Vores Repair shampoo og balsam

ReklameDet sidste stykke tid har jeg testet denne shampoo og balsam fra mærket Vores, som forhandles i føtex og Bilka. Begge produkter er fra serien Repair, som er til tørt og slidt hår. Produkterne indeholder kreatin og B5. Bemærk at min anmeldelse er subjektiv.

Udseende: Emballagen på de to produkter er virkelig pæn. Jeg kan især godt lide den friske farve, som giver et smil på mine læber. Jeg er normalt ikke til klar emballagen, fordi det kommer til at se lidt kedeligt ud, når produktet er halvt fyldt, men shampooen ser dog rigtig pæn ud alligevel. I øvrigt synes jeg, produkterne minder lige lovlig meget om hårprodukterne fra L’Oréal. I hvert fald billedet midt på produkterne. Måske er det bare mig. Men det er selvfølgelig også svært at vise hår på mange andre måder, hvor det stadig ser pænt ud, haha.

Konsistens: Begge produkter har en blød og let men samtidig cremet konsistens, og de er nemme at arbejde med i håret.

Duft: Både shampoo og balsam dufter sødt af blomster og af sol og sommer. Det er en dejlig fornemmelse at bruge dem i badet.

Virkning: Jeg har haft en god oplevelse med at bruge begge produkter i mit hår. Mit hår har føltes både blødt og nemt at redde ud. På emballagen står der “Styrker håret og gør håret let at rede. Forstærker det enkelte hårstrå og forebygger spaltning”. Om mit hår ligefrem er blevet styrket, og om mit hår bliver mindre spaltet, tør jeg desværre ikke svare på. For mit vedkommende tror jeg lige så meget det kommer an på, hvad jeg f.eks. spiser. Men uanset har mit hår føltes rart og sundt, og det er det vigtigste. Spaltede spidser klarer min frisør.

Pris/køb dem her: Produkterne fra Vores kan købes i føtex og Bilka, så det er forholdsvist nemt at komme i nærheden af dem. Både shampoo og balsam ligger på 27kr, og det er jo bestemt i den gode ende af prisskalaen. At det så tilmed er nogle gode produkter er win win.

Andre produkter fra samme mærke: Der findes et hav af produkter fra Vores. Gå blot en tur i føtex eller Bilka og kig dig omkring. Selv har jeg skrevet om hudplejeprodukter fra Vores HER.

Alt i alt: Som jeg har nævnt før, sparer jeg gerne penge på de ting, der ikke bliver siddende på hud og hår, som f.eks. shampoo der vaskes ud efter max. fem minutter. Jeg kan dog også godt finde på at bruge en dyrere shampoo og balsam i perioder og så bruge dem skiftevis med et billigere alternativ, som f.eks. dem fra Vores.

Har du erfaring med produkter fra Vores? Byd meget gerne ind i kommentarfeltet. Så bliver jeg så glad.

Bemærk at produkterne er modtaget som gave, og jeg har selv valgt at skrive om dem her på bloggen. Holdningerne er som altid mine egne

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!