Ugens op og ned – Uge 20

Ugens op og ned - Uge 20
FOTO: Louise H. Nielsen. Brudeslør.

Det er simpelthen så hyggeligt at skrive de her ugens op og ned indlæg. Jeg kan se, der er god trafik på dem, og det gør mig så glad, at det ikke kun er mig, der nyder at gøre status. Uge 20 var endnu engang præget af flere “op’er”, og de uger er nu bare de bedste. Her kommer status på ugens op og ned – uge 20.

Ugens op og ned – Uge 20

OP: Jeg var tilbage på arbejde igen. Sådan rigtigt tilbage. På kontoret med kollegaer vimsende rundt omkring. Og det var skønt. Rigtig, rigtig skønt. Jeg nød endda mine 45 min. i bilen hver vej. Det bedste var klart at bruge hovedet igen og krydse af to do listen. Og den var lang, da jeg ikke havde arbejdet i 3 uger forinden.

OP: A sov næsten til kl.9 mellem lørdag og søndag. Det var fantastisk. Og heldigvis havde vi ikke nogen planer.

NED: Det var også hårdt at være tilbage på arbejde igen. Efter 2 mdr. hjemme med minimal social kontakt og de sidste 3 uger uden at måtte arbejde, var (er!) jeg træt. TRÆT. Helt ind i kroppen.

OP: Vi har bestilt nye spisebordsstole, og de kom i sidste uge. Det er så dejligt at have fået nye stole, efter vi har snakket om det i flere år. Nu skal vi så bare af med de gamle, som står og fylder i vores køkken alrum.

Læs også: Naturlig cleaning af Cecilie Blaksted

NED: Kolbekaffe. Uden skummet mælk. Og uden mælk i det hele taget. Æv, det bliver jeg aldrig fan af. Kan jo bare tage min egen mælk med på arbejde. Men til gengæld drikker jeg ikke så meget kaffe, når jeg er der, og det er måske godt nok sådan.

OP: I lørdags var jeg på foto workshop med mit blognetværk Bloggers By Heart (reklamelink). Det var helt fantastisk. Bl.a. har jeg lært at bruge de manuelle indstillinger i mit kamera, og jeg fik også stylet disse billeder. Så, hvis mine billeder fremover kommer til at se anderledes ud, er det blot fordi, jeg øver mig.

NED: Udover at være træt med træt på havde jeg også svært ved at falde til ro den ene nat. Det var heldigvis weekend, for den blev omkring 02:30, inden jeg fik lukket øjnene. Søvn er undervurderet.

OP: Vi har besluttet os for kun at handle 1 gang om ugen. Det har vi gjort flere gange, men nu er der endelig kommet lidt system i det, så det bliver hver søndag. Det giver sådan en dejlig ro at have handlet ind til retter alle ugens dage.

OP: Endelig er vi kommet videre med Homeland [Netflix]. Vi har set serien meget i perioder, men nu har vi besluttet os for at få set lidt hver uge.

SÅ.. Fortæl mig. Hvordan var din uge?


Dette blogindlæg indeholder reklamelinks. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du vælger at bestille via et af mine reklamelinks. Det koster ikke dig ekstra.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!