Lige nu er der ikke meget travlhed over min hverdag, da jeg er på barsel. I dag har jeg ondt i lænden. Måske af ikke at bevæge mig så meget. Måske af at sove uroligt om natten. I hvert fald foregår det hele i et langsomt tempo. Lidt for langsomt, hvis du spørger mig, haha. Jeg har lyst til at pudse vinduer, støvsuge etc, men det er vist ikke nogen god idé. Vil gerne have, her er tip top til den lilles ankomst. Bare for min egen skyld.
Sådan kobler jeg af i en travl hverdag
Hvis du spørger min mand, så er jeg rigtig dårlig til at koble af. Det tror jeg i virkeligheden, de fleste af os er. Dog har jeg med tiden fundet et par ting, som kan hjælpe mig med at koble af. Den ene er malebøger, og den anden er puslespil.
Læs også: Se mine julegaver
Til jul for to år siden gav min mand mig en af de her flotte voksen-malebøger. “Den Hemmelige Have“. Og når jeg husker det, nyder jeg at sidde og farvelægge i den. Det er så afstressende. Hvis jeg ved, jeg skal snakke i telefon i længere tid, kan jeg godt finde på at sidde med den. Så koncentrerer jeg mig også meget bedre om, hvad der bliver sagt i den anden ende. Ups!
Puslespil er noget, der er kommet til senere. Min svigermor var vild med at lægge puslespil, og min mand og jeg har længe gerne ville lægge et. I efteråret udkom ViSSEVASSE, som mest er kendt for deres plakater, med nogle smukke nyheder. Her i blandt dette flotte puslespil. Jeg tror faktisk ikke, jeg har set et flottere motiv. Og se lige de lækre afdæmpede farver. Så smukt altså! Hvis du ikke lige er til puslespil, har de også lavet et kortspil og et billedlotteri.
Puslespillet er med 1000 brikker og kan lægges af næsten hele familien. Jeg synes puslespillet, og de andre nyheder, er oplagte til en værtindegave, f.eks. her i julen eller til nytår. Hvis du bare har lyst til at give dig selv en afstressende julegave, kan du bestille det til dig selv. Er du hurtig og bestiller det inden kl.15 i dag, kan det være fremme inden jul.
Puslespillet er modtaget i forbindelse med bloggen. Holdningerne er som altid mine egne.
Prøv Wasgij puslespil, jeg bliver helt grebet af dem 😉
der er tre forskellige typer: gæt hvad de ser, hvordan ser dette ud om 50 år og hvad sker der om 5 sekunder.
Det betyder at man ikke skal lave billedet på kassen men en ny situation med de samme personer. Der bliver givet 4-5 hints på siden hvor man bliver vist brudstykker af puslespillet.
Herhjemme bliver hele familien (børn 9+13) fanget ved puslespillet og det er så hyggeligt.
Forfatter
Tak for tip om Wasgij 🙂 Jeg kan godt huske, at min svigermor havde en del af dem og var ret glad for at lægge dem. Vi solgte desværre dem alle sammen, men jeg kan godt forestille mig, vi skal i gang med sådan et en dag 🙂 Kan huske hun lagde det med, hvad de ser. Altså det modsatte. Så sjov en idé 🙂
Hvor er det et smukt puzzlespil, hold da helt op! og det er sandt man kopler virkelig af når jeg man sidder og hygger med det! 🙂
Rigtig god jul! <3
Forfatter
Det er bare så flot! Virkelig pænt motiv og de roligste farver. Lige til at komme helt ned i gear med 🙂
Tusind tak, i lige måde 🙂