Jeg forsøger at mixe mine blogindlæg lidt, så det hele ikke skal gå op i enten bryllup eller baby. Derfor skal det i dag handle om mine bryllupsnegle og LAQ Shield. Så holder jeg mig inden for skønhedskategorien, haha.
Mine bryllupsnegle
Jeg var rigtig meget i tvivl omkring, hvordan mine negle skulle være til mit bryllup. Jeg vidste godt, at de skulle være i en sart rosa-agtig farve og gerne med noget guldglimmer på. Da jeg skulle rejse på bryllupsrejse få dage efter, ville jeg gerne have, mine negle holdt godt og længe. Dog kunne jeg ikke helt finde et sted, hvor jeg ville have lavet en form for gellack negle. Derfor endte jeg ud i at lave dem selv med et kit fra LAQ Shield (reklamelink).
På neglene på mine hænder havde jeg den smukke farve Bright Shade (reklamelink) fra LAQ Shield. Oven på den blev det til guldglimmer fra Essie (reklamelink) i farven As Gold As It Gets (reklamelink). Sidste nævnte kom på i et helt lag, fordi den var så diskret. Ellers kunne det have været flot med nogle store guld-chunks i bunden eller toppen af neglen. På mine tånegle havde jeg en helt guldfarvet lak med lidt glimmer i.
Læs også: Le Mini Macaron manicure kit
LAQ Shield
I foråret testede jeg et manicure kit fra Le Mini Macaron. Derfor føler jeg bestemt, jeg har noget at sammenligne med. Le Mini Macaron er et glimrende kit, men jeg har fundet tre fordele ved LAQ Shield. Tre fordele som Le Mini Macaron ikke kan hamle op med. Først vil jeg dog lige fortælle lidt om LAQ Shield (reklamelink).
LAQ Shield er et manicure kit du kan bruge hjemme hos dig selv til at lave holdbar gellack negle med. Det kræver ikke ret meget mere end LED/UV lampen, en base coat, en flot farve og en top coat. Lampen koster 459kr. Find den HER (reklamelink) hos Billigvoks.dk. Vil du gå all in, kan du selvfølgelig også bruge en neglefil osv. Find alle farverne og det øvrige tilbehør HER (reklamelink).
Fordele ved LAQ Shield
Nå, nu til de tre fordele. For det første kan du have hele klør fem under UV lyset på én gang. Ikke noget med en finger ad gangen. Og der er altså god plads. Jeg har et par skæve tommelfingre, men de får stadig fint med lys, selvom de peger i øst og vest. Haha. Næste ting er at farveudvalget er kæmpe stort. Ja, så stort at jeg ikke selv kunne beslutte mig for to farver. Jeg endte dog med Bright Shade (reklamelink), som er perfekt til hverdagsbrug og vinter. Eller et bryllup. Og så den koralrøde Muse (reklamelink), som er perfekt til sommer og sol eller bare til at give efteråret modspil.
Sidste fordel er at LAQ Shield holder rigtig, rigtig godt. Husk blot at rense dine negle godt inden og fil gerne lidt oven på dem. Jeg tog mit på en fredag aften (på knap 20 min). Rejste på bryllupsrejse mandagen efter og kom hjem om søndagen. Dvs. over en uge gik hvor jeg ikke behøvede at koncentrere mig om mine negle. Andet end at give dem lidt negleolie. Eneste ting var at jeg havde fået lagt lagene for langt ud i siderne på mine negle. Det resulterer nemlig i, at lakken skubber sig, når neglene vokser. Så sørg endelig for at lave lange, slanke negle, når du bruger LAQ Shield kittet.
Ulemper ved LAQ Shield
Jeg har ikke rigtigt noget skidt at sige omkring LAQ Shield kittet. Well, rent æstetisk ville det have været pænt med en hvid ledning frem for en sort, haha. Removeren fik jeg egentlig ikke rigtigt brugt, da jeg ikke har tålmodighed til den slags. Heller ikke med almindelig neglelak. For mig var det nemmere lige at pille lakken af med fingrene. Jeg kan ikke se, mine negle tager skade af det.
Neglelakken på billedet her er i øvrigt ikke fra mit bryllup men genskabt efterfølgende. Jeg nåede nemlig at få en rigtig flot og feminin længde på min negle. Jeg nåede dog ikke at tage billeder på bryllupsdagen eller inden afrejse. Efter jeg er blevet gravid, drikker jeg ekstra meget mælk for at give barnet kalcium. Mine negle gror som ukrudt og er meget stærke. Må helt sikkert fortsætte med masser af mælk efter fødslen.
Hold dig endelig ikke tilbage, hvis du har nogen spørgsmål omkring LAQ Shield.
LAQ Shield manicure kittet er modtaget i forbindelse med bloggen. Holdningerne er som altid mine egne.
Hej jeg har selv købt laq lak i forskellige farver. Elsker også holdbarheden men når man tager hul på en flaske hvor længe er så holdbarheden? Er det uendeligt eller hvad?
Forfatter
Hej Suzanne
Rigtig godt spørgsmål 🙂 Jeg kender desværre ikke svaret. Her skal du nok have fat i den butik/webshop, hvor du vil købe den, eller evt. LAQ Shield selv.
Jeg har haft mit sæt i 3 år, og jeg har netop brugt en farve på mine tånegle i sidste uge. Den sidder pænt! Til gengæld overvejer jeg, om jeg skal have fingre i en ny topcoat. Synes den er blevet liiidt tyk i konsistensen. Den er svær at arbejde med :-/
Kh. Louise
Hvor er de fine 🙂
Forfatter
Mange tak, Stine 🙂 Bliver spændende nu hvor du selv skal giftes en dag <3 🙂