Svar på spørgerunden

Tusind tak for jeres ønsker til fremtidige blogindlæg. Der blev nævnt outfit, bolig og generelle projekter, jeg har gang i. Yderst interessant. Jeg synes allerede, jeg er kommet lidt efter med at vise outfit. Det er trods alt nemmere i sommer halvåret. Også rigtig mange gange tak for jeres spørgsmål til mig. De vil blive besvaret her. Jeg har sat dem op spørgsmål for spørgsmål, og så kan I jo læse det, I synes, der er relevant for jer. Supplér endelig her nede i kommentarfeltet, hvis I mangler svar på noget.

  • Hvordan er en helt almindelig dag er for dig? Fra du står op, til du går i seng.

Mine hverdage er meget ens, mens mine weekender varierer meget, så jeg vil forsøge at beskrive mine hverdage her. Mit vækkeur ringer kl.6:30, hvorefter jeg gør mig klar til at møde på job lige omkring kl.8. Her er jeg til min. kl.16 hver dag, med mindre jeg skal gå lidt før. Det er heldigvis en meget fleksibel arbejdsplads, så hvis jeg har behov for at gå lidt før, møder jeg bare lidt tidligere, med mindre jeg har deadlines. Fredag har jeg altid tidligere fri, så der nyder jeg gerne at sidde lidt længere, når der er fred og ro. Jeg arbejder i øvrigt som Salg & Marketing Assistent, hvor jeg har ansvar for at markedsføre virksomheden og dens produkter i Danmark. Herudover er jeg back office og hjælper til med mindre ordrer og tilbud samt generel kundeservice. Er der behov for det, hjælper jeg også gerne på lageret med at pakke og sende varer samt indkøbe varer.

Efter job tager jeg enten direkte hjem, til træning, ud med veninder eller f.eks. til et bloggerevent. Det svinger rigtig meget fra uge til uge. Nogle gange har jeg behov for bare at være alene, og andre gange skal der ske noget. Jeg forsøger at træne mandag (Latin Mix), onsdag (svømning) og fredag (Zumba) efter arbejde, men desværre bliver mit mandags hold snart nedlagt. Øv. Så jeg må finde et andet hold. Herudover står den så på aftensmad og måske lidt blogging eller bloglæsning. Min kæreste og jeg er gode til at lave ting hver for sig, så det er ikke noget med, at maden står på bordet kl.18 hver dag, haha. En travl men god hverdag.

  • Hvor tror du at du er om 5 år? Bolig, job, mand/børn osv.

Åha, den er virkelig svær. Jeg skifter mening, som jeg skifter sokker. Jeg håber, jeg stadig har min nuværende kæreste, og at vi er flyttet i et hus i forstæderne. Og så håber jeg også, at vi er blevet gift og har fået i hvert fald et barn. Jeg er 28 år nu, og min kæreste bliver 30 år til efteråret. Så det er efterhånden der, jeg ser mig selv. jeg forsøger ikke at planlægge for meget. Det er så vigtigt at nyde tiden, hinanden og mulighederne. Men om 1 1/2 år er jeg 30 år, og ja, så håber jeg, det ser sådan ud efter der. Det er bl.a. også derfor, vi har bestilt 2 uger til New York. Det skal være nu, mens vi har råd, og der ikke er børn på vej. En rigtig egoist ferie.

Mht. job håber jeg stadig, at jeg er i fuldtidsjob, som jeg har været det siden november 2008. Jeg har desværre flere veninder, der står uden job, og det er forfærdeligt ikke at have en sammenhængende hverdag eller en fast indkomst. Om jeg er på den samme arbejdsplads, må tiden vise. Men jeg håber, at jeg stadig arbejder med en grad af marketing. Måske noget mere PR- eller blog relateret. Jeg kan generelt godt lide at have noget at stå op til og tjene mine egne penge, så hausfrau bliver jeg aldrig.

  • Hvem er din yndlings blogger?

Jeg er ikke meget for at nævne yndlingsbloggere, da jeg ikke ønsker at udelukke nogen eller forskelsbehandle. Men i nogle perioder læser jeg nogle blogs, og i andre perioder læser jeg nogle andre, og så er der dem på min BLOGROLL i højre side her på bloggen, som jeg læser fast. Så tag endelig et kig på dem.

