Indeksering af min garderobe

Med fare for hvad I tænker, så er jeg altså blevet bidt af et galt Excel ark. Stærkt inspireret af Trine Lykke fra Den Lille Recessionista, har jeg indekseret alt i min garderobe. Jeg har meget længe gerne ville have et bedre overblik over min garderobe, og hvad den egentlig indeholder. De sidste 3 år med et krævende fuldtidsjob og et HD studie på aftenskole har ikke bragt meget fritid eller overskud. Derfor er min nyfunde frihed kærkommen og bliver brugt på de ting, jeg ikke have ret meget overskud til tidligere. Nu er der til gengæld et overblik over indholdet af min garderobe. Jeg spurgte Trine Lykke til råds, og hun havde en masse gode råd til opstilling af garderoben i et Excel ark. Se hendes indlæg om det HER.

Jeg har taget et ark til min nuværende garderobe, et ark til mine køb for 2013, et ark til ønsker for 2013 og et ark til ønsker for 2014. I dette indlæg vil jeg dog kun fokusere på det ark for min nuværende garderobe. Ned ad listen har jeg opdelt mit tøj i kategorier som underdele, overdele, overtøj, fodtøj, nattøj, badetøj, smykker, tørklæder, tasker mv. Jeg skal dog lige have lavet et par justeringer, efterhånden som jeg finder ud af, hvad der fungerer bedst for mit overblik. Mod højre har jeg listet beklædningsdel (f.eks. sorte jeans Gina Tricot), købt (marts 2013), pris (299kr.), køb (købt, gave eller vundet). Til sidst har jeg kommentarer til, om det skal sælges, forsåles, lappes mv. Måske kommer der flere kategorier til senere.

I første omgang har jeg, efter Trine Lykke’s idé, skrevet tal fra 1-31 hen ad skemaet efter de andre felter. Fra i morgen, 1. oktober, vil jeg nemlig sætte et kryds ud for hver beklædningsdel, når det har været i brug. Det vil jeg så gøre i både oktober, november og december. På den måde vil jeg kunne se et mønster for, hvilke dele og farver jeg rent faktisk bruger. Det der bliver brugt meget, skal muligvis suppleres op efterfølgende, og det der slet ikke er blevet brugt, skal muligvis gives væk eller sælges videre. Jeg har allerede nu samlet en stor sæk med tøj, der er blevet for slidt eller ikke bliver brugt. Noget af det skal ud, gives væk eller sælges. Det betyder også, at jeg allerede nu kan se, hvad jeg mangler, og jeg vil gå i gang med at få fyldt hullerne ud efter primært need to have. Fra 1. januar vil jeg så offentliggøre min ønskeliste for 2014, hvor jeg vil sætte antal på, hvad jeg bør holde mine købe indenfor.

Hvis I har lyst til at være med her fra i morgen, kan I jo notere jeres daglige outfit ind i et Excel ark, og når I så når 1. januar, vil I have et udfyldt ark med de dele, I bruger. Er I med på udfordringen, eller er det slet ikke noget for jer? Jeg kan mærke, at det er det helt rigtige for mig, og jeg glæder mig til en mere anvendelig garderobe. Det skal nok blive rigtig godt. Tak for stor inspiration, Trine Lykke.

Følg bloggen på Bloglovin’ | Like bloggen på Facebook

Share:

25 Comments

  1. Beam
    12. oktober 2013 / 17:28

    Det er så sejt af dig (og Trine er da også for vild). Jeg er vildt imponeret! Burde virkelig selv komme til bunds i min garderobe, men det kan jeg måske bruge lidt tid på under min barsel (Dream on!)!
    Held og lykke. Spændende at følge med!

