Sunny Beach med en baby

Sunny Beach med en baby
Billedet er fra en ferie på Cypern tilbage i 2012

Jeg har slet ikke fået fortalt, at jeg rejser til Bulgarien. Nærmere bestemt Sunny Beach. Jep, vi skal til Sunny Beach med en baby, haha. Eller, han er jo ikke rigtigt en baby længere. Han fylder nemlig lige præcis halvandet år i dag. 18 mdr. En dejlig stor, lille dreng. Vi rejser sammen med noget familie, og vi skal bo på et familievenligt hotel med all inclusive. Det bliver 100% på vores søns præmisser, hvilket vi er helt indforståede med.

Læs eller genlæs: Det handlede aldrig om mig

Det er min første rejse og egentlig også ferie siden vores bryllupsrejse/baby moon til Barcelona i august 2017. Så ja, jeg glæder mig ret meget til en uge med sol og pool. Ingen opvask og endnu bedre – ingen madpakker! De der madpakker tager langsomt livet af os. Udover at jeg glæder mig, er jeg godt nok også lidt spændt på at skulle rejse med sådan et lille menneske. Selvom han ikke er ældre, har han sine holdninger, og når han ikke er tilfreds, så råber han altså højt. Og så er der jo også alle de ting, vi skal have med. Både i lufthavnen, i flyet og på destinationen. Heldigvis kan vi helt sikkert købe os til meget af det, hvis vi glemmer noget. Det er også bare lidt ressourcespild.

Har du rejst med et barn på under 2 år før? Og har du nogle gode råd til, hvad vi skal pakke med? Jeg har læst alverdens blogindlæg men kan helt sikkert altid bruge flere gode råd.

2 Comments

  1. Ida
    6. juli 2019 / 19:37

    Rigtig god tur. Hvor lyder det bare skønt 🙂
    HÅber at alt går som det skal <3

    • Lullumut
      Forfatter
      14. juli 2019 / 15:57

      Tusind tak 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!