Mine planer for april

Mine planer for aprilEn ny måned betyder en ny oversigt over mine planer. Denne gang for april. April er jo altid sådan en lunefuld måned. Høj sol den ene dag og sne den næste.

I marts måned var Baby A og jeg på hospitalet til kontrol og tjek hele tre gange. Ham med sin finger, og mig med mit hjerte. Vi brugte så lang tid på transport, ventetid mv, uden rigtigt at blive klogere på noget. Heldigvis skal vi ikke afsted i april.

Fik du læst: Mine planer for marts

I april har jeg planer om at:

  • Nyde den sidste del af påsken. Hvor var det bare skønt at have min mand hjemme i hele fem dage. Det var fantastisk at have en ekstra hånd. Bl.a. til bleskift. Nå ja, og så selvfølgelig hans selskab, haha.
  • Tage til babyrytmik. Vi har stået på venteliste til babyrytmik i et par uger, og i dag fik jeg endelig bekræftet, at vi er kommet med på holdet. Jubii. Glæder mig til at prøve det.
  • Se afslutningen af X-Factor. Det er første gang i mange år, jeg har set det fra start til slut. Det er da lidt hyggeligt. Især med en omgang bland-selv-slik on the side.
  • Mindes min far. Det gør jeg jo en del i forvejen. Men ikke nok med at det næsten er et halvt år siden, min far gik bort, så er april også den måned, hvor han ville have fyldt 73 år. Jeg ved, det bliver nogle ekstra hårde dage.
  • Tage til tre måneders vaccination. Tænk at min store, lille dreng allerede fylder tre måneder. Det betyder, at vi skal til lægen, så han kan få sin tre måneders vaccination. Jeg krydser fingre for, han tager det pænt og ikke bliver dårlig eller syg.
  • Tage til babysvømning. Udover rytmik er Baby A og jeg også tilmeldt svømning. Det er jeg godt nok spændt på. Min mand har taget en halv fridag fra arbejde, så han kommer heldigvis med første gang.
  • Kigge på anemoner. April er måneden, hvor de fine, hvide anemoner springer ud i de danske skovbunde, og dét glæder jeg mig til.
  • Tage på bakken med min svigerfamilie. Dagen hvor min svigermor ville have fyldt 62 år er i april. Hun var så glad for at tage på Bakken og spise stegt flæsk, så den tradition holder vi fast i for nu tredje år i træk. Og denne gang skal min lille baby med. Glæder mig til at trille rundt med ham derude og håber på godt vejr.
  • Mødes med “Mia fra Instagram”. Vi kender ikke hinanden, men hun skrev til mig, mens jeg var gravid, og hun virker super sød. Hun er selv på barsel med en lille pige, og vi skal mødes i Lyngby.

Har du gode og spændende planer for denne nye måned?

Share:

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error: Indholdet er beskyttet!