Opskrift på en lækker pastaret

Jeg nåede desværre ikke at forevige denne pastaret på andet end et mobilbillede, så du må lige nøjes. Det håber jeg, du er ok med, haha. Sidste fredag lavede jeg denne lækre pastaret derhjemme, og da det er en af mine favoritretter, vil jeg gerne dele opskriften med dig. Den er sådan set meget enkel, men here goes. Opskriften svarer til to portioner. Har du gæster, kan du lave dobbelt portion, og er du alene, er der mad til dagen efter. Tilberedningstiden er max. 30 min.

Ingredienser:

  • Kylling. Jeg bruger normalt en pakke filetter á ca. 400 gram.
  • 1 alm. pk. pasta. Jeg foretrækker selv frisk pasta. Gerne en med spinat eller lign. Der er heldigvis kommet mange lækre varianter på det seneste.
  • Ost. Her har jeg brugt en kugle mozzarellaost skåret ud, men det kan også været revet mozzarellaost eller parmesanost. Jeg bruger normalt, hvad jeg har i køleskabet.
  • Pesto. Jeg har brugt Rana pesto i plastikbøtte fra Kvickly. Den smager utroligt godt og flyder godt med pastaen. Hjemmelavet pesto eller pesto på glas kan også bruges.
  • 1 alm. pose pinjekerner.

Fremgangsmåde:

  • Rens kyllingen og skær den ud i små strimler.
  • Kom vand til pastaen i en kasserolle og sæt vandet over.
  • Rist pinjekernerne på en helt tør og meget varm pande. De skal have ca. 1-2 min. max.
  • Steg kylling på panden, til det er gyldent på begge sidder. Jeg steger i kokosolie med eller uden smag. Tilføj salt og peber og evt. også lidt andre krydderier.
  • Når vandet til pastaen koger, skal pastaen i. Det skal have et par minutter, men se hvad der står på pakken.
  • Når pastaen er færdigkogt hældes alt vandet fra, og pestoen vendes rundt i pastaen.
  • Ost, pinjekerner, oliven, soltørrede tomater mv. kan anrettes i små skåle.
  • Anret pastaen i bunden af et par dybe tallerkener og læg kylling oven på.
  • Sæt det hele på bordet og anret efter behov.

Det hele er jo sådan meget lige til, og det gør også, at du nemt kan skifte ingredienserne ud efter behov. Jo flere ingredienser, jo mere smag. Hvordan foretrækker du dine pastaretter? Er dette en pastaret, du selv laver? Måske spiser du slet ikke pasta.

Share:

11 Comments

    • Lullumut
      Forfatter
      7. februar 2016 / 20:22

      Det kan i hvert fald anbefales 🙂

  1. Ida
    1. august 2015 / 09:55

    Det ser lækkert ud. Men nu er jeg jo ikke den største pasta spiser, så jeg foretrækker den nok med så mange grønsager som muligt 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      3. august 2015 / 22:03

      Det kan man jo altid servere ved siden af 🙂

  2. Nadia Kaplan
    31. juli 2015 / 21:27

    Hvor ser det lækkert ud!!

    • Lullumut
      Forfatter
      1. august 2015 / 00:33

      Tak! 🙂 Du må prøve at lave det selv en dag 🙂

  3. kathrine johansen
    31. juli 2015 / 20:31

    Den ser godt nok også super lækker ud, jeg bliver helt sulten, mums!

    Knus

    • Lullumut
      Forfatter
      1. august 2015 / 00:33

      Haha, det gør jeg også, og mange tak 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      1. august 2015 / 00:33

      Tak 🙂 Det kan varmt anbefales 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!