
Uge 19 var generelt en rigtig god uge. Men den bød altså også på nogle “ned”, og det er heldigvis mere undtagelsen end reglen. Overordnet set var det min 3. uge i træk som hjemsendt. Og den 4. uge i alt. At være hjemsendt betyder, at jeg ikke må arbejde, hverken hjemmefra eller fra min arbejdsplads. Hvordan var din uge? Ugens op og ned – uge 19 kommer her:
NED: Jeg sendte A afsted i vuggestue. Jeg havde det så skidt med det, da jeg jo var hjemsendt og altså ikke måtte arbejde. Men vi trængte begge til det. Jeg kunne mærke i mit hjerte, at han trængte til noget mere, end hvad jeg kunne give ham. Og jeg trængte til et pusterum. Især fordi han ugen forinden havde sprunget flere lure ovre. Og så bliver jeg træt.
OP: Heldigvis gik det over al forventning at sende ham afsted igen. Han var ikke ked af det en eneste gang. Hverken da jeg afleverede ham lidt i kl.9, eller da jeg hente ham lidt før kl.15. Det var præcis, hvad vi begge havde brug for.
NED: Den ene aften da jeg skulle tage mad ud af ovnen, brændte jeg mig på min højre hånd. Lige midt på håndryggen. Av for pokker. Og nu får jeg verdens grimmeste ar. Øv.
Læs eller genlæs: Weleda Skin Food Creme
OP: Hveder. Traditioner har aldrig betydet mere for mig, end efter jeg er blevet mor. Traditioner er fantastiske. Især dem jeg kan huske fra min barndom. Således skulle vi også have lune hveder med tandsmør torsdag aften. Mums. Især A nød en omgang kulhydrater lige inden sengetid, haha.
NED: Det var mors dag, og jeg forstår godt, at det på rigtig mange måder kan være en pengemaskine. Jeg er ikke dum, og jeg er selv uddannet inden for markedsføring, så selvfølgelig ved jeg, at priserne bliver skruet godt op i vejret. Men det gav altså et lille stik i hjertet, at jeg hverken fik brød fra bageren eller en lille bitte blomst. Oh well, A er jo kun 2 år, så jeg er sikker på, han nok skal komme efter det ❤
OP: Selvom jeg ikke skulle se min mor på mors dag – fordi, corona – skulle hun selvfølgelig ikke snydes. Så jeg sendte et bundt pæoner til hende med bud. Og lørdag var jeg forbi en dame i Allerød, hvor jeg havde bestilt noget fint nogle uger forinden. Der står en fin lille pose herhjemme og venter på at blive afleveret.
OP: Vi var inviteret til fødselsdag hos min mands niece. Med brunch og en tur på legepladsen. Det var så hyggeligt og dejligt at se dem igen efter lang tid væk fra hinanden. Men det var stadig underligt med alt det her afstand.