Vi er nu næsten nået halvvejs ind i november måned, og det betyder, at det er blevet tid til at sende ønskelister ud til familie og venner. Min egen ønskeliste er ekstra stor i år, fordi jeg flytter til dobbelt så mange kvadratmeter, og det kræver lidt ekstra møbler og boligtilbehør.
Flytning eller ej så er mit absolut bedste bud på en god julegave altid smykker. De kan gives til både mænd og kvinder samt til alle aldre, og så fås det i et hav af prisklasser. Armbåndsuret på billederne her har jeg modtaget i gave fra Chanti.dk. Det er et klassisk Classy St. Sheffield ur fra Daniel Wellington med en hvid urskive og en sort læderrem. Urskiven er i rosaforgyldt stål, og uret har 12 brillantslebne Swarovski krystaller. Uret her er en damemodel, men Daniel Wellington har designet rigtig mange andre ure, herunder både dameure og herreure.
Jeg går egentlig op i at støtte de lokale butikker, men sidste år bestilte jeg rigtig mange af årets julegaver online, og det gik over al forventning. Det var så nemt og smart, og jeg tror altså, det ender sådan igen i år. Chanti.dk er en webshop, jeg har benyttet mig af mange gange. Også når det ikke gælder julegaver. Først og fremmest har de et stort udvalg af smykker i alle prisklasser, og der er mange fede mærker. Bl.a. Julie Sandlau, Stine A. Jewellery og Carré. Chanti.dk har i øvrigt et stort udvalg af Daniel Wellington ure. De har hurtig levering, og smykkerne leveres altid i gaveæsker. Ønsker I jer også altid smykker i julegave? Og kommer der til at ligge smykker til jeres kære under juletræerne i år? Det er altid dejligt med inspiration.
Uret er modtaget som gave. Holdningerne er som altid mine egne.
Det er så flot det ur 🙂
Forfatter
Tak! 🙂 Er super glad for det.
Fik sådan ét til jul sidste år, bare i sølv. er svært glad for det! 😀
Forfatter
Det kan jeg godt forstå 🙂 Jeg gik uden om et unisex ur for at få det helt for mig selv, haha 🙂
Det ur er helt sikkert på min ønskeliste i år 🙂
/Camilla
Forfatter
Kan jeg godt forstå. Jeg ønsker også allerede et i kroko 🙂