Mine planer for oktober

Træskohagefyr Hotel Vejlefjord
FOTO: Louise H. Nielsen. Træskohagefyr ved Hotel Vejlefjord. August 2020.

I dag byder jeg oktober velkommen. Mens det meste af september er gået med arbejde, vil jeg drosle lidt ned i oktober. I tirsdags lancerede vi nyt virksomhedsnavn på min arbejdsplads, og det indebar en hel del (mega spændende!) arbejde for mig. Det gør det nu stadig, men efter lanceringen har jeg ikke stramme deadlines på samme måde. Det har været, og er, en mega spændende proces, og jeg er enormt beæret over at få lov til at være med til det. Lige pt. er jeg ved at færdiggøre vores nye hjemmeside, og vi har bl.a. lavet en lille film, som giver mig kuldegysninger, når jeg ser den. Nå, det var oktober, det skulle handle om, og således kommer her mine planer for oktober.

Mine planer for oktober er at..

Fokusere på min blog. Jeg har jo annonceret, at bloggen skifter navn, og jeg vil derfor bruge oktober på at komme i mål med nyt domæne, nyt design, flytning af indhold, redirect og all that jazz. Hvis alt går vel, er planen at lancere den den 1. november.

Nyde efteråret. Når det først bliver rigtig koldt fra november af, har jeg tendens til at lukke mig inde i mit hjem. Jeg er meget kuldeskær. Derfor vil jeg nyde oktober med de lunere temperature og måske tage en tur i skoven ligesom i den forgangne weekend. Få lidt farve i kinderne og så ellers tage hjem og hygge indendøre med bagning. Mums.

Læse bogen MADRO. Efter anbefaling fra min veninde Angelika, har jeg lånt bogen MADRO på biblioteket. Den skulle være virkelig god, og den har nogle gode illustrationer, så jeg håber, jeg får noget godt ud af den. Det er Morten Elsøe og Anne Gaardmand, der står bag MADRO.

Læs eller genlæs: Jeg holder købestop resten af 2020

Besøge Hotel Vejlefjord. Igen, ja. Min mand og jeg var også afsted i august, men vi har stadig en rest gavekort tilbage fra vores ophold (som var en bryllupsgave tilbage i 2017). Så, vi napper en weekend fyldt med tosomhed og kærlighed ❤

Spise middag med min mødregruppe. Måske. En af kvinderne er højgravid, så vi skal jo holde ekstra meget afstand og passe godt på hende. Jeg håber, det bliver til noget, men nu må vi se.

Gennemgå min garderobe. Min garderobe trænger til lidt kærlighed, så vi skal kigge hinanden ekstra dybt i øjnene. Der er et par ting, der skal syes, noget skal stryges, noget skal pudses osv. Og så skal jeg have fundet huer og handsker frem, så jeg er klar til at gå vinteren i møde. Jeg holder fortsat købestop resten af året, men jeg kan se på det hele, jeg kommer til at “mangle” jeans og strik. Så, jeg må lige vurdere.

Hvad har du af planer for oktober i år? Måske nogle af de samme som mig?

4 Comments

  1. 4. oktober 2020 / 11:19

    Årh det lyder som skønne oktober planer? og det bli’r så spændende med ændringerne på din blog. Tænker det kommer til at fylde ret meget i din oktober??‍?

    Her står den på at blive klogere på hvad jeg vil fremadrettet, jobsøgning og ikke mindst efterårsferie med vores 2 søde feriebørn???????

    Glæder mig så meget til at se din ‘nye’ blog. Pøj pøj med det hele og go’ tur til Vejlefjord?

    Kh
    Louise M

    • Louise / Lullumut
      Forfatter
      6. oktober 2020 / 21:10

      Jaaa, det bliver vildt godt 🙂 Jeg glæder mig så meget 🙂 Prøver virkelig at finde tid her og der til det 🙂
      Det lyder rigtig spændende. Jeg glæder mig til at høre mere om, hvad du beslutter dig for 🙂 Du må endelig connecte med mig på LinkedIn. Lyder skøn med feriebørn i efterårsferie. Så dejligt de har lyst til at hygge med jer ❤
      Aww, tak. Virkelig betænksomt af dig ? Tak, jeg håber, vi kommer afsted. Det er SÅ svært at finde ledige stunder hos dem en weekend. Nu må vi se.
      Kh. Louise

  2. 2. oktober 2020 / 11:21

    Her er der også købestop og garderoberydning på programmet. Og tænker diverse rum, skabe og skuffer i hele huset bør vist ligeledes gennemgås. Det er simpelthen utroligt, hvad der kan skrabes sammen af alt muligt og umuligt, af både tekstiler og digenoter plus lige noget sjovt eller nydeligt… Det meste unyttigt og spild af penge, plads og opbevaring. Men det bliver nemmere med alderen at rydde ud og købe mindre, oplever jeg. Glæder mig til du lancerer din nyskabelse.

    Janet☀️

    • Louise / Lullumut
      Forfatter
      6. oktober 2020 / 21:03

      Det lyder godt, Janet. Ja, jeg undrer mig virkelig også, hvor det kommer fra. Udover fra den 2-årige, haha. I dag kom der en tegning med hjem fra vuggestuen. I weekenden var det et par sten. Før det var det kastanjer. Jeg fik solgt 15 bøjler for 300kr. i går, og det føltes sååå godt at få dem ud af vagten. Jeg håber, du får lidt styr på skuffer og skabe i oktober ❤
      Tak, hvor sødt af dig 🙂
      Kh. Louise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!