Weleda Skin Food creme

Vinteren er godt i gang i Danmark, og derfor vil jeg gerne anbefale denne Weleda Skin Food creme. Den er nemlig ekstra god at bruge på huden i vinterhalvåret.

Weleda Skin Food creme

Om brandet:

Brandet Weleda har eksisteret siden 1921. I dag er de en af de førende producenter i verden inden for naturlig, økologisk og holistisk hudpleje. Weleda går i øvrigt meget op i bærdygtighed. Det samt deres filosofi kan du læse en hel del mere om på deres hjemmeside.

Om cremen:

Denne Skin Food creme fra Weleda er dermatologisk testet. Den er uden bl.a. farvestoffer, koncerveringsmidler og syntetiske dufte. Cremen påstår at kunne øge hudens fasthed, hydrering, glathed samt celleregeneration betydeligt. Den indeholder ekstrakter af mild stedmorblomst, morgenfrue, kamille samt bivoks.

Udseende:

Jeg kan ret godt lide den grønne lidt øko-agtige farve på emballagen. Den passer på ingen måder ind på et stilrent badeværelset, men farven gør mig i så godt humør.

Materiale:

Materialet som cremen kommer i minder mest af alt om noget aluminium. Jeg kender ikke til, om det er et specielt bæredygtigt materiale. Egentlig synes jeg emballagematerialet er ret sejt, som det krøller sammen ved brug. Det lykkes mig ikke at få al cremen ud, men det er tæt på.

Konsistens:

Konsistensen af Skin Food cremen er til den meget fede og seje side. Måske du kan fornemme det på det fjerde af mine billeder. Dog trænger cremen ind og fugter huden godt. Jeg vil sige, at cremen lige kræver lidt tilvænning.

Virkning:

Cremen kan bruges all round på kroppen; på benene, på fødderne, på de tørre albuer etc. Du bestemmer. Jeg bruger den ikke til hverdag men kun en gang eller to om ugen. Og i den mængde bliver min hud både blød og gennemfugtet.

Duft:

Jeg er desværre ikke ret vild med duften, som er lidt for grøn og urte-agtig til min smag. Men cremen er så god, at jeg forsøger at abstrahere fra den, haha. Cremen kan i øvrigt virke utroligt beroligende. Især om aftenen inden sengetid. Det må være kamillen, der sparker ind.

Pris/køb den her:

Skin Food cremen fra Weleda kan fås i både 30 ml og 75 ml. Prisen ligger henholdsvis omkring 60kr. og 90kr. 60kr. er en rigtig fin pris, hvis du gerne vil teste, om cremen er noget for dig. Og 90kr. er samtidig en god pris for denne all round creme og natmaske i en lidt større mængde. Weleda kan købes et hav af steder, bl.a. hos Matas.dk og hos Helsemin.

Andre produkter fra samme brand:

Weleda har et stort udvalg af produkter. Hvis ikke Skin Food lige er noget for dig, kan du helt sikkert finde et andet Weleda produkt. Jeg har tidligere prøvet Almond Sothing Facial Lotion, som minder meget om kultcremen fra Embryolisse.

Alt i alt:

Jeg er meget begejstret for denne creme. Og jeg glæder mig til at udforske flere Weleda produkter med tiden. Hvis du giver Skin Food cremen en chance, er jeg sikker på, du vil blive overrasket over den lille, grønne tube. Så snart du har vænnet dig til både konsistens og duft, vil du blive positivt overrasket.

TIP:

Prøv at bruge Skin Food cremen fra Weleda som natmaske. Smør et godt, jævnt lag i ansigtet og sov med det. Vask det af om morgenen, og dit ansigt er babyblødt. Jeg gør det gerne fredag eller lørdag aften, hvor jeg normalt sover lidt flere timer.


Produktet er modtaget som gave, og jeg har selv valgt at skrive om det på bloggen.

Holdningerne er som altid mine egne.

4 Comments

  1. Liselotte / Everyday Couture
    15. februar 2017 / 11:06

    Dejligt indlæg og smukke billeder – Jeg er selv ret vild med Weledas produkter 😀

    / Liselotte

    • Lullumut
      Forfatter
      16. februar 2017 / 17:29

      Tusind tak, søde Liselotte 🙂 Ja, de virker meget lækre og gennemarbejdede 🙂

  2. Katrine Pedersen
    14. februar 2017 / 10:10

    Fedt at du laver sådan en gennemgang af cremen! Nu er vi jo alle godt og vel også blevet politiske forbrugere 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      14. februar 2017 / 11:54

      Dejligt du kan lide min anmeldelse, Katrine 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!