    • Lullumut
      Forfatter
      13. oktober 2013 / 19:15

      Trine er mega vild 🙂 Har du overvejet at starte med bare det, du har på hver dag og notere det ned? 🙂 Mange tak 🙂

  2. 1. oktober 2013 / 21:09

    Louise nu kender du mig efterhånden 😉 tror du det vil kunne gå med mig?
    Jeg mener du ved jeg elsker tøj og have forskelligt på. Elsker at blande stil arter for at skabe kant og i det hele taget bare forskelligt stilarter. Og selvom der er tøj som ikke bliver brugt eller brugt de sidste 3-4 måneder behøver jo ikke at betyde at det skal ud. Eksempelvis mine Acne Pistol støvler har jeg ikke brugt i lang tid, men de er stadig super fine og bliver i garderoben. Sådan har jeg det med meget af det jeg har. Jeg har stadig flere sager fra hm som er over 5 år gamle og bliver hevet frem i ny og næ, til sjældne gange, men hver gang de bliver brugt er det en fornøjelse 🙂

    Igen tøj er for mig døde ting som jeg har det sjovt med og nyder at have på. Vil gerne når jeg engang er gammel vide selv at jeg fik udfoldet mig på det punkt og haft det sjovt og nydt det 😉 ligesom jeg fik prøvet at gå all in med tern på tern på tern 🙂

    Men jeg har også mine lister over ting jeg ønsker mig og holder mig til planen on and off. Kunne godt tænke mig at der kom en og lavet min eksel ark for jeg tror jeg går død undervejs 😉

    Kh Chau

    • Lullumut
      Forfatter
      2. oktober 2013 / 22:54

      Haha, ja jeg kender dig 🙂 Hvis du giver en kop kaffe (ikke alt for avanceret og gerne med mælk ;-)) en dag, så vil jeg gerne komme og hjælpe dig i gang 🙂 Det er jo ikke nødvendigvis fordi, du skal skille dig af med en masse tøj. Men ville det ikke være rart at kunne have et bedre overblik over din enorme garderobe? 😀

  3. PIXELS OG POESI
    1. oktober 2013 / 10:49

    Jeg lavede selv en udførlig liste over min garderobe for et par måneder siden (inklusiv dét, der er på bænken, og dét, der skal sættes til salg), så jeg har tænkt mig at følge Trines gode eksempel og lave en optælling over hvad jeg egentlig bruger, og hvor ofte det bliver brugt.

    Jeg har heldigvis kun 75 ting i rotation at holde styr på, og jeg er ikke så bange for at komme til at skille mig af med noget, fordi det er udenfor sæson. Jeg tror de fleste er indsigtsfulde nok til at vide hvorfor noget ikke bliver brugt, hvis de tænker sig om. Og som Trine siger, så kan man jo godt se hvorfor sandalerne ikke bliver brugt i November. Alternativt kan man jo gemme sommertøjet væk og lave samme eksperiment til sommer.

    • Lullumut
      Forfatter
      1. oktober 2013 / 19:29

      Jeg kan ikke huske præcis din liste, men jeg har jo fulgt dig længe, og jeg synes også, dine garderobe indlæg er interessante 🙂 Hvad mener du med bænken? Det der er i brug? 75 er ikke meget. Altså, i forhold til min liste. Men der er jo så meget på den, jeg aldrig bruger. Ja, jeg tæller lidt uden om mine sommer items og prøver igen til forår/sommer.

      • PIXELS OG POESI
        1. oktober 2013 / 21:09

        Det der er “på bænken” er ting jeg ikke bruger pt., og som derfor er pakket væk (på loftet). Jeg rydder løbende ud af det og sætter til salg – eller henter ned igen. Men det går altså mest den anden vej, og ting bliver solgt. Pt. har jeg 75 ting jeg bruger – tøj, overtøj, tasker og sko inkluderet. Jeg har dog ikke tal på tørklæder og bælter. Det burde jeg måske få.

        • Lullumut
          Forfatter
          2. oktober 2013 / 22:56

          Aha, jamen okay 🙂 Jeg pakker faktisk aldrig noget væk. Pakkede sommertøj væk i vinters, og det gav en masse plads. Skal dog rejse sydpå om et par uger, så når jeg har været afsted, pakker jeg sommertøj væk igen.
          Jeg skal også i gang med at have solgt ud. Giver det bare til min mor. Hun kan altid lige bruge en strik eller noget. Okay, jeg har faktisk talt tørklæder osv. med. Overvejer at skrive mine skønhedsprodukter ned også..

  4. Milana
    30. september 2013 / 21:59

    Fedt! Gad virkelig godt at se listen 🙂 Jeg har ikke overskud til at gøre det samme, men jeg er ret god til at få ryddet ud i garderoben og brugt det jeg har. Glæder mig til at høre mere om projektet!

