
Det er blevet tid til et tilbageblik på ugen der gik. Her kommer ugens op og ned – uge 18:
OP: Uge 18 var endnu en uge, hvor jeg var hjemsendt fra arbejde. Mens min mand arbejdede fra skrivebordet i vores soveværelse, stod den på råhygge med den lille. Kvalitetstid med mit barn er ikke sådan at kimse af.
NED: Det kan altså være virkelig svært at underholde og aktivere et lille menneske på 2 år.
OP: Vi modtog vores nye stavblender og mælkeskummer. Halleluja. Det er mega lækkert at kunne lave mælkeskum til kaffen. Jeg kommer til at savne hjemmekontors-kaffen, når jeg skal tilbage på kontoret igen.
OP: Jeg har været hos tandlægen. Og selvom det var en noget anderledes oplevelse (Corona-edition), gik det rigtig godt. Jeg fik en helt normal regning og skal først tilbage igen om 8 mdr. og ikke om 6 mdr. som normalt.
LÆS ELLER GENLÆS: Mine planer for maj
OP: Jeg har modtaget en spændende bog, som der kommer en anmeldelse af om et par uger.
NED: Det er virkelig op ad bakke med A’s lure. 2 af ugens lure blev skippet. For det første er det virkelig træls at traske rundt med ham i over 1 time, mens han bare sidder og griner af mig i barnevognen. For det andet bliver han ualmindeligt træt (og sur!) om eftermiddagen.
OP: Jeg modtog lidt nyt tøj til mig selv med posten; en top, en bluse, en cardigan, et par jeans samt en kjole fra By Husted. Jeg er super tilfreds med alle tingene og den hurtige levering, så jeg bestiller gerne derfra en anden gang igen.
OP: A fik også lidt nyt. Det blev til et par nye sandaler til ham. Ligesom sidste år fik han et par Bundgaard Ranjo sandaler. De er i super god kvalitet og perfekt til brede børnefødder.
Hvordan var din uge?
Tøj, mælkeskummer og gode bøger, det lyder da som en helt fantastisk uge? Jeg bruger skum til min Chailatte, men det er kogt mælk i gryde – har endnu ikke fundet noget der ellers dur.
Kh fra Janet
Forfatter
Ja, fantastisk uge 🙂 Mm, chailatte er altså også for lækkert. Men ikke stærkt nok til mig som mor, haha. Ah, så drikker du nok ikke så mange, når du skal vaske gryden af hver gang 😉
Kh. Louise
Jeg er lidt (MEGET!) misundelig på jeres mælkeskummer 🙂
Spændende med bolig 🙂
Min kommende uge, står primær på job. Ellers håber jeg, at jeg kan nyde lidt af eftermiddagssolen 🙂
Forfatter
Så må du ud og købe en til din Nespresso maskine 🙂 Men du bruger da slet ikke mælk i kaffen, eller?
Bolig? Mener du bogen? 🙂
Jeg skal også arbejde hele den kommende uge. Det skulle vist blive regn det meste af ugen.