Før jul brugte jeg dagligt Balance Me’s Rose Otto ansigtsolie. Og jeg blev vild med den. Så meget at jeg nu sværger til en god ansigtsolie frem for ansigtscreme. Sådan en olie kan altså bare noget, som en creme ikke kan. I hvert fald i den kolde tid. Derfor sagde jeg naturligvis ja til at teste Huile Prodigieuse tørolien fra Nuxe, da muligheden bød sig. Jeg har tidligere prøvet en håndcreme og en ansigtsrens fra Nuxe. Lækre produkter. Men længere rakte mit kendskab til Nuxe desværre ikke før nu.
Om brandet:
Nuxe er et luksusmærke, som stammer fra Frankrig. N’et står for Nature (natur), og uxe er Luxe (luksus) uden L’et. Så altså naturligt og luksus. I Frankrig kan Nuxe produkterne i øvrigt kun købes på apotekerne, hvorimod de er mere tilgængelige herhjemme.
Om tørolien:
Nuxe Huile Prodigieuse tørolien er en olie, som har flere anvendelsesmuligheder. Den kan nemlig anvendes både i ansigtet, på kroppen samt i håret. Olien er 98,8% naturlig, 100% vegansk samt fri for parabener.
Udseende:
Flasken er så smuk. Helt vildt luksuriøs og klart en jeg vil lade stå fremme. Og så har olien bare den flotteste orange-agtige farve.
Materiale:
Selve emballagen er i glas, så den er ikke super praktisk at have med på ferie etc. Jeg ville være så ked af, at den smadrede i f.eks. min kuffert. Kunne selvfølgelig pakke den mellem mit tøj.
Læs også: Balance Me Rose Otto Face Oil
Konsistens:
Olien er lidt fedtet i det, som en olie oftest vil være. Dog synes jeg også, den er tør, som beskrevet. For den trænger hurtigt og godt ind i huden. Jeg vasker altid lige mine hænder efter at have påført den i ansigtet, men det er vist ikke nødvendigt.
Virkning:
Jeg har valgt kun at teste olien i ansigtet. I håret bruger jeg nemlig som oftest min Moroccanoil hårolie, og på kroppen foretrækker jeg gerne en body butter. Kald mig bare vanemenneske. Olien fungerer helt fantastisk i mit ansigt. Jeg har brugt den næsten hver morgen og aften, siden jeg modtog den for en uge siden. Ja, det svinger lidt, hvad jeg får lov til med en lille baby i huset. Udover at fugte min hud i kulden, ser min hud også bare meget pænere ud. Det er som om, urenheder ikke gror lige så godt, når huden er gennemfugtet.
Duft:
Jeg kan ikke helt definere duften af olien, men den dufter luksuriøst og skønt. Olien indeholder ikke mindre end seks forskellige slags olier fra macadamianød, hasselnød, mandel, kamelia, hjulkrone samt perikon. Og mit umiddelbare bud på en duft er mandel, så det er ikke helt ved siden af.
Pris/køb den her:
Nuxe olien kan bestilles hos bl.a. Billigvoks.dk. Den findes både i en variant med 50 ml. i til 157,50kr HER, samt en variant med 100 ml. i til 256,50kr. HER. Prisen er helt klart i den dyre ende. Dog er det et plus, at det er et tre-i-en produkt. Det gør det hele lidt mere overkommeligt.
Andre produkter fra samme brand:
Nuxe har et hav af produkter til bl.a. hud og krop. Se bare HER. Og så findes der også en anden produktlinie, Bio-Beauté fra Nuxe. Det er en økologisk linie. Olien findes også med lidt fint glimmerstøv i. Perfekt til en lun sommeraften. Find den HER. Hvis du ikke er til olie, vil jeg anbefale dig at prøve Nuxe håndcremen med mandel. Den dufter og føles fantastisk.
Alt i alt:
Jeg er meget begejstret for olien, og det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg har mine fingre i den. Den er allerede kommet på min ønskeliste, da prisen desværre er lidt for høj til mit eget budget.
Olien er modtaget i forbindelse med bloggen. Holdningerne er som altid mine egne.
Den lyder altså lækker – og sikke fine billeder! 🙂
Forfatter
Ja, varm anbefaling her fra mig 🙂 Og tusind tak – det er jeg glad for, du synes 🙂