
Jeg bliver altid så overrasket, hver gang en ny måned begynder. Det tror jeg nu ikke, jeg er alene om, men det kommer alligevel altid bag på mig. Jeg synes lige, februar var begyndt. Men det må jo bare betyde, jeg har noget at fylde mine dage ud med. Og dét har jeg. Også i marts. Her kommer mine planer for marts 2021.
Mine planer for marts 2021 er at..
Vinde et væddemål. Min mand og jeg har lavet et væddemål om, hvem der kan tabe sig mest i løbet af marts. Vi kører hver vores taktik, og det bliver lidt (ok, meget) spændende.
Pynte op til påske. Senere på måneden vil jeg gå på loftet efter vores påskepynt. Vi har efterhånden fået samlet os en fin samling med små æg og harer på snor, der kan hænge på grene fra haven. Vi havde det fremme sidste år, og jeg glæder mig til at få farverne ind i hjemmet for en stund.
Spise sushi med min mødregruppe. Vores 4 børn tilsammen går i samme børnehave (3 af dem på samme stue), så vi skal mødes og hygge med sushi. Vi er blevet enige om, at det er ok at ses, når de i forvejen går op ad hinanden hver dag. Det glæder jeg mig vildt meget til.
Deltage i en hel del møder. På det lidt kedelige plan, er der mange møder i marts. Jeg skifter pensionsordning på arbejdet, og privat skal vi have møde med både vores bank og med nogle håndværkere. Jeg gad godt være foruden dem, men det bliver også spændende, da vi endelig har besluttet os for at renovere vores loftsrum til beboelse.
Læs eller genlæs: Appelsinyoghurt med pistaciekerner
Spise påskeæg. Det kan godt være, det kun bliver 1 lille påskeæg eller 2, for jeg skal jo helst vinde det der væddemål, haha. Men jeg er altså vild med både chokolade, nougat og marcipan. Ellers må jeg jo tage revanche i april.
Tage til forsinket julefrokost. Vi har holdt lidt afstand i familien, og således er vi inviteret til en forsinket julefrokost hos min svigerfar og hans kone. Heldigvis kan jeg godt lide julemad, og det bliver godt at se dem igen.
Fejre min mors runde fødselsdag. Min mor fylder 70 år i slutningen af marts, og jeg glæder mig til at fejre hende. Især fordi hun blev snydt for en fødselsdag sidste år. Det bliver meget intimt, og så håber vi på at kunne holde en større fest for hende, måske til efteråret. Fingers crossed.
Holde et par fridage. Jeg har hele 4 fridage i marts. Jeg har nemlig taget fri på min mors fødselsdag, og så har jeg taget fri op til påske, hvor børnehaven holder lukket.
Grundet Covid-19 og forsamlingsforbuddet på 5 personer, er der 2 ting, der er blevet aflyst her i marts. Det første er en ordinær generalforsamling med naboerne. Det bliver nok først til sommer, ligesom sidste år. Og så skulle jeg have været en tur til Fyn med mine blog-kollegaer fra Bloggers By Heart (reklamelink/reklame da jeg er Ambassadør). Det er 2. gang, vi må aflyse det.
Hvad har du af dejlige planer for marts i år?
Jeg følger dig 100 % i det med, at månederne går stærkt.
Sikke mange gode planer du har for marts 🙂
Det er sejt med jeres vægt challenge. Jeg er nysgerrig på jeres forskellige fremgangsmåder 🙂
Og kæmpe tillykke med mutti. Du må endelig hilse hende mange gange og sige stort tillykke 🙂
Forfatter
Ja, det bliver spændende 🙂 Jeg kører lidt men godt, som jeg plejer og alt med måde. M kører 0 sukker. Den kan jeg ikke være med på, for så ender det galt, haha 😂
Tusind tak, det vil jeg sige videre ❤
Har endnu ikke de store planer for marts. Har ikke fri dagene før Påske det plejer jeg ellers, men i år er det Mandens tur. Pt tager jeg også ret meget én dag ad gangen, så det afspejler marts rimelig godt. Lyder spændende med jeres husprojekter.
/Annette
Forfatter
Det er også så dejligt med dage, uger og måneder uden planer. Dem skal der sættes stor pris på ❤ Jeg mener, vi begge havde fri i påsken sidste år. I år bliver det bare mig og Alexander.
Ja, det er vildt spændende. Bortset fra vi nu har fået et tilbud, og det bliver dyrt. Og så skal vi have det godkendt hos vores kommune, og det er allerede en langhåret affære 😥
Kh. Louise
Hvis påsken er her i marts, så er det påskeæg, påskeæg og påskeæg der står på menuen.☀️ Jeg holder ikke højtider og har sjældent styr på dage og måneder, men chokoladetid kan jeg godt finde ud af. ☀️
Forfatter
Kære Janet
Påsken starter 1. april i år 🙂 Det går jeg heller ikke så meget op i. Men jeg elsker også chokolade, eller – bare alt sødt 🍭🍬🍫🧁🍦🍧🍨🍭🍡 Det er mest fordi, Alexanders børnehave holder lukket der, så jeg er jo nødt til at være obs på det 😅
Jeg hepper på dig så du vinder det væddemål 🙌🏻🥳
Forfatter
Tusind tak, det får jeg brug for 😍🙏 Nu er der snart gået 1/3 del af måneden. Gisp..