Anmeldelse: Vaseline hudplejeprodukter

ReklameJeg har en rigtig godt nyhed til jer. To faktisk. Den ene er, at Vaseline har udvidet produktsortimentet i Danmark, så nu er det muligt at smøre andet end læber og hænder ind i Vaseline. Desuden er formlerne blevet forbedrede gennem tiden. Juhuu. Jeg har fået lov til at teste herlighederne, og her kommer min anden nyhed ind i billedet. En af jer kan også få lov til at prøve disse produkter. Det hører i mere om i et andet indlæg, hvor jeg laver en give-away. Først skal I lige have min anmeldelse, som jeg skal gøre opmærksom på er subjektiv.

Vaseline Intensive Care Healthy Hands Stronger Nails håndcreme: Det første produkt, jeg vil anmelde for jer er håndcremen. Den er der sikkert mange af jer, der kender I forvejen. Jeg har i hvert selv købt den til ingen penge i Netto rigtig mange gange allerede. Jeg er tosset med den lille tube, som snildt kan være i en håndtaske, samt det tøsede look. Og så er prisen på bare 17,95kr. fantastisk. Den kan i øvrigt også sagtens bruges på neglene, og den findes også i en 200 ml udgave.

Vaseline Intensive Care Aloe Soothe bodylotion: Som noget nyt fra Vaseline er der kommet bodylotions, og der er ikke kun kommet en men hele fire forskellige varianter. Den første her er den grønne med aloe vera. Den dufter friskt og er til tør hud. Af de fire varianter har denne den letteste konsistens. For mig er det en rigtig sommer bodylotion. Prisen er blot 29,95kr. for 200 ml. En rigtig god pris. Denne er min favorit af de fire bodylotions.

Vaseline Intensive Care Essential Healing bodylotion: Lige som førnævnte er denne også en rigtig frisk og let sommer bodylotion. Denne er dog lige en tand mindre let end den grønne og dufter dejligt af sommer. Den er også til tør ud og siges at forbedre huden over 3 uger.

Vaseline Intensive Care Cocoa Radiant bodylotion: Den brune udgave indeholder ren kakao smør, som er med til at gå ind og give lidt naturlig shine til huden. Jeg har ikke selv testet det, da jeg er ved at teste en selvbruner for tiden, men det lyder da helt fantastisk. Jeg er fan af den idé. Denne er også til tør hud og med samme lethed som den gule. I øvrigt dufter den helt fantastisk af kakao.

Vaseline Intensive Care Advanced Repair bodylotion: Den hvide bodylotion er den, som er mest tyk i konsistensen. Jeg synes, den fungerer godt om vinteren til de tørre ben og arme. Den er uden duft og til meget tør hud. Hvis den bruges hver dag i 5 dage, holder huden sig blød og fugtig i op til 30 dage efterfølgende. Jeg har testet den, og den er utroligt lovende. Dog kan jeg ikke lade være med at smøre creme på min hud i så lang tid. Men hvis man er doven, som de fleste af os er, så er den god, når det skal gå lidt stærkt om morgenen, og der ikke lige er tid til at tage creme på.

Vaseline Petroleum Jelly Lip Therapy læbepomade: Jeg bruger helst læbepomade, der er i tube, men en bøtte er nu også helt ok. Jeg undlader bare at stikke fingrene ned i og bruger kun læberne, så der ikke opstår bakterier så nemt. Den blå krukke er en helt naturlig og original Vaseline læbepomade, mens den lyserøde dufter skønt af slik. Åh ja, den er jeg fan af. Bøtterne er lige tilpas retro, uden at det bliver for meget. De koster 23,95kr. pr. stk.

Vaseline Pure Petroleum Jelly: Her kommer min favorit af de 8 produkter. Det er et multi purpose produkt, som kan bruges på præcis samme måde som f.eks. Elizabeth Arden’s 8 Hour creme. Jeg bruger den til alt, hvad der er tørt. Det kan f.eks. være læber, hænder, fødder, albuer, hovedbund mv. Ja, det er egentlig kun fantasien, der sætter grænse for denne lille mirakelbøtte. Og så virker det altså. Prisen er 29,95kr. for 100 ml.

Alle produkterne forhandles i bl.a. Matas og førende dagligvarebutikker, og prisen ligger i den meget budgetvenlige ende på ca. 20-30kr. Det er altså værd at tage med. Spørgsmål er som altid velkomne. Hold endelig øje med bloggen, for der kommer snart en give-away med disse produkter.

