Mine planer for april

Lige meget hvor meget jeg forbereder mig på en ny måned, vil der altid komme noget uforudset ind fra sidelinjen. Således kunne jeg i marts både krydse en bisættelse af et nærtstående familiemedlem af samt en ambassadør-titel og en bestyrelses-post i vores ejerforening. En noget broget blanding. Jeg ser frem mod april, som jo allerede er godt i gang.

Mine planer for april er bl.a. at:

  • Tage en tur til Malmø. Jeg kom desværre ikke derover i vinterferien, som planlagt, så nu skal det være.
  • Gøre haven forårsklar. Jeg glæder mig så meget til at komme i haven i år. Jeg har fået en ustyrlig trang til at få klippet alt det tørre ned og malet hegnet derude.
  • Spise kinesisk med mødregruppen. Nøj hvor bliver det godt at komme på restaurant og i børnehøjde. Vi skal nemlig have mænd og børn med. Der er en helt særlig forståelse, når man er afsted med andre med små børn.
  • Købe nyt tøj. Jeg er bare bedst til at prøve bukser irl, og nu har jeg sat tid af til det, så jeg kan få opgraderet den del af garderoben. Den næste tid står på bl.a. konfirmation, nonfirmation og bryllup, så jeg skal også have opgraderet lidt på kjole-fronten. De fleste af mine kjoler er vist sorte..
  • Holde mig fra sukker. Min mand og jeg holder sukkerfri april. Indtil videre går det vist meget godt, men april er jo også kun lige begyndt, haha. Jeg prøver i hvert fald at snacke i alle mulige andre sunde alternativer. Frisk frugt, hjemmelavede smoothies, nødder m.m.
  • Tage afsked med min arbejdsplads. Jeg er allerede stemplet ud grundet en masse fridage, men i næste uge bliver det et farvel.

Herudover har jeg fortsat planer om at søge efter nyt arbejde, da drømmejobbet stadig venter på mig derude. Og udover festivitas som en fødselsdag, en konfirmation og påskehygge har jeg også et par praktiske ting såsom pensionsmøde og vaccination af bassen.

Hvad er dine planer for april?

4 Comments

  1. 29. august 2019 / 11:28

    Jeg er ret spændt på, hvordan det gik med at være sukkerfri 🙂 Jeg lavede et væddemål sidste år, som gik på at være sukkerfri i et år. Det er netop afsluttet.

    Så jeg er nysgerrig på, hvordan det gik med dig?

    Knus herfra

    Kærlig hilsen Lise

  2. Ida
    2. april 2019 / 18:31

    Er ked af at høre om bisættelsen 🙁
    Håber at I alle er okay <3
    Det lyder til, at april byder på en masse rare ting 🙂

    • Lullumut
      Forfatter
      3. april 2019 / 13:09

      Vi er ok, tak 🙂
      Ja, der er godt og blandet på tapetet 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!