Små ændringer på bloggen

Hej ladies. Jeg skal forsøge at gøre det kort, men der kommer til at ske lidt små ændringer her på bloggen. Først.. Da jeg valgte at skifte fra BlogHQ i december og være helt for mig selv, mistede jeg desværre alle mine kommentarer fra 2010 og 2011. Nu har jeg så lukket ned for det gamle .dk domæne, hvor alle mine billeder lå. Suk. Så da der ikke var billeder på alle indlæg fra 2010, 2011 og 2012 har jeg altså valgt at slette dem, og derfor går mine indlæg kun et halvt år tilbage i tiden. Det er virkelig ærgeligt, især når jeg tænker på tiden, jeg har brugt på de indlæg. Men nu vil jeg se frem af og fokusere på godt indhold med gode billeder. Det er alligevel også de færreste, der læser flere år gamle indlæg.

En anden ting.. Jeg nyder at blogge her helt alene uden nogen form for netværk, så det bliver der ikke lavet om på. Men som bloggen vokser får jeg nogle flere muligheder, og det er bl.a. gaver til mig selv, produkter til test og give-aways mv. Det har I nok mere eller mindre vænnet jer til, og jeg synes selv, jeg er god til at gøre opmærksom på det. Nu vil jeg så forsøge at tjene lidt penge på bloggen gennem affiliate links og mindre annoncer. Affiliate links er der, hvor jeg kan tjene lidt penge, hvis I klikker på linket og evt. køber noget via den pågældende hjemmeside. Hvis det ikke fungerer for mig, stopper jeg med det igen, men lige nu er jeg nysgerrig og vil prøve det af. Og jeg skal selvfølgelig nok oplyse om det tydeligt, så der ikke er nogen skjult reklame. Det bryder jeg mig ikke selv om på andre blogs.

Jeg håber, I er ok med mine ufrivillige og frivillige ændringer og ellers bare nyder at læse med. Jeg nyder I hvert fald, når jeg kan se en aktivitet herinde i kommentarfeltet. Ha’ en fantastisk fredag aften og weekend <3

Masser af kærlighed fra Lullumut

Følg bloggen på Bloglovin’ | Like bloggen på Facebook

Share:

14 Comments

  1. 23. juli 2013 / 21:27

    Glæder mig til fortsat at læse med og du er altid så god til at oplyse, som man skal 😉

    • Lullumut
      Forfatter
      23. juli 2013 / 23:28

      Dejligt, tusind tak, Lise 🙂 Ja, der skal ikke være noget skjult dagsorden på min blog i hvert fald 🙂

  2. 23. juli 2013 / 14:41

    Synes da bare det er super med lidt nyt og at du har lyst til at prøve kræfter med nye ting 🙂 Thumbs up for det!

    • Lullumut
      Forfatter
      23. juli 2013 / 23:27

      Åh, det glæder mig så meget, søde Malsen 🙂 Ja, nogle gange skal man prøve lidt nyt af.. Så skal jeg bare lige finde ud af, hvor jeg skal tage mit første spadestik 😉

  3. 20. juli 2013 / 17:33

    Selvom det er de færreste, som læser gamle indlæg er det virkelig ærgerligt at de er væk… og hvis det var mig ville jeg græde lidt.. Haha ja, jeg har let til tåre :b men godt at du vælger at se fremad ((:

    Knus<3

    • Lullumut
      Forfatter
      21. juli 2013 / 10:00

      Haha, ja jeg græd også en lille smule 😉 Ej, men jeg kunne vælge at lægge billeder på 1.000 indlæg, og det følte jeg ikke lige for 🙂

  4. 20. juli 2013 / 08:11

    Jeg læser med glæde med, så længe man skriver tydeligt, at indlægget er sponseret – har jeg ingen problemer med det 🙂
    /Camilla

    • Lullumut
      Forfatter
      21. juli 2013 / 09:59

      Åh, det glæder mig 🙂 Præcis, der skal ikke være nogen skjult agenda her 🙂

  5. Karina
    19. juli 2013 / 23:16

    Jeg vil selvfølgelig gerne følge med fortsat i din skønne blog 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      21. juli 2013 / 09:59

      Det lyder dejligt, du er altid så sød, Karina 🙂

  6. 19. juli 2013 / 20:29

    Ærgerligt med de gamle indlæg, men du må bare klø på derud af jo 🙂
    Og held og lykke med det alt det nye 😀

    • Lullumut
      Forfatter
      21. juli 2013 / 09:58

      Præcis, der er ikke så meget at gøre ved det 🙂
      Tusind tak søde 🙂

  7. Alexia Dahl
    19. juli 2013 / 19:40

    Øv hvor ærgerligt at miste alle de gamle indlæg og billederne, men man må jo se fremad 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      21. juli 2013 / 09:58

      Det er mega ærgeligt. Men ja, jeg må se positivt på det 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!