På vej til Paris

Jeg niver lige mig selv i armen. Landet ligger nemlig sådan, at jeg er blevet inviteret til Paris på pressetur. Av, hvor er det vildt. Ord kan ikke beskrive, hvordan jeg har det, og jeg har glædet mig sådan til at kunne fortælle jer om det. Jeg fik en mail med invitationen i sidste uge, og jeg skyndte mig selvfølgelig at høre min chef, om jeg kunne holde fri et par dage. Det kunne jeg godt, selvom jeg ellers har rigeligt med opgaver, så tak for det.

Når I læser indlægget her, skulle jeg meget gerne være på vej til byernes by i Frankrig. Jeg skal derned sammen med Huawei og nogle andre pressefolk. Hvis Huawei ikke lige siger jer noget, så producerer de bl.a. smartphones. Måske husker nogle af jer, at jeg skrev en anmeldelse af deres Ascend P6 smartphone i efteråret, se HER. Den fik ret pæne ord med på vejen fra mig af. Kort og godt kan jeg fortælle, at jeg skal til Paris og høre om en produktnyhed fra Huawei. Resten må I høre om, når jeg ved noget mere.

Sidste gang jeg var i Paris, rendte jeg rundt i en Spice Girls mavebluse, cowboy nederdel og plastik sandaler med glimmer. Jep, det er mange år siden. Faktisk var jeg der kun i 4 timer, fordi vi skulle videre til Disney Land. Så I kan nok forstå, at mit forhold til Paris nærmest er ikke-eksisterende. Gode råd til must do, see, eat, buy etc. modtages med kyshånd.

Jeg lover at opdatere på Instagram, så følg endelig med mig på tur @lullumut, og ha’ det nu rigtig godt mens jeg er væk.

Share:

18 Comments

  1. Guapizimo
    7. maj 2014 / 21:59

    Det er så fedt, håber du har en fantastisk tur!

    • Lullumut
      Forfatter
      8. maj 2014 / 15:01

      Det er mega fedt. Forstår det slet ikke. Tusind tak! 🙂

  2. 7. maj 2014 / 20:53

    Sejt! Glæder mig til at se indlæg om det 😀

    • Lullumut
      Forfatter
      8. maj 2014 / 15:00

      Det er ret sejt 🙂 Jeg er i gang med et indlæg 😉

  3. 7. maj 2014 / 13:32

    Det er bare så fedt for dig – håber du får en skide lækker tur derned 🙂 Og nyd det søde!

    • Lullumut
      Forfatter
      8. maj 2014 / 15:00

      Helt vildt fedt! Og tusind tak, hvor er du sød 🙂 Det var en fed tur!

  4. 7. maj 2014 / 13:11

    Hvor lyder det bare skønt!! Jeg glæder mig til at se massere af billeder 🙂
    God tur.
    /Camilla
    Jeg kar sat en ny give-away igang – kig forbi 😉

    • Lullumut
      Forfatter
      8. maj 2014 / 15:00

      Mega skønt 🙂 Der kommer snart et nyt indlæg på bloggen.
      Tak 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      8. maj 2014 / 14:59

      Helt vildt 🙂 Tuisnd tak 🙂

  5. Karina
    7. maj 2014 / 11:53

    Elsker Paris 🙂 Jeg har efterhånden været der et par gange og min faster bor så tæt på den by, at det kun tager hende 1,5 time i tog for at komme derhen 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      8. maj 2014 / 14:59

      Det er også en dejlig by. Nåede desværre ikke helt at opleve så meget af selve byen. Fedt 🙂

  6. 7. maj 2014 / 11:24

    Du er virkelig også bare så heldig! 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      8. maj 2014 / 14:59

      Det må man sige 🙂

  7. Ida
    7. maj 2014 / 10:49

    Det er bare så fedt og hvor er du heldig.
    Håber at du har en dejlig tur og glæder mig til at høre mere om den 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      8. maj 2014 / 14:58

      Jeg føler mig godt nok også helt vildt heldig 🙂
      Tusind tak 🙂 Der kommer snart et nyt indlæg på bloggen.

    • Lullumut
      Forfatter
      8. maj 2014 / 14:58

      Tusind tak 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!