Levevis neglelakfjerner

ReklameLevevis har udviklet den første neglelakfjerner, som bærer Astma-Allergi Danmark mærket. Det er der sikkert rigtig mange allergikere og personer med astma, som er glade for. Jeg er bare glad for, at der findes et mindre skrapt alternativ, da en neglelakfjerner trods alt kommer i berøring med fingrene. Derudover er neglelakfjerneren også mærket med det nordiske miljømærke, og jeg kan godt lide idéen om, at vi passer på vores miljø.  Bemærk at min anmeldelse er subjektiv.

Udseende: Se lige hvor fin og lille denne neglelakfjerner fra Levevis er. Jeg er vild med den lille størrelse, som er nem at have med på farten og ferie. Os der bor småt sætter pris på små størrelser, haha. Jeg er vild med de fine rosa striber på etiketten, som matcher min yndlingsneglelak fra Chanel. Det er da budget og luksus i fineste kombination.

Konsistens: Der er ikke så meget at sige om konsistensen. Den er meget flydende som andre neglelakfjernere.

Duft: Denne neglelakfjerner dufter ikke fantastisk, men den dufter i den grad bedre end traditionel neglelakfjerner. Og det er helt sikkert med til at gøre oplevelsen af at fjerne neglelak lidt bedre.

Virkning: Det som en neglelakfjerner skal kunne er at fjerne neglelak, og det gør denne fra Levevis. Dog er den lidt grønnere end andre i følge de to mærkninger, og så indeholder den ingen acetone. Det betyder, at den er mindre skrap, og derfor skal der lige bruges en lille smule ekstra knofedt til at fjerne neglelakken. Det generer dog ikke mig, da jeg som regel altid benytter sådanne ventetider til at se en serie, høre en podcast eller lignende. Så 10 sekunder fra eller til gør virkelig ikke den store forskel for mig. Og når produktet så er det bedre for huden og mijøet, er det til at se igennem fingre med.

Pris/køb den her: Neglelakfjerneren fra Levevis koster 30kr. for 100 ml, og den kan købes i føtex butikker landet over. På trods af at der ikke er så meget i flasken, er det en fin pris, når produktet nu er gennemtestet og lever op til en masse krav.

Andre produkter fra samme mærke: Der findes et hav af gode, budgetvenlige produkter fra Levevis, som alle kan findes i føtex. F.eks. er der også en håndcreme i serien. Den indeholder vegetabilske olier, aloe vera og oliven, som tilhører hænder og negle ekstra fugt.

Alt i alt: Det er ikke første gang, jeg tester et produkt fra Levevis, og jeg er stadig begejstret for kombinationen af kvalitet og en budgetvenlig pris. Selv studerende kan være med.

Produktet er modtaget til test, men holdningerne er som altid mine egne.

Share:

3 Comments

  1. 5. oktober 2015 / 08:23

    Den var da et forsøg værd! Jeg har flere gange tænkt at der måtte findes et grønnere alternativ til de traditionelle neglelakfjernere.
    /Camilla

    • Lullumut
      Forfatter
      5. oktober 2015 / 19:16

      Ej, men så er det jo perfekt, at jeg gør opmærksom på den 🙂 Håber du bliver glad for den, hvis du ender med at købe den 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Content is protected !!