Ti små åndedrag af K.A. Tucker

Jeg har allerede sneget mig op på fire læste bøger her i 2017. Det havde jeg godt nok ikke regnet med. Ti små åndedrag af K.A. Tucker er min tredje læste bog i år. Den udkom på dansk mandag den 27. februar, og jeg læste den på blot tre dage. Det er hurtigt for mig, da jeg læser meget langsomt. Men bogen er så god og fængende, at jeg ikke kunne lægge den fra mig.

Læs ogsåBridget Jones’ Baby af Helen Fielding

Ti små åndedrag af K.A. Tucker

Titel: Ti små åndedrag [Ten tiny breaths]

Forfatter: K.A. Tucker

Antal sider: 365

Udgivet: Februar 2017

Originalt sprog: Engelsk

Pris/køb den her: 199,95kr. (vejl. udsalgspris). Bogen kan købes bl.a. HER, hvor du også kan finde en læseprøve.

Andre bøger i serien: I denne serie findes der fem bøger. Ti små åndedrag er dog den eneste, der er oversat til dansk endnu. I de fire andre bøger kan du læse om fire af karaktererne fra Ti små åndedrag. Det er altså ikke sådan, at du er nødt til at læse alle fire bøger. Undgå dog at læse om de fire bøger, hvis du ikke vil vide, hvad der sker i Ti små åndedrag.

Handling:

Ti små åndedrag handler om Kacey og hendes lillesøster Livie. Kacey har været involveret i en ulykke for nogle år siden, og den hjemsøger hende stadig. Dog har hun begivet sig ud i at dyrke kickboksning. Det hjælper hende til at slappe af og tænke på noget andet. En aften tager Kacey søsteren Livie under armen og stikker af fra deres onkel og tante i Michigan. Kacey ønsker ikke at have noget at gøre med dem mere og flygter til Miami. Her møder de naboerne Storm og Trent og forsøger at få en hverdag op at stå. Kacey og Trent tiltrækkes af hinanden, men Kacey har svært ved at åbne sig op. Og Trent gemmer også på en fortid.

Min mening:

Jeg havde ikke før stiftet bekendtskab med forfatteren K.A. Tucker, men hun skriver utrolig godt og fængende. Selv læste jeg Ti små åndedrag på kun tre dage, og jeg giver den min varmeste anbefaling. Bogen er sød, varm, overraskende og hård. Jeg er vild med kærlighedshistorier, og Ti små åndedrag er bestemt en af dem. Den har en ret vild og overraskende slutning. Og bogen igennem kunne jeg ikke beslutte mig for, om jeg var vild med Trent eller ej. Men, det var nu ikke kun Kacey, han gav åndenød. Jeg glæder mig til at læse flere bøger af K.A. Tucker.

Har du læst Ti små åndedrag af K.A. Tucker? Hvis ja, hvad synes du om den? Hvis nej, kunne du finde på at læse den? Husk at du kan følge mine læseoplevelser hos Goodreads.

Bogen er modtaget som gave. Jeg har selv valgt at blogge om den. Holdningerne er som altid mine egne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!