Produkterne er modtaget som gave, men holdningerne er mine egne

Share:

6 Comments

  1. 28. februar 2015 / 07:35

    Hej Louise
    Jeg plejer altid at følge talemåden:” Har du ikke noget godt at sige, så hold kæft”… men den bliver jeg vist lige nød til at bryde i dette tilfælde.
    Dog kan jeg kun udtale mig om et enkelt produkt, nemlig Vaseline Intensive Care Healthy Hands Stronger Nails håndcreme, de andre har jeg ikke prøvet, så de kan jo være udmærkede.
    Men håndcremen… som man iøvrigt kan købe i Kiwi til kun en 10’er… syntes jeg ærligt talt er noget bras helt uden virkning, ialtfald for en som mig, der på grund af meget hyppig håndvask får ekstrem tørre hænder. Faktisk vil jeg gå så vidt til sige, at creme har stik modsat virkning af, hvad den lover. I min “fremskredne alder” er jeg nok kommet dertil, at kvalitet HÆNGER sammen med pris.
    Jeg tænker måske også lidt, at din positive holdning hænger sammen med, at du er testperson… for i bund og grund, er der vel ingen, der vil bruge en negativ testperson??
    – Pia H

    • Lullumut
      Forfatter
      28. februar 2015 / 10:04

      Hej Pia,
      Tusind tak for din kommentar. Det er altid rart med både kommentarer og konstruktiv kritik.
      Jeg har desværre ingen Kiwi i nærheden af, hvor jeg bor, så det kan jeg ikke udtale mig om. Men som jeg skriver, har jeg købt/brugt håndcremen flere gange før, så derfor må jeg jo være tilfreds med den. Og det var altså før, end jeg modtog den til test. Nu vasker jeg ikke hænder meget hyppigt som dig, så det har vel også noget at sige. Ja, mine hænder er vintertørre, men det er ikke noget, som denne i øvrigt udmærkede håndcreme kan rette op på. Jeg ved også, at flere af mine veninder er glade brugere af den. Vi er jo alle forskellige, og havde jeg lige så tørre hænder som dig, så er det ikke sikkert, den vil virke, på mig.
      Bemærk også: Jeg skriver i starten af indlægget, at min anmeldelse er subjektiv. Det betyder, at det er min egen personlige mening, og at jer der læser min anmeldelse kan rette jer efter den men at I i øvrigt selv bør vurdere 🙂 http://da.wikipedia.org/wiki/Subjekt_(filosofi). Bemærk også: Nede i bunden af indlægget skriver jeg, at produkterne er modtaget som gave, men at holdningerne er mine egne. I øvrigt, de af jer der har læst med på min blog i lang tid ved godt, at jeg ikke kan finde på at skrive rosende ord om et produkt, der ikke virker for mig. Jeg modtager en hel del produkter, og hvis jeg ikke kan skrive noget godt om dem, så kommer der ganske enkelt ikke noget indlæg 🙂 Det er sket en del gange, og det havde jeg også skrevet til Vaseline, hvis det var tilfældet. De er ikke interesserede i en negativ anmeldelse.
      Når det så er sagt, så tror jeg, du vil få stor gavn af den lille bøtte med det blå låg. Til dine tørre hænder. I mange tilfælde hænger pris og kvalitet sammen. Men ikke i alle..

      • 1. marts 2015 / 08:35

        Hej Louise
        Tak for dit uddybende svar, som jeg blev rigtig glad for… som støtter mig i min opfattelse af dig som blogger 😀 Hudløs ærlig!!
        Tror lige jeg fik et flip over, alle de positive sponsorerede indlæg på andre blogs, hvor man tydeligt fornemmer, at bare man bliver sponsoreret, skriver man om alt. Prikken over i’et… et indlæg om tagkonstruktion, skrevet af en hjemmeboende teenager. Hvordan kan det hænge sammen?? Tiden er vist kommet til en sortering af de blogs, jeg følger… og du bliver på listen.
        – Pia H

        • Lullumut
          Forfatter
          1. marts 2015 / 20:54

          Hej Pia,
          Tak, jeg er rigtig glad for, at det er den opfattelse, du har af mig som blogger 🙂 Jeg har ingen interesse i ikke at være ærlig.
          Jeg kan sagtens følge dig, og jeg sidder selv og ryster på hovedet over den slags indlæg, hvilket bekræfter mig endnu mere i at sige nej tak til sådanne. Jeg får ugentligt tilbud, som jeg siger nej tak til, fordi de ikke matcher mig. Det kan være gode penge, men jeg blogger ikke for at tjene penge. Det har jeg mit fuldtidsjob til. Det samme gælder med produkter. Dem kan jeg også altid købe i Matas, men det er da sjovt at prøve noget nyt, og jeg ved efterhånden, hvad jeg synes om produkterne, inden jeg siger ja tak. Vaseline produkterne her er i øvrigt fra en goodiebag til et event, og derfor har jeg ikke forpligtet mig til at skrive om dem. Det har jeg selv valgt.
          Fortsat god søndag 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Content is protected !!