Hvis du ikke ved, hvad du skal bruge din lørdag eller søndag på, vil jeg gerne anbefale en god brunch. Min anbefaling går til Wulff og Konstali i Hellerup. Indtil for lidt tiden siden kunne du kun spise deres brunch på Lergravsvej på Amager. Men så åbnede de en ny café i shoppingcenteret Waterfront i Hellerup. Jeg vil ikke sige, at jeg ikke længere kommer på Amager, men turen til Hellerup er nu bare kortere. Og det er den også for dig, hvis du bor i Nordsjælland.
Wulff og Konstali i Hellerup
Det jeg godt kan lide ved Wulff og Konstali er de små portionsanrettede skåle. Jeg elsker brunch, men det er hverken sundt eller rart at foræde sig i buffet. Hos Wulff og Konstali skifter indholdet i skålene efter sæson og de tilgængelige råvarer. Så det er ikke sådan, at du kun kan vælge mellem æg, bacon og pølser. Det er også et stort plus i min bog. Lige nu kan du f.eks. vælge risengrød. Du kan vælge mellem 5 små retter for 119kr. eller 7 små retter for 149kr. Drikkevarer kommer udover. På Wulff og Konstalis menukort kan du i øvrigt se vegetariske, glutenfrie samt laktosefrie brunchretter. Se det nuværende udvalg HER.
Udover maden er der også virkelig fint og hyggeligt hos Wulff og Konstali. Atmosfæren er virkelig rar. Husk at komme i god tid, da du ikke kan bestille bord. De begynder at servere brunch kl.9, så kom f.eks. inden kl.10 eller efter kl.14. Og ja, man kan godt spise brunch efter kl.14, haha.
Billederne her er taget hos Wulff og Konstali på Amager. Men lur mig, der kommer ikke til at gå lang tid, før jeg spiser brunch i Hellerup filialen.
Mmh elsker Wulff & Konstali :p
Forfatter
Ja, det er bare så godt, mums 🙂
Åh, det ser helt vildt godt ud!
Forfatter
Varmeste anbefaling herfra 😀
Munden løber virkelig i vand, når man ser dine fine billeder! Det er du supergod til 🙂
Forfatter
Tusind tak for din kommentar, Signe 🙂 Det glæder mig, at du kan li’ mine billeder 😀