Så blev det efterår. Jeg er vild med de køligere temperaturer og at kunne hoppe i jeans igen. Hvor har jeg dog savnet mine jeans! August var en skøn måned, hvor jeg bl.a. nød at fejre vores første bryllupsdag.
Mine planer for september er at:
- Tage til stor familiefest. For første gang nogensinde holder min mors side af familien komsammen. Jeg så lidt af familien til min fars begravelse, men ellers er det flere år siden, jeg har set nogle af dem. Så det glæder jeg mig naturligvis virkelig meget til. Vi mødes i et festlokale, og alle medbringer lidt godt til bordet. Jeg skal stå for pastasalat. Tjek!
- Komme til halvårligt tandlæge-tjek. Jeg gruer lidt for det, da jeg desværre ikke har alverdens tid om morgenen til at få børstet tænder. Jeg ved godt, det ikke tager mere end to minutter, men min chef er altså ikke enig. Han vil hellere ned i stuen og lege. Dem ene morgen måtte jeg have ham i en bæresele, mens jeg børstede tænder. Det er sku også lidt mærkelig at rende rundt med sin chef på maven, haha. Måske jeg bare skulle sætte en ekstra tandbørste og tandpasta ved køkkenvasken.
- Tage til bryllupskage-smagning. Min mand og jeg skal ud at spise gode kager med et vennepar, der skal giftes næste år. Jeg elsker jo søde sager, så vi tager naturligvis med og støtter dem og kommer med gode råd. Ahem.
- Deltage i et bloggerevent. I denne uge har jeg tilmeldt mig et bloggerevent. Alene. Uden min baby. Jeg ammer ham stadig ca. hver fjerde time, og det er første gang, jeg skal ud – uden at være på indkøbstur. Har aftalt med hans far, at han prøver at give en flaske, hvis Baby A bliver sulten imens. Vi har indtil nu hverken haft behov for at give flaske eller modermælkserstatning, men nu føler jeg mig klar til det. Jeg skal alt andet lige også tilbage på arbejde om et par måneder. Og jeg trænger faktisk til at komme lidt ud for mig selv. Det er Jabra, der introducerer deres nyeste trådløse headset. Jeg bruger headset dagligt, både ude og hjemme, så jeg glæder mig til at pille ved det.
Fik du læst: Et års bryllupsdag og et gratis ophold på Comwell
Ellers byder september bare på det sædvanlige. Jeg vil nyde min dejlige baby, som skal starte i vuggestue, inden jeg får set mig om. Han er begyndt at kunne sidde selv. Næsten. Så vi skal ud og trille lange ture og kigge på biler. Han elsker at kigge på biler, der suser forbi. Vi skal også i mødregruppe, til babysalmesang og til svømning. Same old.
Hvad vil du bruge din september på?
HVor lyder det hyggeligt med familiefest 🙂
Jeg var til tandlægetjek i sidste uge. Det gik heldigvis godt. Håber at det også gør det hos dig 🙂
Glæder mig til at se dig i morgen 😀 <3
Forfatter
Ja, det bliver godt nok spændende 🙂 Og der er kommet mange børn til i årenes løb..
Hvor dejligt det gik godt for dig! Tusind tak 🙂 Sådan en graviditet og fødsel er hård for krop og tænder, så jeg er i minus på den konto i forvejen..
I lige måde 🙂