Jeg læser primært kun danske blogs, da jeg bedst kan forholde mig til dem. Det være sig butikker de shopper i, caféer de spiser på mv. Det er er nu bare sjovere, når jeg kender stederne selv. Men ofte falder jeg da også over en udenlandsk blog og læser lidt med der uden at følge slavisk.

Der er dog 3 bloggere, som jeg gerne lige vil pege ud og give lidt blog kærlighed, nu hvor vi er i gang. Den første er Linda fra Bruun by Bruun. Hun er en fantastisk kvinde med ben i næsen, holdninger, et flot CV og altid et smil på læben. Jeg bliver aldrig skuffet over indlæg fra Linda, som er gennemarbejdede til UG. Den næste blogger er Mette fra Style Stories, som jeg har læst min HDMM sammen med. Hun viser ofte lækre køb, som hun ynder at købe highstreet eller med rabat, og så styler hun det super pænt efterfølgende. Jeg ender lidt for ofte med at købe ting, som Mette har vist. Et dyrt (ok, billigt med rabat) bekendtskab, ahem. Et nyere bekendtskab er Anne fra What When Where. Hun er humoristisk, nærværende og har begge ben solidt plantet på jorden. Og så fanger langt de fleste af hendes indlæg mig. Hun skiller sig ud og er ikke bleg for at vise billeder med morgenhår på bloggen. Her fortsætter jeg i hvert fald med at følge med.

  • Hvad inspirere dig?

Jeg går ud fra, udgangspunktet for inspiration her er i forhold til bloggen. Der er rigtig mange ting, der inspirerer mig. Faktisk er der meget lidt, der ikke inspirerer mig. Jeg elsker at kigge i blade, på mennesker på gaden, på blogs, på mine veninder. Jeg har en lille pink notesbog i min taske, hvor jeg altid skriver ned, hvad jeg har af tanker og idéer til blog indlæg. Det fungerer så godt for mig. Og så har jeg en skotøjsæske med ting eller udklip i, som jeg har planer om at blogge om. Jeg løber faktisk aldrig tør for idéer. Det er blot tiden, der mangler.

  • Har du fået nogle yndlings beauty produkter gennem tiden?

Uha. Det her spørgsmål er virkelig svært. Jeg har efterhånden prøvet en hel masse skønhedsprodukter, så jeg kommer sikkert til at glemme nogle. Men en kort opsummering på all time favourites er; Emryollise ansigtscreme, Dermalogica ansigtsrens, Biotherm roll-on deodorant, Essie neglelak, Sally Hansen underlak og hurtigtørrende overlak, EOS læbepomade samt Nuxe håndcreme. Ja, det var et hurtigt oprids.

  • Hvad fik dig selv til at begynde med at blogge?

Jeg begyndte at læse lidt forskellige blogs. Bl.a. Charlotte D og Why Not blog, som desværre begge er lukkede i dag, øv. Dengang tænkte jeg ikke over, at jeg selv kunne starte en blog. Lidt tid efter modtog jeg rigtig mange e-mails med tip om lagersalg. Dem sendte jeg så videre til mine veninder men fik egentlig aldrig rigtig respons på dem. Måske var det bare ikke noget for dem. Så fandt jeg ud af, at jeg kunne kombinere en blog med tip om lagersalg, og det var faktisk sådan, min blog blev skabt i juli 2010. Siden udviklede den sig så til meget mere end “sparetip”.

Share:

14 Comments

  1. 22. maj 2014 / 11:36

    Det var smukke ord, Louise – jeg bliver helt varm og glad indeni. Tak!

    Jeg husker, at min fornemmelse af dig, som blogger, holdt stik da vi var på bloggertour sammen i Marokko. Du er engageret, varm, professionel og så er du virkelig god til at viderebringe glæde, troværdighed og en særlig Louise-ness som jeg elsker.

    Jeg elsker din blog, og har læst med fra start – og det vil jeg blive ved med 🙂

    Tak – igen – for de dejlige ord. Og tak for et godt indlæg!

