Wauw, det sner uden for. Hvor er det smukt! Jeg er jo født om vinteren, så jeg har et helt specielt forhold til vinter og sne. Det kan være noget så upraktisk, men næsten altid smukt. For mig er det med at udnytte tiden om vinteren, når det sner. Det er skønt at kunne være indendørs uden at få dårlig samvittighed over ikke at være ude i det gode vejr. Jeg har samlet ti ting, du kan lave, når det sner. Byd gerne ind med flere gode ting i kommentarfeltet.
- Lav hjemmespa med gode cremer og bodyscrubs. Tag et ekstra langt bad med hårkur og det hele. Tag din fineste neglelak på både tæer og fingre.
- Gå en god lang tur. Jeg gjorde det selv i går eftermiddags, mens solen var på vej ned. Det var koldt men smukt og gav mig en masse ro i sindet efter en lang uge.
- Hold filmmarathon. Personligt kan jeg anbefale The Godfather, Indiana Jones og Terminator. Næste gang vil jeg kaste mig over Star Wars. Der er i hvert fald film til en hel weekend, haha.
- Bag fastelavnsboller. Det er i hvert fald på min liste for denne weekend. Brug f.eks. denne opskrift fra Louises Madblog eller denne opskrift fra Emily Salomon.
- Læg dig på sofaen med dyne og pude. Det gjorde jeg selv sidste weekend, og det var dejlig tiltrængt. Undgå dog at falde i søvn et par timer, så du ikke kan sove om natten. Jeg taler af erfaring.
- Lav en stor kande lækker te. Jeg fik selv noget lækker “Lemon Moon” te fra Nu Te til min fødselsdag. Glæder mig til at smage den her i weekenden.
- Se en god serie på f.eks. Netflix. Jeg kan varmt anbefale Breaking Bad, The Vampire Diaries og Pretty Little Liars. På HBO Nordic kan jeg anbefale Girls og True Blood.
- Bag en kage. F.eks. en sundere banankage med valnødder. Den er en af mine personlige favoritter.
- Læs en god bog. Jeg kan anbefale #GIRLBOSS af Sophia Amoruso. Lige nu er jeg igang med Honeymoon i Paris af Jojo Moyes.
- Ryd op i garderoben. Det er klart en af mine favoritter. Inden længe er foråret på vej, og så er det godt at være forberedt.
hvis du maler i malebøger for voksne er du velkommen i denne gruppe. fin blog du har
https://www.facebook.com/groups/1099628613380730/?ref=bookmarks
Forfatter
Tak, Dorte 🙂 Jeg er dog ikke så avanceret som jer, haha.. Mange tak 🙂
God liste du har fået lavet. Gik også selv en lang tur på 7 km i weekenden. Virkelig dejligt med frisk luft og ro i sindet :-). Dog er jeg heller ikke fan af sne, så det er godt, at den er på vej væk igen, i hvert fald her i det nordjyske 🙂
Forfatter
Tak! 🙂 Wauw, det var flot 🙂 Så måtte du trænge til noget varmt bagefter.
Ja, den er også væk her nu efter en omgang regn søndag aften. Æv 😉
Sikke nogle gode ting 🙂
Jeg har både set serie og gået en tur i dag. Er igang med Orange is the new Black og så er jeg sørme så også begyndt at strikke. – hvem havde troet det ? 😉
Forfatter
Dejligt du synes det 🙂
Det lyder hyggeligt og dejligt 🙂 Hvor lyder det hyggeligt, at du er gået i gang med at strikke 🙂
Nu er jeg desværre ikke så vild med sne, men det lyder altså hyggeligt med en filmaften hvor det sner 😉
Forfatter
Kan du heller ikke lide sne, mens du er hjemme? 🙂