salt.

Andre opskrifter med havregryn

  • Madpandekager. Giver en ekstra tyk, mere fyldig og mættende pandekage.
  • Småkager/cookies. Til den lille lækkersult,
  • Grovboller. Den typiske.
  • Frikadeller. De binder bedre og smager fantastisk.
  • Müslibarer. Til den sunde/sporty type.
  • Havregrynskugler. En klassisker fra barndommen.
  • Granola eller müsli. Den overskudsagtige.
  • Smoothie. Med et skud fuldkorn og andet godt.

Nu er jeg egentlig lidt nysgerrig for at høre, om du spiser havegryn? Og om du bruger det i nogle andre gode opskrifter, end jeg har nævnt her? Jeg elsker god inspiration. Og hvis jeg kommer i tanke om flere gode opskrifter med havegryn, så vil jeg skrive dem ind i indlægget her. Det er det gode ved en blog. Hurtig inspiration.

Produktet er modtaget som gave, men holdningerne er mine egne

Share:

14 Comments

  1. Christina Holm
    27. februar 2016 / 12:11

    Ser lækkert ud, jeg er stadig fan af hvergrød i sær når det er koldt og jeg elsker at eksperimentere med topping 🙂 En af mine yndlings er havregrød med most banan, toppet med friske bær <3
    Tag gerne en smut forbi min blog, hvor jeg lige nu har en lækker giveaway i forbindelse med bloggens fødselsdag

    • Lullumut
      Forfatter
      28. februar 2016 / 20:00

      Tak 🙂 Ja, det er dejligt med “hurtig” lun morgenmad 🙂 Øj, det lyder også rigtig lækkert 🙂

  2. evelin
    27. februar 2016 / 11:49

    ååh nam elsker havregrynsgrøt 😀 det er så sunt og godt. 😀

    • Lullumut
      Forfatter
      28. februar 2016 / 19:59

      Ja, det smager virkelig godt med den helt rigtige kombination af tilbehør 🙂

  3. Ida
    9. maj 2015 / 18:29

    For nogle år siden spiste jeg havergrød hvermorgen. Det tog lidt tid med gryden sammenlignet da jeg var mindre, hvor jeg også ofte fik det, bare lavet i mikrobølgeovn. Lavet på vand og så med yoghurt i og nogle gange kanel på toppen eller frisk frugt.
    Men ellers har jeg brugt havergryn i boller, når der er bagt til arbejdet, eller hvis man om julen laver havregrynskugler. Tror også at min mor bruger det i frikadeller…?

    • Lullumut
      Forfatter
      10. maj 2015 / 10:43

      Hvordan kan det være, du er gået væk fra at spise havregrød? Blev helt nysgerrig. Og du må bare se at få anskaffet dig en mikrobølgeovn 🙂
      Ja, det er også tre af de opskrifter, jeg nævner og selv kender 🙂

      • Ida
        10. maj 2015 / 15:20

        Havde vel bare lyst til at prøve noget andet..- Husker det ikke. Men det er godt med lidt forandring til tider 🙂 Det tog også sin tid hver morgen med grydeopvask efterfølgende.
        Nej ingen microbølgeovn til mig 😀

        • Lullumut
          Forfatter
          11. maj 2015 / 23:06

          Ja, sådan er det jo engang i mellem 🙂 Jeg undrede mig bare over det, fordi du har haft spist det i mange år. Vaner er en underlig størrelse.. Ja, jeg ønsker mig altså en opvaskemaskine 🙂

  4. Anne Schmidt - WhatWhenWhere
    9. maj 2015 / 15:24

    Jeg laver af en eller anden årsag aldrig grød. Jeg har ikke noget imod det, men det gør mig heller ikke noget sådan rigtig godt. Men skulle jeg vælge en grød, ville det også være havregrøden eller en müsligrød… 🙂

    Ellers håber jeg, at alt er vel hos dig… fornemmer det 🙂

    Knus Anne

    • Lullumut
      Forfatter
      11. maj 2015 / 23:05

      Hov. Min kommentar til dig kom ikke med :-/ Müsligrød kender jeg slet ikke til 🙂
      Tak, søde du. Jeg har mange ting oppe i hovedet, men eller går det godt 🙂 Håber du har det ligeså.
      Knus

  5. Anne-Marie
    9. maj 2015 / 10:41

    Jeg laver altid havregrød i microovn. Det er så nemt, det hele blandes i en dyb tallerken og puttes i microovn på fuld effekt i 2 min. Rør det rundt og giv det evt. 1 min mere.
    Jeg laver nogle forskellige varianter -a’la gulerodskage, a’la havregrynskugler og med lakridspulver og kryddergrød. Det bliver vildt lækkert. Nogle af opskrifterne kan du finde på opskriftsamleren.dk
    Jeg blander gerne boghvede, spelt og kokos i også, det er fordi jeg får ondt i maven af for mange havregryn, så det er ikke nødvendigt.

    Kh.
    Anne-Marie

    • Lullumut
      Forfatter
      9. maj 2015 / 10:52

      Tak for tip 🙂 Det er da ret vildt, at det skal have lige så lang tid som i en gryde men ok. Det må jeg i hvert fald prøve.
      Mm, det lyder spændende. jeg vil da lige kigge forbi 🙂
      Det lyder som en god idé med lidt variation.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!