    /Linda

    • Lullumut
      Forfatter
      26. maj 2014 / 23:19

      Tak fordi du er dig, søde Linda 🙂 de ord var fuldt fortjente 🙂
      Haha, hvor er du sød 🙂 Ih, det var jo ikke meningen, jeg også skulle have pæne ord tilbage 🙂 <3 Men tusind tak for de fine komplimenter. Jeg var virkelig glad for at dele vores Marrakech tur med netop dig og håber, jeg snart får lov til at hilse på dig igen 🙂
      Selv tak, og tak <3

  2. Anne Schmidt - WhatWhenWhere
    21. maj 2014 / 21:17

    Kære Louise

    Jeg får helt røde kinder, af det du skriver om mig og min blog. Hvor er det bare skønt at høre, hvordan “jeg” og “bloggen” opleves. Og jeg er MEGA glad for de ord, du sætter på – for jeg ønsker netop at det er ukrukket men fanger interesse. DEJLIGT 🙂

    Og så vil jeg sige, at det bare er en god idé med det link-love. Jeg må lige tænke på, hvordan jeg på en gode måde kan få det ind i mine indlæg også. Så tak for mega god inspiration.

    Sidst har jeg så også brug for at rose dig. Rose dig for, at du altid virker så oprigtig i det du skriver. Jeg oplever dig som utrolig troværdig, og det er gør at jeg ofte klikker mig ind for lige at se nærmere på, hvad der sker i din verden. Og sidst nyder jeg altid at hilse på dig – om end det ikke er sket så mange gange endnu. Men jeg nyder meget dit smil og din oprigtighed – keep it up! Håber vi snart ses igen.

    Kæmpe knus
    Anne

    • Lullumut
      Forfatter
      26. maj 2014 / 23:16

      Hej Anne,
      Det var så lidt, og det kom lige fra hjertet 🙂 Det er bestemt ukrukket 🙂
      Ja, det er da så hyggeligt lige at kunne give lidt kærlighed videre 🙂
      Av, nu er det mig, der får røde kinder. Tak, hvor er du sød 🙂 Jeg håber, vi snart ses igen 🙂
      Knus Louise

  3. 20. maj 2014 / 08:49

    Skønt at lære lidt mere om dig… og hvor er det fedt, at du svarer s å fyldestgørende 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      21. maj 2014 / 19:17

      Dejligt du synes det 🙂 Ja, jeg kunne ikke begrænse mig, haha. Og så kan I læse lige så meget eller lidt, som I føler for 🙂

  4. StyleStories
    18. maj 2014 / 19:30

    Tusind tak for omtale, det er jeg meget glad for! 🙂 Og hyggeligt at læse lidt om dig, selvom vi jo kender hinanden ganske godt efterhånden 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      18. maj 2014 / 22:10

      Jamen velbekommen, det er fuldt ud fortjent 🙂 Ja, du ved vel efterhånden det meste, haha 🙂

  5. Sofie Eilersen
    18. maj 2014 / 19:05

    Elsker sådanne spørgerunder, og fedt med nogle virkelig uddybende svar 😀

    • Lullumut
      Forfatter
      18. maj 2014 / 22:10

      Dejligt du synes om det 🙂 Og tak 🙂 Jeg har også brugt en sjat tid på at svare, så det er jeg virkelig glad for 🙂

  6. Charlotte D
    18. maj 2014 / 18:11

    Hvor hyggeligt, at jeg ikke er helt glemt 😉

    Kram Lotte

    • Lullumut
      Forfatter
      18. maj 2014 / 22:09

      Wauw, jeg vidste slet ikke, du sad og lurede med! 😀 Hvor vildt. Og du kan tro, at du og din blog ikke er glemt 🙂
      Kh. Louise

      • Charlotte D
        19. maj 2014 / 20:33

        Selvfølgelig lurer jeg med, din blog er i min reader 🙂 Keep up the good work!

        • Lullumut
          Forfatter
          21. maj 2014 / 19:16

          Så hyggeligt, det er jeg virkelig glad for at høre 🙂 Tusind tak! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!