









Jeg har aldrig gået vildt meget op i vores indretning. Forstået på den måde at jeg godt kan lide at bo pænt og rent, men jeg går mere op i det funktionelle end på at udskifte vores ting og dimse rundt. Når jeg har fundet noget, der er pænt og funktionelt, så får det lov til at blive boende i mange år. Jeg vil hellere bruge min tid hjemme på at slappe af end på at jagte det nyeste nye. Da jeg fik tilbudt et samarbejde omkring plakater fra Dear Sam til boligen sagde jeg straks ja. Jeg kan nemlig godt lide måden, hvorpå et par plakater fuldstændig kan transformere et hjem, uden at jeg skal bruge store summer af penge på møbler eller oceaner af tid på f.eks. at male. Plakater kan pifte et hjem op for små midler og med minimal indsats.
Plakater fra Dear Sam til boligen
Det jeg godt kan lide ved Dear Sam er, foruden det enorme udvalg af plakater, deres bæredygtige tilgang. Især forsendelsen var jeg vild med. 1 stor men flad kasse med plakater og rammer i. Der var lidt folie omkring rammerne, men ellers var det mest pap og papir, og det hele kan genanvendes, hvis bare det bliver sorteret rigtigt. Pappet er endda FSC MIX-mærket, hvis du også går op i det. Det hele var pakket forsvarligt og kom frem i god behold. Jeg kunne godt lide, at plakaterne kom fladt i en kasse i stedet for i et rør. Det kan godt være lidt bøvlet at få dem rullet ud. Plakaterne er i en lækker, kraftig kvalitet og både FSC-mærket og svane-mærket.
Mit hjem
Især vores soveværelse trængte til lidt på væggene. Jeg kan godt lide vores soveværelse. Det er enkelt og roligt. Men se lige hvor meget det pynter med sådan et par plakater. Jeg ved ikke, hvorfor jeg aldrig har tænkt på det før. Det plakater jeg har valgt, har jeg primært valgt ud fra de grå farver, så de kan matches på kryds og på tværs med hinanden og i vores rum. Vi har nemlig gråt i de fleste af vores rum. Oprindeligt kiggede jeg efter farverige plakater, men så slog det mig, at jeg slet ikke er så farverig i min indretning. Der foregår så meget oppe i mit hoved dagen lang, at jeg har brug for noget smukt og roligt at kigge på hjemme. Rammerne har jeg i øvrigt sat op med tape fra TESA. Så er det nemmere end nemt at skifte placering efter behov, og vi slipper for at bore huller i væggene. Det eneste jeg drømmer om nu er en enorm billedevæg hen over vores spisebord.
Rabatkode
Med rabatkoden “LHERBY” kan du få 35% rabat på alle plakater hos Dear Sam. Rabatkoden er gyldig t.o.m. den 11. juni 2021, så skynd dig at bestille, hvis du skal have noget med. Dear Sam leverer indenfor 2-5 dage, og de har gratis fragt ved køb for over 299kr.
Kan du lide de plakater, jeg har valgt, og stylingen i mit hjem? Bruger du selv plakater til at skifte udtryk og stil i dit hjem?