Eastpak kamerataske

Måske husker nogle af jer, at jeg købte den populære kamerataske fra Black Lily sidste efterår. Den er desværre kun blevet brugt 1-2 gange, da den er meget lille og upraktisk. Jeg kan knap nok have mit kamera nede i, og så er jeg nødt til at have en taske med ved siden af til mobiltelefon, pung osv.

Det er heldigvis slut, for jeg har været så heldig at få denne fine kamerataske fra Eastpak. Den er måske ikke den mest feminine taske, men den er sindssygt praktisk. Jeg har brugt den næsten hver dag, siden jeg fik den, for jeg kan have alt i den. I den kan jeg både have mit spejlreflekskamera, en 10″ PC, pung, mobiltelefon, nøgler, kalender, notesbog, håndcreme og meget mere. Den er perfekt. Og det bedste ved den er, at selvom jeg har kamera m.m. i den, er den meget let.  Nå ja, og så er den tilpas maskulin til, at jeg kan få min kæreste til at holde den, win.

Tasken har et lille indstik inden i, hvor der er plads til en lille PC, og så er der mulighed for flere opdelinger, så man kan vælge en eller flere sektioner til f.eks. kamera m.m. De kan også tages helt ud, hvis man vil bruge den til noget andet. Derudover har den en lomme under flappen og en lomme oven på flappen, begge med lynlås, samt 2 åbne lommer bagpå. Tasken kan købes til 599kr- Den hedder i øvrigt Pary, findes også i grå og kan rumme op til 7,5 liter. Nå ja, og så er der 30 års garanti på den. Det er da en taske, der vil frem i verden. Hvad synes du om min nye kamerataske?

Tasken er modtaget som gave

Share:

10 Comments

  1. J
    15. juni 2016 / 13:24

    Hej,
    Jeg søger Black Lily tasken, og vil spørge om du har den endnu og evt. er interesseret i at sælge den? Kan se at det er et gammelt blog indlæg så er indstillet på at jeg nok ikke er så heldig 🙂

  2. 9. oktober 2013 / 14:08

    Den er da vildt praktisk…
    Jeg har kigget på den til min ældste søn… som snart skal have ny skoletaske, men vurderede, at den nok alligevel blev for lille til ham (han har jo monstermange bøger med), men jeg har slet ikke tænkt på den som kamerataske… Smart!!

    • Lullumut
      Forfatter
      9. oktober 2013 / 18:45

      Den er helt vildt praktisk 🙂 Ja, der vil jeg også mene, at den er lige lille nok. Der findes en del andre modeller fra Eastpak, så tag evt. et kig på dem 🙂 Og så er denne i hvert fald godt regntæt, har jeg lige erfaret 🙂

  3. Karina
    7. oktober 2013 / 12:45

    Den er altså virkelig lækker Louise 😉

    • Lullumut
      Forfatter
      7. oktober 2013 / 18:14

      Tak, den er helt vildt lækker 🙂

  4. 7. oktober 2013 / 09:53

    Åj den er pæn 😀

    • Lullumut
      Forfatter
      7. oktober 2013 / 18:14

      Ja, den er vildt pæn! 😀

  5. Ida
    7. oktober 2013 / 06:52

    Jeg er selv rigtig glad for min Black Lily og synes at den er pæn og helt genial 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      7. oktober 2013 / 18:13

      Det er da dejligt at høre 🙂 Jeg synes skam også, at den er pæn. Men genial er den altså ikke 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!