Shopping Q4

Utroligt nok så har årets 4. kvartal i 2014 været det kvartal, hvor jeg har shoppet mindst, til mig selv. På trods af julefrokoster, udsalg, nytårsaften og what not. Faktisk er det kun blevet til tre køb i alt, hvilket er i skarp kontrast til Q3. Det blev til to køb i oktober, et køb i november og overhovedet ingen køb i december. Det betyder også, at jeg ikke har shoppet fra midten af november og indtil januar. Det skyldes nok især et manglende overblik over min garderobe, og hvad jeg reelt mangler. Det kommer der styr på snart. Derudover har jeg ikke ville købe noget, jeg har ønsket mig til jul, og i næste uge har jeg fødselsdag.

  • Jeg har gjort mig 3 køb.
  • 0 ting er gaver eller købt for gavekort.
  • 1 ting er taget i brug, og 2 ting er endnu ikke taget i brug. Jeg ser ikke de 2 ting som fejlkøb.
  • Alle 3 ting er købt nedsat eller med rabat.
  • Den dyreste måned var november med shopping for 1.275kr.
  • Mit dyreste køb var mine Ganni Masha Texas vinterstøvler købt til 1.275kr.
  • I alt har jeg shoppet for 1.775kr. Jeg er altså under de 1.000kr. pr. måned.
  • Der har været ubevist shoppestop undervejs. Det blev til godt 6 uger i træk.

I oktober var jeg til Designer Forum, hvor jeg fik købt to par Stylesnob ballerinaer til i alt 500kr. Har jeg nævnt, at jeg elsker Designer Forum. Jeg har allerede skrevet næste gang ind i min kalender (første weekend i april). Det blev til de mørkegrønne Cika ballerinaer, og de sorte Begina ballerinaer. De har stadig ikke været i brug, da jeg gemmer dem til foråret. I november købte jeg mine Ganni Masha Texas vinterstøvler til 1.275kr. Efter at have overvejet dem siden januar, men de kom dog først til salg i september. Normalprisen var 1.499kr, men jeg fandt en rabatkode. De har allerede været i brug mange gange. De er både pæne, bløde og varme.

Kort og godt er jeg godt tilfreds med mine få køb, som er forholdsvis velovervejede. Og samtidig er jeg meget tilfreds med ikke at have klattet penge væk. I kan læse om Q1 HER, Q2 HER samt Q3 HER. Og lad mig så høre, om I har fået købt nogle godter i de sidste måneder af 2014? Måske nogle udsalgs godter? Jeg vender tilbage med en samlet købs oversigt over 2014.

Share:

2 Comments

  1. Ida
    9. januar 2015 / 05:40

    Sikke nogle gode køb du har gjort dig i Q4 og så er alle sko 🙂
    Jeg er faktisk ikke rigtig faldet i udsalgs fælden, men har derimod køb en ting som var på min shoppeliste for 2015, som ikke var på tilbud.
    Glæder mig til at se din samlede købs oversigt for 2014 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      11. januar 2015 / 16:17

      Tak 🙂 Haha, ja kun sko.
      Spændende. Hvad mon det er? 🙂
      Du kan også se den oppe i fanen under headeren 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!