Træningstøj og vitaminer

Nu var det ikke den helt store opbakning, jeg fik til Projekt Sund & Slank, haha. Men jeg vil forsøge at skrive lidt om det alligevel. Og jeg lover, at det kun bliver et par indlæg i ny og næ. Nu skal jeg jo også først lige rigtigt i gang.

I går var jeg en tur i Lyngby Storcenter, hvor jeg fik købt mig lidt forskelligt træningstøj. Jeg havde intet brugbart i forvejen, så det var en nødvendig investering. For mig er det vigtigt, at tøjet både sidder godt men også er lidt smart, så det samtidig gør det sjovt at træne. Hos H&M fandt jeg mig nogle rigtig gode materialer i smarte farver. Det blev til 2 par bukser, 2 kortærmede bluser, en sportsbh og 3 par sportssokker. Så er jeg klar til at gå i kamp. Jeg starter lige med det her, og så ser jeg senere på, om der skal suppleres op.

Derudover har jeg fået lidt vitamin hjælp. Jeg har nemlig fået tilsendt kosttilskud fra LongoVital, som især her gennem vinteren skal hjælpe mig til at få mere energi. Perfekt. Jeg tager i forvejen helt almindelige vitaminpiller ved siden af min mad, men de her skal da have lov til at komme på prøve. LongoVital Classic indeholder seks urter: rosmarinblad, paprika, græskarkerner, pebermynteblad, røllikeblomst og hvidtjørnsblad og -blomst. Sammen med dem har jeg modtaget nogle gode råd til få energi og overskud om vinteren fra både en diætist og en kostvejleder. Sig til hvis I vil have nogle af dem.

Apropos sund og slank, vil jeg gøre mig klar til fødselsdagsfest hos min veninde. Vi skal sikkert have rigtig lækker mad og gode drinks, haha. Ha’ en dejlig aften.

LongoVital er modtaget som gave

Share:

17 Comments

  1. StyleStories
    15. oktober 2013 / 10:48

    Dejligt, det er meget motiverende med nyt træningstøj! Jeg elsker også H&M’s træningstøj, og derudover kan jeg anbefale Stadiums eget mærke, som også er rigtig godt og billigt. God træning! 😀

    • Lullumut
      Forfatter
      15. oktober 2013 / 18:40

      Helt vildt motiverende, det var så fedt i går 🙂 Skønt at du også anbefaler H&M’s træningstøj. Jeg har også kigget på Stadium’s, men jeg faldt for de fede farver i H&M først 🙂 Tak! 😀

  2. Nanna Says
    12. oktober 2013 / 19:45

    Åh, der er bare ikke noget som en løbetur i nyt træningstøj 😉

    • Lullumut
      Forfatter
      13. oktober 2013 / 19:16

      Jeg er sikker på, det vil gøre min oplevelse lidt sjovere 🙂

  3. Baysen
    12. oktober 2013 / 18:56

    Et lille tip… Måske kunne det være en god idé at anskaffe en ekstra sports-bh, så du har noget at skifte med. Det er ikke altid, man lige når at få dem vasket…

    • Lullumut
      Forfatter
      13. oktober 2013 / 19:16

      Tak 🙂 Lige der har jeg faktisk en i forvejen, fra mine løbeture 🙂 Men jeg tænker faktisk, at en ekstra ekstra vil være super 🙂 Skal i hvert fald ikke have det samme sportstøj på 2 gange! 😀

  4. Bjarne
    12. oktober 2013 / 16:59

    herligt

    jeg muntrer mig selv med en hulahopring hahaha – som supplement til anden træning

    • Lullumut
      Forfatter
      13. oktober 2013 / 19:15

      De er sikkert også gode.

  5. Katrine Guldbæk
    12. oktober 2013 / 16:49

    Jeg glæder mig til at følge med i din træning. Skal selv have givet mig et ordentlig spark og komme i gang og jeg har ligesom dig en masse dårlige undskyldninger 😉

    • Lullumut
      Forfatter
      13. oktober 2013 / 19:14

      Det er jeg glad for, tak 🙂 Ja, du burde da træne med Linda og AC? 🙂

  6. BRUUN by BRUUN
    12. oktober 2013 / 16:06

    GO GO GO Louise! Du er så sej 😉

    Gå løs med vægtene og undgå maskiner – så får du gode resultater. Så en time med instruktør er godt givet ud – ellers prøv holdet “Stram Op” hvor de kommer med mange gode!

    HEPPER PÅ DIG!

    /Linda

    • Lullumut
      Forfatter
      13. oktober 2013 / 19:14

      Tusind tak søde, det glæder mig 🙂 Ved nu ikke hvor sej, jeg er, men tak 😉
      Okay, fedt. Tak for tippet, det må jeg huske 🙂 Ja, jeg skal helt sikkert have noget intro, inden jeg kaster mig ud i maskinerne.
      Taak <3

  7. Maria Bøg-Skov
    12. oktober 2013 / 15:54

    Hej Louise.

    Jeg vil meget gerne hører mere om dine træningplaner.
    Hvor mange gange om ugen træner din veninde og dig?
    Jeg har selv prøvet stram op, zumba, latinmix, aerobic og lignende.
    Lige nu løber jeg dog, 1 til 2 gange om ugen mellem 5 og 10 km pr gang.
    Hvad har du ellers af råd?

    Hilsen en fast læser, maria Bøg-Skov.

    • Lullumut
      Forfatter
      12. oktober 2013 / 15:58

      Det må du også meget gerne 🙂 Vi er bare ikke gået i gang endnu. Jeg skal lige have købt medlemsskab, og så starter vi ellers på mandag 🙂 Vores plan er 3 gange om ugen, og hvis en af os ikke kan den dag, så gør den anden det alligvel, så vi ikke kommer til at være afhængige af hinanden. Vi starter ud med nogle blandede hold. F.eks. vil jeg gerne prøve noget mave-balle-lår, men vi skal lige se, hvad de har 🙂 Så der må jeg vende tilbage til dig 🙂 Men gode råd kan jeg selv bruge 🙂 Løb er ikke så meget mig, endnu i hvert fald. Det har endnu ikke fanget mig.

  8. Karina
    12. oktober 2013 / 15:45

    H&M har faktisk mange lækre ting 😉 Især sportsafdeling 😉

    • Lullumut
      Forfatter
      12. oktober 2013 / 15:54

      Det må jeg skynde mig at sige ja til. Det er mange år siden, jeg har købt sportstøj der, men jeg er bestemt positivt overrasket. Nu glæder jeg mig til at teste kvaliteten over længere tid, vask osv. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Content is protected !!