Naturlig make-up fra Benecos

Jeg bruger make-up stort set hver dag, men jeg er meget glad for naturlig make-up, og der er egentlig ikke nogen stor forskel på min hverdags make-up og min aften make-up. Måske lige bortset fra øjenskygge.

For lidt tid siden var jeg så heldig at modtage to lækre lipgloss og en pæn øjenskygge fra mærket Benecos. Jeg havde hørt lidt om mærket før men aldrig selv fået det prøvet. Alle produkter fra Benecos, med undtagelse af deres neglelak, er økologisk certificerede, baseret på naturlige ingredienser samt uden unødige og skadelige tilsætningsstoffer.

Jeg er ret begejstret for mine nye produkter. De præsenterer sig godt, virker til perfektion, er af god kvalitet og af gode ingredienser, og så er priserne alt for gode. Lipglossen er meget glansfuld men samtidigt diskret. Derudover indeholder den vitamin E, hvilket vel ikke kan være helt skidt. Øjenskyggen er “baked”, hvilket jeg ikke har prøvet før. Men den er både nem at påføre og sidder, hvor den skal. Jeg skal have mig nogle flere farver.

Den rødlige lipgloss hedder “Flamingo”, mens den brune hedder “Praliné”. Øjenskyggen hedder noget så indbydende som “Chocolate”. Både lipgloss og øjenskygge findes i flere farver. Produkterne har en vejl. udsalgspris på 69kr. pr. stk, og de kan købes hos bl.a. Magasin, Salling, kosmetologer samt helsekostbutikker landet over. Find f.eks. lipgloss HER og øjenskygge HER. I mine øjne er priserne for så lækre og naturlige produkter geniale. Benecos sælges i en enorm mængde rundt i Europa, hvilket gør det muligt at holde priserne helt i bund.

Produkterne er modtaget som gave

Følg bloggen på Bloglovin’ | Like bloggen på Facebook

Share:

7 Comments

  1. 5. december 2013 / 12:16

    Super lækre produkter! Er selv vild me den røde lipgloss

    Knus

    • Lullumut
      Forfatter
      5. december 2013 / 17:25

      Meget lækre. Ja, den er også ret flot og går både til dag og aften.

  2. Trine Lykke
    4. december 2013 / 21:34

    Nu har jeg prøvet flere af deres produkter, og de var altså ikke noget at råbe hurra for, jeg håber du bliver gladere for dem 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      5. december 2013 / 17:24

      Ej. Det er jeg da ked af at høre. Hvilke produkter har du prøvet? Jeg er helt vildt glad for disse og vil gerne prøve mange flere af dem.

  3. 4. december 2013 / 20:24

    Hvor er det bare nogle lækre ting! Kunne godt tænke mig at se dem på 🙂
    Har forresten en giveaway kørende på min blog hvis du skulle være interesseret 🙂
    kh Maria

    • Lullumut
      Forfatter
      5. december 2013 / 17:24

      Det er nogle vildt lækre produkter 🙂 Uha, det kan jeg da godt forstå. Jeg vil se, om jeg ikke kan få taget nogle billeder i weekenden så, hvis det kan passe med en fotograf og dagslys 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Content is protected !!