
April og påskeferie. Alt for tiltrængt, ferie that is. Har du også påskeferie? Sidste uge på arbejdet var en hård en at komme igennem, og det blev til mange meget sene aftener foran computeren. Men nu er der dømt påskeferie. Jeg har haft fri sammen med Alexander mandag, tirsdag og onsdag, og fra i dag af har min mand også ferie. 5 hele dagen sammen er ikke at kimse ad. Jeg kan især mærke på Alexander, at han nyder de langsomme morgener i nattøj og uden planer. Og det at vi alle sidder ved spisebordet og spiser morgenmad sammen. Det når vi nemlig ikke i hverdagene. Nå, her kommer de, mine planer for april 2021.
Mine planer for april 2021 er at..
Læse bogen Kaizen af Robert Maurer færdig. Jeg har været i gang med den lidt for længe nu, og den er ellers god. Den handler om at bryde store mål ned i bitte små dele, så det føles mere overkommeligt. Måske jeg skal komme med en anmeldelse af den bagefter?
Udgive mit første nyhedsbrev. Måske har du set en pop-up med nyhedsbrevs-tilmelding her på siden. Her i starten af april udkommer bloggens første nyhedsbrev. Det bliver altså spændende. Du kan stadig nå at tilmelde dig. Planen er at sende et ud ca. i starten af hver måned.
Gå tur med Christina. Christina er en sød kvinde, som jeg kender gennem Momunity. Vi begyndte sammen i Fitness World i slutningen af året 2020, men så lukkede de jo ned. Og ja, nu skal vi ud at gå en god lang tur sammen i stedet for at få noget motion og lige catche up. Generelt prøver jeg at få flere ‘walk and talks’ ind i kalender med savnede veninder.
Kigge på Anemoner i skoven. Når Anemonerne dukker op i skovbunden, er der et bestemt sted, du kan finde mig. I skoven. Helst i vores lokale blot et par km. væk.
Læs eller genlæs: En god opskrift på cremet iskaffe
Spise stegt flæsk. I min svigerfamilie havde vi for nogle år siden en tradition med at tage på Bakken og spise stegt flæsk på den dag, hvor min svigermor ville have haft fødselsdag, hvis hun stadig var her. Det løb lidt ud i sandet. Især for mig som tilbage i 2018 med en lille baby ikke orkede udflugter. I år gør vi noget andet. Køber stegt flæsk på vores lokale Lynge Kro og nyder den hjemme.
Jeg må nok indrømme, at jeg ikke har vildt meget spændende på programmet i april. Det er mest praktiske ting som et bestyrelsesmøde, en arbejdsdag med naboerne, få styr på min pension osv. “Kedelige” voksen ting. Men jeg tror også bare, jeg trænger til at slappe af. Få læst nogle gode bøger, set film og serier og dykke ned i de mange blogindlæg, jeg gerne vil udgive. Med en 3-årig, som ikke længere sover lur, prøver jeg ofte at presse alt praktisk ind om aftenen, og det går jeg altså død i. Så, mere afslapning er hermed på min liste for april.
Slappe af. Ja, nu er det med på listen, og så må jeg jo hellere sørge for, at det sker ❤
Hvad er dine planer for april?
Du må meget gerne komme med en anmeldelse 🙂
– og dejligt med hyggelige april-planer.
Forfatter
Kære Lise
Så hyggeligt du kigger forbi og lægger en kommentar ❤
Det gør jeg! 🙂 Det er skrevet på listen.
Dejligt du synes om dem 🙂
Kh. Louise
Det lyder som en dejlig ferie I holder og fortsat holder 🐥
Vi skal så småt i gang med at renovere i vores sommerhus/ togvogn …. det bliver fedt 😍
God påske!
Kh
Forfatter
Kære Marlene
Ja, vi prøver i hvert fald at få det BEDSTE ud af den 🙂 Der er laaang tid til næste ferie.
Det bliver så mega fedt! Den skønneste “lille” vogn 🙂 Jeg glæder mig til at følge med i processen 😍
God påske! ❤
Kh. Louise
Lyder som nogle hyggelige påske- og april planer🤩 alt for længe siden jeg har fået stegt flæsk kommer jeg da lige i tanke om😉
Min april byder på blogger kursus, nyt blog tema, jobsøgning og forhåbentlig et par walk and talks med gode venner. Og så starter min kæreste i sit nye job som letbanefører ved Odense Letbane, så det bliver også lidt spændende, fordi han er med i opstartsfasen (selve letbanen medtager først passagerne fra starten af det nye år, men der er masser af test kørsel og træning).
God påske til dig og familien Louise🐣🐰🐣💚☀️
Kh
Louise
Forfatter
Kære Louise
Hvor hyggeligt, du synes om dem 🙂 Lyder også til du har gode planer 🙂
Ej, du må da lige invitere din kæreste på stegt flæsk en dag 🙂 Jeg fik det faktisk hjemme hos min mor i mandags, så det er ikke længe siden..
Hvor spændende med blogger kursus og nyt blog tema. Hvem skal du på kursus hos? Ih, jeg glæder mig til at se dit nye tema. Skriv til mig hvis du får brug for hjælp.
Det lyder som et spændende job, din kæreste har. Hvor vildt der er så lang opstart, men der er jo selvfølgelig noget sikkerhed i det.
Tak i lige måde – god påske 🐣
Kh. Louise