I dag skal det handle om skønne produkter fra Badeantalten. Jeg har testet en håndsæbe, en ansigtscreme og en saltskrub. Alle tre produkter er med agurk og mynte. Personligt er jeg ret begejstret for den friske duftkombination. Og det sorte design på Badeanstaltens produkter er pænere end pænt. Find en forhandleroversigt HER og en fuld produktoversigt HER.
Skønne produkter fra Badeanstalten
Om Badeanstalten:
Badeanstalten er et dansk produceret brand, som har fokus på naturlige ingredienser. Produkterne er i øvrigt velegnede til veganere. Bag Badeanstalten står Iben og hendes mand. De havde et behov for at skabe “ærlige” produkter, og med det blev Badeanstalten grundlagt. Produkterne fra Badeanstalten er desuden skabt til de tidspunkter, hvor døren til badeværelset lukkes, og du kan være dig selv.
Flydende sæbe:
I min verden er håndsæbe noget af det bedste. Jeg har nemlig en sær vane med at snuse til det, inden jeg vasker hænder. Altid. Haha. Så en lækker duft er et must, når jeg ikke kører en parfumefri version en gang i mellem. Jeg forsøger at skifte hver anden gang. Og så er det altså klasse at have en pæn håndsæbe stående, når der kommer gæster. Den flydende håndsæbe fra Badeanstalten præsenterer sig godt og dufter skønt og friskt. Badeanstalten skriver selv, at deres sæbe er 100% biologisk nedbrydelig. 300 ml ligger på omkring 79-99kr. Læs mere om den HER og køb den bl.a. HER.
Ansigtscreme:
Desværre ser det efter en hurtig søgning ud til, at ansigtscremen med agurk og mynte i mellemtiden er udgået. Dog findes den stadig med mandelolie. Jeg kan godt lide den lette konsistens, ansigtscremen har, selvom den er til normal hud. Normalt bruger jeg creme til tør eller sart, men denne er let og blød. Den absorberes hurtigt i huden. Jeg er ikke vild med den kraftige duft i ansigtet. Derfor vil jeg gerne prøve den med mandelolie ved lejlighed. Der er 45 ml i en creme. Du kan læse mere om ansigtscremen med mandelolie HER. Den kan købes bl.a. HER til 169kr.
Saltskrub:
Udover de faste håndsæber vil jeg tro, at saltskrubben er et af de mest populære produkter hos Badeanstalten. Jeg kan i hvert huske det tilbage for mange år siden. Det der kendetegner den er det fede patentglas, som kan genbruges. F.eks. på badeværelset til vatrondeller. Denne skrub indeholder mynte og koldpresset agurkekerneolie samt olie fra jojoba, mandel og raps. For at få den optimale blanding mellem salt og olie, bør du røre skrubben sammen med en ske. Husk at bruge den på våd hud, da det er meget behageligere. En skøn skrub som kommer i dybden og gør huden blød efter brug. Der er 275 gram i denne krukke, men den findes også med 500 gram. Læs mere om den HER og køb den bl.a. HER til 115kr.
Produkterne er modtaget som gave. Jeg har selv valgt at skrive om dem på bloggen.
Holdningerne er som altid mine egne.