Glædelig tredje advent alle sammen. Sikke tiden går. Nu er der ikke længe til juleaften, og jeg har kun nået at få købt to julegaver indtil videre. Håber jeg når det i løbet af den kommende uge. Eller, det skal jeg.
Som I måske allerede ved, er mine to favoritbeskæftigelser i weekenden at sove længe og spise brunch. Hvis hver weekend indeholdt dette, ville mit liv være komplet, haha. Tilbage i oktober mødtes jeg med to søde piger, jeg har læst HD MM sammen med. Vi havde bestilt bord på Sokkelund Café & Brasserie i Smallegade på Frederiksberg. Vi bestilte alle tre deres weekendbrunch, som er den I ser på billederne ovenfor. Den lune tallerken øverst var til deling mellem to af os, og ellers var resten mit. Det ser jo ikke ud af ret meget, men mæt blev jeg bestemt. Der var også brød ved siden af.
Det mest spændende ved brunchen var de lune sager, tunen samt avokadoen. Brunchen er god men dog ret dyr i forhold til, hvad jeg egentlig fik. Det var vi alle tre enige om. Med et lille glas juice til koster det 198kr, og med et stort glas juice til koster det 209kr. Det er muligt at bestille ekstra til brunchen, f.eks. pandekager, men så bliver det dyrere endnu. Næste gang vil jeg klart vælge deres burger og fritter i stedet. Der får I mere value for money. Jeg vil vove at påstå, det er byens bedste fritter, og det siger ikke så lidt. Der kan godt være fuldt hus, så ring gerne og bestilt bord. Har I spist på Sokkelund Café & Brasserie?
Elsker Sokkelund og er kommet der gennem mange år, klart en af Frederiksbergs bedste cafeer. Men synes også brunchen ser alt for dyr ud i forhold til hvad du har fået.
Forfatter
Ja, og når du bor på Frederiksberg, er der jo ikke langt derhen 🙂 Hvad plejer du at spise, når du er der?
Burgeren! Den er så god 🙂 Mener også jeg har prøvet deres ceasar salad, som var god. Næste gang skal jeg prøve en steak-salat. Måske det er der vi skal ses næste gang 😀
Forfatter
Mm, det lyder godt alt sammen – lad os gøre det! 😀
Jeg ELSKER Sokkelund. Sværger til deres lynstegte tatarburger uden brød og med et bjerg af deres über lækre pommes frites.
Forfatter
Det er også et virkelig godt sted 🙂 Skal helt sikkert derhen igen 🙂
Smukke billeder – Det ser jo alt for lækkert ud 😛
Forfatter
Tusind tak 🙂 Det var vildt godt! Men er brunch ikke altid det 😉
Jeg cyklede faktisk forbi der igår og tænkte at der vil jeg gerne snart ind 🙂
Det ser nu ellers lækkert ud, men ja lidt pebret pris..
Forfatter
Hvor pudsigt 🙂
Ja, det smager mega godt. Mon ikke du kan finde noget andet lækkert derinde. Jeg kan i hvert fald anbefale både brunch og burger, hvor burgeren er lidt mere overkommelig i pris 🙂