Mine planer for marts

Er det ikke bare fantastisk med de lyse eftermiddage. Jeg elsker dem. Elsker når jeg henter min søn i vuggestue om eftermiddagen, og han sidder ude i sandkassen og leger.

Mine planer for marts er bl.a. at:

  • Ses med et par veninder. Min bedste veninde venter tvillinger og bliver sat i gang senere i marts. Jeg glæder mig meget til at møde de to små basser. Det er helt underligt, min egen basse er så stor nu.
  • Fortsætte med at søge nyt arbejde. Denne kommer nok til at stå på mine månedlige lister i et stykke tid. Og så længe jeg stadig går på arbejde, har jeg ikke travlt med at søge nyt arbejde. Jeg vil gerne finde det rigtige sted og den rigtige stilling.
  • Tage i svømmehallen med mand og barn. Yes, den kunne vi krydse af i går. Jeg har ikke haft min søn med i svømmehallen, siden vi gik til babysvømning i oktober. Han nød det heldigvis i en sådan grad, at vi nu glæder os helt vildt til sommerferie og pool.
  • Tage til julefrokost med mit arbejde. Vi fik ikke holdt nogen i december, så jeg glæder mig ret meget, til vi skal ud og spise og hygge i slutningen af marts. Vi er seks kvinder, og jeg kommer til at savne dem så meget, når jeg stopper.
  • Fejre min mor. Hun fylder år, så vi skal hygge om hende og med lidt god mad. Jeg har tilfældigvis fri på hendes fødselsdag.
  • Hygge med min mødregruppe. Det er min tur til at have besøg, og det glæder jeg mig meget til. Både mødre og børn hyggede sig ret meget, da vi var sammen i januar. Dejligt der stadig er ønske om at holde liv i gruppen.

Marts bliver en forholdsvis rolig måned, hvilket passer mig helt fint. Masser af god hygge men også tid til at få skrevet et par ansøgninger. Hvad er dine planer?

2 Comments

  1. Ida
    3. marts 2019 / 19:08

    Dejlige planer du har 🙂
    Jeg glæder mig blandt andet til at se dig 😀

    • Lullumut
      Forfatter
      5. marts 2019 / 21:32

      I lige måde, Ida 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!