Pift din mandag op med en Aperol Spritz

Vil du have en bedre start på ugen, er det måske en idé at pifte den op med en drink. F.eks. en forfriskende Aperol Spritz. Indtil denne sommer var Aperol Spritz næsten ukendt for mig. Ikke selve navnet men i smagens forstand. Da jeg siden efteråret havde haft en uåbnet flaske liggende i mit “barskab”, besluttede jeg mig for at åbne den. Og således fik jeg min Aperol Spritz debut.

Læs også: Gyldne drinks med Smirnoff Gold

Pift din mandag op med en Aperol Spritz

Hånden på hjertet bliver Aperol Spritz aldrig min yndlingsdrink. Det er den simpelthen for tør og for bitter til. Næ nej, jeg skal have det sødt. Meget sødt. Hvis du derimod godt kan lide din drink tør og bitter, bør du prøve en Aperol Spritz.

Ingredienser:

  • Prosecco eller en anden tør vin med brus. Selv brugte jeg en flaske Asti.
  • Aperol. Kan købes i de fleste supermarkeder til ca. 100kr.
  • Danskvand. Køb lige den du har lyst til eller lave den selv.
  • Isklumper. Masser af isklumper, især hvis det er lunt udenfor.
  • Appelsinskiver. Dem glemte jeg selvfølgelig på mine billeder, så dem må du tænke dig til.

Fremgangsmåde:

  • Hæld tre dele vin i et glas.
  • Hæld herefter to dele Aperol oven i vinen.
  • Top op med en del danskvand.
  • Tilsæt isterninger, en skive appelsin og evt. et pænt sugerør.

Selv vil jeg forsøge videre med blandingsforholdet, så jeg finder en Aperol Spritz, der er mere mig. Har også læst mig til, at jeg kan blande Aperol med Rose’s Sugar Cane og citronsaft. Det lyder altså godt. Ja, det er jo egentlig bare fantasien, der sætter grænser.

Share:

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!