Mine planer for august

Mine planer for august

Jeg har glædet mig SÅ meget til august. Af flere men især én årsag. Juli har bestemt været en dejlig måned. Især på grund af det flotte vejr og langsomt tempo. Vejret har næsten været lidt for flot. Ved godt jeg ikke må brokke mig. Men Baby A og jeg har næsten været ved at smelte væk. Nogle dage har vi bare kigget hinanden dybt i øjnene og sagt “nah, vi går tur i morgen”. Haha. Du ved, hvad jeg mener. Vi har fuld knald på solen i stuen fra tidlig morgen, og det er næsten lidt for meget.

Læs ogsåVores bryllupsinvitationer

Mine planer for august er at:

  • Fejre et års bryllupsdag. Whaaaat! Ej, men det er så vildt, at der næsten er gået et år. Papirbryllup. Dagen falder på en weekend, så jeg tænker, min mand og jeg skal ud på tur med baby og barnevogn. Måske spise frokost et sted. Og så skal vi hjem og hive den bedste bryllupskage op af fryseren. Måms! Hvis jeg ikke ammede, ville jeg booke bord på MASH, eller et andet sted med gode, store bøffer og sauce. Det må jeg have til gode. Det er egentlig tilfældigt, men mine forældre ville have haft bryllupsdag dagen inden os. Det bliver godt nok lidt underligt.
  • Tage til byfest. Hvert år i august er der byfest her hvor jeg bor. Sådan en med cirkus, tivoli, tombola, kræmmermarked, live musik, madboder og what not. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Især fordi jeg kan følge med fra førstesalen af mit hus. Desværre kunne jeg ikke deltage sidste år, da min mand og jeg var i Barcelona på bryllupsrejse. Det var nu også ganske fantastisk.
  • Fejre min nieces fødselsdag. Hun fylder ni år, og det falder sammen med en fest, der hvor min søster bor. Så der vil være masser af mad, børn og ikke mindst en hoppeborg. Lidt ærgerligt at Baby A ikke er stor nok til at komme ind i en hoppeborg. Men så må han jo bare kigge på. Han kommer nok til at sove godt oven på sådan en aften.
  • Lave børneværelset færdigt. Jeg har købt fire trækasser fra Trævarefabrikernes Udsalg. To af dem er malet hvide, og to af dem er malet blå. Glæder mig til at få dem op at hænge i denne weekend og til at ting i dem. Så er vi også næsten i mål med det værelse.

Udover ovenstående begynder vi også til babysvømning igen og som noget nyt til babysalmesang. Det bliver et godt men travlt efterår. Dejligt at jeg stadig har en god portion barsel tilbage endnu.

Hvad har du af planer for august?

OBS! Min hverdags-barsels-morgenmad ser altså absolut ikke ud som på billedet. Desværre. Dette er fra en af de bedre weekendmorgener. Det bliver blot til lidt yoghurt med granola og måske frisk frugt som topping.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!