Mine planer for februar

Mine planer for februarJeg nåede aldrig at skrive om mine planer for januar her på bloggen. Nok egentlig fordi jeg godt vidste, at jeg var gået over tid. Og så også fordi, jeg ikke ville kunne lave planer med en nyfødt. Men nu hvor min mand starter på arbejde igen, skal der lidt mere rutine på hverdagen. Derfor kommer her mine planer for februar.

  • Have besøg af sundhedsplejersken. Hun har vist allerede været her fire gange. Jeg synes, det er så fint med en livline, når tusindvis af spørgsmål presser sig på. Det hele er jo bare så nyt.
  • X-Factor hygge med min søster og hendes kæreste. De kom forbi i går aftes og havde medbragt Halifax burgere. Måms.
  • Fastelavnsfest. Et par gode venner har inviteret til fastelavnsfest i deres have. Der kommer en masse børn og deres forældre. Det bliver Baby A’s første fastelavnsfest, og jeg glæder mig. Det bliver jo nok mig og hans far, der slår til tønden. Og også os som spiser hans fastelavnsbolle. Høhø.
  • Til fem-ugers undersøgelse. Det er en helt almindelig standard undersøgelse af babyen. Han er fire uger i dag og trives og tager flot på. Han har netop rundet de fem kg. Store basse.
  • Trille ture med barnevognen. Jeg indrømmer blankt, at det er lidt koldt. Men vi skal begge have lidt frisk luft, og jeg skal have lidt motion. Nægter at sidde hjemme i sofaen hver dag. Jeg skal kigge på den pæne natur her på landet og måske fange en Pokémon eller to. Jep, det gør jeg stadig. Måske jeg også kommer til at trille forbi biblioteket og bageren.
  • Have besøg af min mor. Hun er pensionist, og jeg glæder mig til, at hun kommer forbi. Både for at give en hånd med men også for at hygge lidt.
  • Spise brunch med min HD studiegruppe. Vi er nogle stykker, som læste HD sammen tilbage i 2011-2013. Og et par gange om året mødes vi til lidt hygge. Næste gang står den på brunch, og flere tager deres børn med.
  • Til otte-ugers undersøgelse. Denne gang er det mig, der skal undersøges efter fødslen. Jeg håber, mit underliv er helet flot efter et par syninger, og at alt er som det skal være. Håber også de kan gøre noget ved mit haleben.

Det var vist det. Så må vi se, om jeg når andet ved siden af. Hvad er dine planer for denne februar?

Læs ogsåDen første tid efter fødslen

Share:

7 Comments

  1. 16. februar 2018 / 12:08

    Det lyder som dejlige planer 🙂 du mangler dog en meget vigtig en: Nyde min lille dejlige baby ❤️

    • Lullumut
      Forfatter
      16. februar 2018 / 12:23

      Ja ik’ 🙂 Jo, jeg tænker lidt, det er en selvfølge, haha. Sidder og beundrer ham sove netop nu 🙂

  2. Anne
    5. februar 2018 / 20:02

    Du har fået en super flot lang hestehale, er sat ekstra på?

    • Lullumut
      Forfatter
      5. februar 2018 / 23:13

      Tusind tak 🙂 Nej, det er min egen hestehale, og det er ikke et helt nyt billede 🙂

  3. Ida
    3. februar 2018 / 19:10

    Det lyder som nogle gode og hyggelige planer 🙂
    Jeg gælder mig aller mest til et opold på Ystad. Ser så meget frem til at komme helt ned i gear 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      4. februar 2018 / 13:41

      Ja, lige bortset fra læge-aftalerne måske 🙂
      Der er så dejligt ved Ystad Saltsjöbad – glæd dig 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!