Jeg har for første gang kastet mig ud i prikker. Kan ikke huske, jeg nogensinde har haft tøj med prikker på før. Måske dengang jeg var barn. Jeg synes, det er så fint med prikker, når de har de helt rigtige størrelser og farver. Som her på blusen fra danske IMITZ. Jeg har aldrig været god til lyse bluser, men her hvor der er noget print på, fungerer det for mig. Jeg har en hvid stroptop indenunder. Derudover er peplum en favorit hos mig, så det kunne næsten ikke passe bedre sammen. Jeg føler mig altid ekstremt feminin i bluser med peplum. Blusen er en del af IMITZ forårskollektion i år, og du kan finde den i butikkerne nu.
Læs også: Til brunch i min nye strikkjole fra danske Imitz
De jeans jeg har på på billederne her er fra VRS Fashion, som forhandles i føtex og Bilka. Er du fast læser her på bloggen ved du, at jeg er ualmindeligt glad for tøjet fra dem. Kvaliteten svinger lidt, men det meste af mit tøj derfra har jeg haft længe. Bl.a. købte jeg en grå rullekravetrøje i august 2015. På trods af at den er blevet skambrugt, føles den som ny. Tilbage til mine jeans. Det er nyt for mig med lynlås på lommerne, men jeg synes, det er cool. Føler mig så godt tilpas i dem. Det gør lige noget ekstra ved et par plain, sorte jeans. Og så tager de fokus fra store lår, små lår etc.
Som noget nyt forsøgte jeg mig med en fletning på siden af hovedet. Den er altså knap så køn bagfra som forfra, haha. Det skal jeg lige have øvet. Men det fungerede ret godt. Jeg har det bedst, når håret er væk fra mit ansigt. Omvendt kan jeg også godt lide, når det ser bare en smule feminint ud. Og det synes jeg lykkedes her.
IMITZ bluse // VRS Fashion jeans // Acne Alma støvler
Daniel Wellington ur // Erbs Danmark halskæde // ZÖL øreringe // Ring fra hvisk
Blusen og bukserne er modtaget i forbindelse med bloggen. Holdningerne er som altid mine egne.
Håret væk fra ansigtet er altså feminint til dig, jeg har da før tænkt bare jeg klædte en hestehale lige så godt som dig.
Forfatter
Tusind tak for din kommentar, Anne. Den varmer 🙂 Det er sjovt, for jeg får altid at vide, at jeg burde få pandehår igen. Har desværre arvet min fars høje pande 🙂
Hvor ser du godt ud søde 😀
Jeg bestilte buskerne i grøn, og det har jeg virkelig fortrudt!
/ Liselotte
Forfatter
Tusind tak 😀
Ej, hvorfor? Jeg synes, den mørkegrønne farve er super cool 🙂