I sidste uge ævlede jeg lidt om et par nye bukser, i en style som jeg ikke har haft før. Det drejer sig om disse fede culottes fra Hunkemöller. Det var lidt et sats, da jeg fik dem bestilt hjem, men jeg er godt nok blevet glad for dem. De er meget bløde og behagelige at have på. Jeg havde dem på forrige søndag, hvor min mand, baby og jeg tog på iscafé.
Sidste søndag havde jeg dem på til min mands nieces fødselsdag. Her havde jeg sat dem sammen med en sort, kortærmet skjorte med blonde og et par sorte sandaler med en lille hæl. Fordi de skærer benet hvor de gør, er de bedst med en hæl. Men jeg synes nu også, de fungerer godt med et par sandaler her til sommer. Eller som her med mine Hunkemöller tøfler.
Disse culottes findes pt. kun i grå, men grå er heldigvis en favorit hos mig. Faktisk er disse Hunkemöller rib leggins også landet hos mig. Dem vil jeg både bruge til at tulle rundt i derhjemme, men jeg vil også prøve at style dem til hverdagsbrug. Disse culottes kan købes til 230kr, og leggings kan erhverves til 200kr. Rigtig fornufige priser. Husk at du kan afhente din ordre i en Hunkemöller butik og dermed spare fragten. G-e-n-i-a-l-t. Min taske fra Adax er en ældre favorit. Jeg render altid rundt med en pusletaske, og derfor er det rart med en lille taske kun til pung, mobil, husnøgle og bilnøgle.
Læs også: Hunkemöller tøfler
Jeg vil også gerne lige knytte en kommentar til den iscafé, vi besøgte, da disse billeder blev taget. Det var Madsen’s Is-Café i Birkerød. Jeg faldt tilfældigvis over den på Facebook. Da vi ikke bor så langt fra Birkerød, var det oplagt at tage forbi. Det er et lille, hyggeligt sted med et par siddepladser samt toilet indefor og et par borde og bænke udenfor. Servicen var helt i top, og jeg fik en god vaffelis med to kugler, softice og drys. Mums. Tænker jeg skal have min mødregruppe med derhen en lun sommerdag.
Læs også: Mit seneste taskekøb fra Adax
Önling top // VILA cardigan // Hunkemöller culottes // Hunkemöller tøfler // Adax taske // hvisk øreringe
Bukserne og skoene er modtaget i forbindelse med bloggen.
Du ser fantastisk ud! 🙂
Forfatter
Tak, du er sød! 🙂