Status på Projekt Sund & Slank #2

Lige for tiden har jeg mest lyst til at blive inden døre, når jeg har fri for job. Jeg er så kuldeskær, at jeg sidder med vinterstøvler og ofte jakke på på job. Ikke særligt effektivt, haha. Alligevel er det lykkedes mig at komme afsted til fitness hele fire gange i år indtil videre. Det er vist flere gange, end jeg var afsted i november og december til sammen. Piiinligt. Så nu gælder det bare om fortsat at dukke op på de hold, jeg har tilmeldt mig de næste 3 uger frem. Og så selvfølgelig fortsætte med at tilmelde mig hold. Samtidig kan jeg jo så slænge mig på sofaen med god samvittighed, når jeg kommer hjem. Jeg er startet ud med to ugentlige hold i Fitness World, da det burde være til at holde. Har jeg ekstra overskud, kan jeg altid tage et hold mere.

Jeg er egentlig ret glad for at træne, fordi jeg får brugt noget energi, og samtidig kobler jeg hjernen fra og tænker på andet end mit job. Det fylder nemlig ret meget oppe i hovedet for tiden. Sidste år var jeg ret god til at komme afsted på hold, men så gik det ned ad bakke fra maj, da vejret blev lidt for lækkert, og siden da har jeg virkelig skulle slæbe mig afsted. Nu må jeg holde i og håbe på, at jeg kan holde længere end til foråret. Fordi min krop har virkelig godt af det. Er I kommet i gang med motion igen efter julen?

Efter jeg er begyndt at træne sådan for alvor igen, er jeg også blevet mere opmærksom på mit træningstøj. Det er altså bare sjovere at træne i tøj, der sidder rigtigt og giver god komfort. Så jeg er på jagt. Jeg har fundet lidt her, som jeg godt kan se mig selv i. Ja, jeg er blevet helt ok med, at træningstøj ikke bare skal være sort. Alt tøjet er i øvrigt fra Only Play, som er et utroligt budgetvenligt mærke på niveau med træningstøj fra H&M. I finder det bl.a. HER og HER.

Indlægget indeholder affiliate links

Share:

8 Comments

  1. 14. januar 2015 / 10:34

    Det er da sejt, at du er kommet afsted så mange gange…
    Jeg er inde i en vane med bare altid at planlægge næste gang jeg skal afsted… og så går der faktisk sjældent mere end to, højst tre dage… men helt ærligt, så savner jeg det, hvis jeg ikke kommer afsted 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      18. januar 2015 / 10:49

      Tak, det synes jeg også 🙂
      Det er også sådan, jeg gør. Lægger nye datoer ind i min Fitness World app hele tiden. Og ja, jeg kan også allerede nu mærke, at jeg gerne vil afsted 🙂

  2. Trine Lykke
    13. januar 2015 / 08:58

    Netop af de grunde du skriver her, virker hjemmetræning for mig.
    1. Jeg skal ikke ud i dårlig vejr og afsted til fitnesscentret.
    2. Jeg fryser og er kuldskær, men det hjælper at træne, og jeg får varmen hurtigt, og med langtidseffekt.
    3. Når vejret bliver for godt til at være inde, så træner jeg bare ude

    🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      13. januar 2015 / 17:29

      Jeg har faktisk nemmest ved at komme hen til fitness centeret, når det er koldt og mørkt 🙂 Fordi alternativet er at arbejde, blogge, læse blogs, se TV etc, og så kan jeg godt se fordelen. Når det er sommer, så vil jeg hellere på café, grille, solbade etc, og det trækker mere end fitness centeret 🙂 Jeg tror ikke, jeg er typen til hjemmetræning.. Men fedt at det virker for dig 🙂 Jeg ville bare ende med at lave noget husligt i stedet 😉

  3. Ida
    13. januar 2015 / 06:14

    HVor er du sej pigen at du har været afsted så mange gange i år 🙂
    Alt mit træningstøj er faktisk sort, lige pånær min nye langsarmede løbetrøje fra Nike som er lilla.

    • Lullumut
      Forfatter
      13. januar 2015 / 17:26

      Tak, jeg er også lidt stolt af mig selv, haha 🙂
      Jeg har også et par sorte træningsbukser og en sort sports bh, men ellers er alt andet faktisk i farver. Synes det er så rart, især om vinteren 🙂

  4. 12. januar 2015 / 22:13

    Åhhh kender godt det med at det er svært at komme afsted. Og jeg synes, at det er svært at finde tiden med mand og barn. Jeg har kun tid 1 gang om ugen, og så har jeg valgt, at jeg hellere vil noget andet. Jeg faldt over bloggen BikiniBodyMommy, og har nu trænet med Britania (?!) i 8 dage… Det er hver dag undtagen søndag, men i relativt kort tid. Det er bestemt bedre end ingenting – og skønt at få sig rørt lidt.

    Men keep up the good work!

    Mvh Marie

    • Lullumut
      Forfatter
      13. januar 2015 / 17:25

      Åh ja, jeg kan godt forstå, at det er lidt ekstra svært at komme ud af døren, når du også har et barn 🙂 Det har jeg trods alt ikke..
      Det lyder da spændende, det vil jeg lige kigge på 🙂
      Tusind tak, og i lige måde 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!