Projekt Sund & Slank

I dag kommer der et lidt anderledes indlæg, men jeg håber, I kan li’ det. Nogle af jer har set det her billede før, nemlig i juni 2011. Der købte jeg løbesko og løbebukser, og så skulle jeg ellers i gang med at løbe. Det gjorde jeg også, men så blev det sommerferie, så begyndte studiet igen, så skiftede jeg job, etc. Det der motion er jeg bare ikke så vild med, og jeg har altid alverdens undskyldninger. Det skal være slut, for i dag arbejder jeg “kun”, så når jeg kommer hjem efter en normal arbejdsdag, har jeg en god portion timer, inden jeg skal til køjs.

I weekenden skal jeg ud og købe lidt forskelligt træningstøj, og på mandag starter min veninde og jeg i et fitness center. Bum. Vi skal prøve lidt af det hele, men især holdtræning er vi ret hooked på begge to. Og vi har endda sat et par faste dage af ugentligt, hvor vi skal træne. Mit mål? Jeg vil egentlig gerne bare være mere sund men også gerne lidt slank. Ikke noget med et bestemt antal kilo, der skal smides. Jeg skal bare have noget energi og bruge noget energi, og hvad der så følger med, vil bare være bonus. Jeg er super motiveret. Min kost har jeg ikke spekuleret så meget over. Jeg vil stadig gerne kunne spise god mad, når jeg er til madklub med mine veninder osv, men jeg vil forsøge at tænke mere over mine valgmuligheder.

Hvordan er jeres forhold til motion og kost? Og vil I overhovedet læse med, hvis jeg skriver et par status indlæg i ny og næ herinde? Jeg har i hvert fald oprettet kategorien “Projekt Sund & Slank” til mig selv og de interesserede.

Følg bloggen på Bloglovin’ | Like bloggen på Facebook

Share:

3 Comments

  1. 10. oktober 2013 / 08:41

    Jeg vil rigtig gerne læse med om dit motionsliv…
    Jeg er selv meget til motion, men mest i det virkelige liv… da jeg startede med at blogge havde jeg forestillet mig, at der skulle være mere om motion på den.. men jeg må indrømme, at så blev blogland lige pludselig oversvømmet med motions- og fitnessblogs… og så syntes jeg faktisk at min tid var bedre disponeret ved at fokusere mere på motion i virkeligheden (den holder jo også en i bedre form).
    Jeg læser ingen blogs med motion alene… jeg synes det bliver for ensformigt, men med en god kombination af mode, livsstil, lækkert dullegrej og motionsting synes jeg det er skønt. ;)Så klø på sødeste Louise… jeg tror du bliver glad for det 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      10. oktober 2013 / 22:30

      Tusind tak for din lange besked 🙂 Det glæder mig, at du vil læse med om det 🙂
      Okay, skægt at det tog den drejning for dig. Men ja, der er virkelig mange helse-LCHF-fitness etc. etc. blogs, og det er egentlig heller ikke dem, jeg læser ret meget. Jeg er selv klart mest til mode, skønhed og personlige blogs, ligesom min og din 🙂 Tak søde, det håber jeg 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Content is protected !!