Anmeldelse: Benecos mineral pudder

Til hverdag bruger jeg ofte ikke ret mange produkter. Det må gerne gå lidt hurtigt på hverdags morgener, og så vil jeg gerne have et så naturligt look som muligt. De sidste mange måneder har jeg brugt denne mineral pudder i farven “Sand” fra Benecos som en let base, så den vil jeg anmelde her. Jeg har tidligere skrevet om både lipgloss og øjenskygge fra Benecos, se HER, og det er et mærke, der tiltaler mig rigtig meget. Det er rent og lækkert og gør det, det skal. Bemærk at min anmeldelse er subjektiv.

Jeg er ikke nogen haj til foundation, og det er egentlig derfor, jeg bruger en mineral pudder i stedet. Det fungerer så meget bedre for mig og kræver ikke nogen teknik. Samtidig er den god at bruge på små urenheder, da de bliver trukket sammen igen frem for at bryde ud. Jeg bruger bare min pudderbørste fra Youngblood, og med en børste blender pudderen ud og smelter nærmest ind på huden. Jeg oplever ikke, at den lægger sig som et lag synligt pudder. Den dækker helt naturligt og er samtidig holdbar alt afhængig af vind og vejr. Der følger også en applikations pude med, men den er jeg ikke fan af, så derfor bruger jeg min egen børste til. Der findes også børster fra Benecos, hvis I ønsker et sæt. Mineral pudderen kan købes til 89kr. hos bl.a. Magasin, Salling, kosmetologer og helsekostbutikker.

Benecos er økologisk certificeret med kun naturlige og økologiske ingredienser. Desuden er produkterne uden unødige og skadelige tilsætningsstoffer som mineralske olier, parabener, silikone, konservering, syntetisk farve, duft m.m.

Produktet er modtaget som gave, men holdningerne er mine egne

Share:

6 Comments

  1. High on Fashion
    21. juli 2014 / 19:54

    Jeg har lidt Benecos makeup og jeg kan virkelig godt anbefale det! Jeg er glad for det!

    • Lullumut
      Forfatter
      22. juli 2014 / 17:00

      Benecos er virkelig godt, og så især til prisen 🙂 Fedt du også synes om produkterne 🙂

  2. Ida
    21. juli 2014 / 18:46

    Jeg har det på helt samme måde mth foundation. Jeg kan heller ikke finde ud af det og bruger også kun pudder.
    Har den samme som dig og jeg synes at den er super god. Nem at have med at gøre og dækker som den skal 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      22. juli 2014 / 17:00

      Jeg synes bare ikke, foundation er særlig nemt at få ensartet. Men det er denne mineral pudder til gengæld 🙂
      Dejligt at høre, at du også er glad for denne 🙂 Den er nemlig nem og god 🙂

  3. Katrine Guldbæk
    21. juli 2014 / 10:40

    Jeg er selv stor fan af mineral pudder, dog bruger jeg én der the body shop, som jeg er blevet rigtig glad for. Jeg er også mest til det naturlige look med mascara og lidt blush på kinderne 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      21. juli 2014 / 11:29

      Jeg bruger også lidt forskellige produkter fra The Body Shop. Til en sommeraften bruger jeg nogle gange deres shimmer waves eller brush on sunlight, som giver lidt glød. Men lige med pudderne til hverdag er jeg altså ret glad for Benecos’ 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Content is protected !!