    • Lullumut
      Forfatter
      30. september 2013 / 22:55

      Hehe, du må gerne se listen? 🙂 Nej, jeg startede faktisk også tilbage i februar men gik i stå grundet specialet. Ja, det kan jeg forestille mig, du er 🙂 Dejligt, glæder mig til at følge op på det 🙂

  5. Trine Lykke
    30. september 2013 / 21:18

    Dejligt indlæg, og tak for link.
    Jeg glæder mig rigtig meget til at følge processen, og se hvad det ender med.
    Vil du afsløre hvor lang listen er?

    • Lullumut
      Forfatter
      30. september 2013 / 22:53

      Godt at du kan lide det og velbekommen 🙂
      Lyder godt, jeg glæder mig mindst lige så meget til at følge dig. Er blevet helt bidt af det..
      Det vil jeg gerne, men der er en del mellemrum. Der er alt for meget. Nok omkring 250 ting. Av..

  6. Karina
    30. september 2013 / 13:41

    Glæder mig til og høre nærmere om det 😉

    • Lullumut
      Forfatter
      30. september 2013 / 22:51

      Dejligt 🙂 Er der noget bestemt, du gerne vil have mig til at fokusere på?

  7. Ida
    30. september 2013 / 12:45

    Jeg vil slet ikke kunne overskue det, men ser frem til dit færdige resultat 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      30. september 2013 / 22:51

      Jeg kan godt komme og hjælpe dig med at påbegynde det, hvis du har lyst? 🙂
      Ja, færdig og færdig bliver jeg nok aldrig helt. Det er jo en vedvarende process 🙂

  8. Ida / Fashionlab
    30. september 2013 / 12:00

    Jeg er virkelig spændt på hvordan projektet forløber for både dig og Trine! 🙂 Min eneste “bekymring” er hvor vidt I, som følge af at gennemføre projektet i tre sammenhængende efterårs- og vintermåneder, risikerer at skille jer af med tøj, som I ville bruge i forårs- og sommermånederne? Eksempelvis de lidt lettere skjorter, t-shirts osv.

    Uanset hvad glæder jeg mig meget til at følge med!

    • Trine Lykke
      30. september 2013 / 21:17

      Jeg er ikke så nervøs for den del. Man skal nok ikke gå for kritisk til værks, men ting som slet ikke er blevet brugt skal der altså kigges på. Jeg er godt klar over mine sandaler ikke vil blive brugt, og de får selvfølgelig lov til at blive i garderoben, resten er mere eller mindre anvendeligt året rundt, hvor jeg bar supplere med flere lag når det er koldt.

      Men du har ret. Har man en meget sæsonbetonet garderobe skal man pakke sommersagerne væk før et projekt som dette…

      • Lullumut
        Forfatter
        30. september 2013 / 22:52

        Jeg har også overvejet at pakke sommertingene helt væk. Men jeg har i forvejen en god idé om, hvad der ikke bliver brugt til sommer.

    • Lullumut
      Forfatter
      30. september 2013 / 22:50

      Det er jeg godt nok også 🙂
      Det kan jeg godt forstå. Jeg har selv tænkt samme tanke.
      Nu ved jeg tilfældigvis, at Trine Lykke er rigtig god til at bruge sine shorts om vinteren osv, så det bliver ikke noget problem for hende.
      Jeg vil selvfølgelig kigge en ekstra gang på de sommer items, der ikke er blevet brugt 🙂 Og jeg ved allerede nu, hvilke der ikke vil blive brugt næste sommer. Og så vil jeg nok tage sådan en runde til forår/sommer igen, måske bare i en måned 🙂
      Tak, det glæder mig 🙂

  9. Katrine Guldbæk
    30. september 2013 / 08:58

    Åh, det ville slet ikke gå godt for mig. Men glæder mig til at følge med i din mission :-).

    • Lullumut
      Forfatter
      30. september 2013 / 22:48

      Pjat, det er jeg sikker på 🙂 Det kræver blot lidt tålmodighed 🙂 Dejligt du vil følge med 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!