Jeg skrev lidt om min sommerferie i det her indlæg, og udover at skulle i sommerhus på Bornholm, har jeg bestilt en bustur med min kæreste, søster og forældre. Vi tager til Szczecin (Stettin) i Polen. Måske et lidt underligt valg, er der nok nogen af jer, der sidder og tænker, haha. Men jeg glæder mig så meget. Min mor er fra Polen, og jeg har været der en del gange. Sidste gang var i februar 2010. Det er alligevel nogle år siden. Jeg glæder mig til, at min mor kan vise lidt rundt og fortælle min kæreste lidt mere dybdegående, end jeg kan. Ahem. Turen bliver med bus, da det både er nemmest og billigst, og så er det inkl. firestjernet Radisson hotel. Har du mon været i Szczecin? Del endelig med mig hvis I har gode tips til seværdigheder, spisesteder etc. Det vil jeg elske. Jeg har forsøgt at lede efter polske bloggere fra Szczecin, men det er som at lede efter en nål i en høstak, og desuden skriver de nok næppe på engelsk. Hm.
Min sommerferie starter faktisk allerede om under to uger, så det er jo lige om lidt. Må nok indrømme at jeg mentalt ikke trænger til ferie med alle de fridage de sidste par måneder. Men godt skal det nok blive. Her kommer en lille oversigt over nogle af de ting, jeg gerne vil opleve, mens vi er i Polen. Kommer jeg i tanke om mere, tilføjer jeg det her.
- Gå tur nede ved vandet og måske sejle en tur.
- Spise god polsk mad. Bl.a. suppe med nudler (Rosół), dumplings (kopytka)
pierogi, ostekage og birkeskage. - Spise på Pod Kogutem hvor jeg altid spiser, når jeg er i Polen.
- Besøge min polske familie hvis vi kan få kontakt til dem.
- Køre med sporvogn.
- Spise frokost eller kage på Club 22, hvor der er panoramaudsigt fra 22. etage. Deres dyreste sandwich/salat koster under 50kr. Elsker de polske priser.
- Besøge spaafdelingen i den nærliggende bygning.
- Tax Free indkøb ombord på færgen.
- Se slottet.
- Blive klippet og få ordnet negle for ingen penge.
- Kigge i butikker i Galaxy storcentret lige ved siden af hotellet. De har bl.a. Zara og Mango.
- Besøge de forskellige markeder, bl.a. Mahattan markedet.
- Gå tur i parken lige ved Radisson hotellet.
Jeg vet ikke om jeg elsker Gdańsk eller Helhalvøya mer, men jeg må snart velge noe. Jeg tenker på Gdańsk og Grano Residence veldig intensivt, men investeringen i Verano Residence i Jurata har også store fordeler, og i tillegg vil det bli gjennomført i år, så jeg må bestemme meg raskt…
Jeg har været i Polen en del gange og har også boet på Radisson. Der ligger jo et stort indkøbcenter lige ved siden af hotellet, tag på Manhatten marked, der er en park lige ved siden af hotellet hvor der er hyggeligt og gå tur eller nede ved vandet hvor der også er en hyggelig stemning. Jeg tror faktisk også at man kan sejle dernede, men er ikke sikker.
Forfatter
Ja, det kan jeg da egentlig godt huske, nu du siger det 🙂 Centret er allerede på min liste, og Mahatten og de andre små markeder skal jeg selvfølgelig også på 🙂 Parken ved hotellet husker jeg faktisk ikke. Og ja, sejle skal vi måske også. Tak for tip! 🙂