Nu kan du læse om min erfaring med IMEDEEN Tan Optimizer tabletterne. Jeg testede dem hen over sommeren og brugte dem før, under og efter min tur til Japan. I sådan en pakke tabletter er der til to måneder. Formålet med IMEDEEN Tan Optimzer er, at de skal forberede huden til solen. Både for at passe på den men også for at få den solbrune farve til at holde længere.
Læs også: IMEDEEN Tan Optimizer tabletter
Min erfaring med IMEDEEN Tan Optimizer
Min helt klare udmelding er, at jeg er begejstret for IMEDEEN Tan Optimizer tabletterne. Faktisk er jeg så begejstret for dem, at jeg begynder på dem igen i december. Jeg er nemlig heldig og rejser til varmere himmelstrøg i januar. Det var ikke meget, jeg fik testet dem i Danmark denne sommer. Det gode vejr lod jo vente på sig. Men med min. 30-35 grader i Japan, fik de vist deres værd. Min pakke holdt til længere tid end de to måneder, fordi jeg ikke altid huskede at tage tabletterne.
Med til Japan havde jeg også solcreme, men min hud er meget lys, og jeg bliver ofte rød. Det skete dog ikke for mig i Japan. Vi var meget på farten, men vi var altså ude i den smukke natur. Og der var også en enkelt dag, hvor jeg glemte at få solcreme på. Jeg var lidt nervøs for min hud og håbede på, at IMEDEEN tabletterne ville gøre gavn. Og det gjorde de. Jeg blev ikke rød på noget tidspunkt, og min kulør var pæn og jævn. Farven skaldede heller ikke af, da jeg kom hjem, som den ellers plejer at gøre. Nu var jeg kun afsted en uge, så jeg nåede ikke at få den vilde farve, men den forsvandt stille og roligt. IMEDEEN Tan Optimizer tabletter kan købes i bl.a. Matas, og de koster 395kr. Find dem HER. Prisen er i den høje ende, men jeg skal altså have dem med på ferie fremover. Basta. Det er bare hverken sjovt, kønt eller sundt at blive rød.
IMEDEEN tabletterne er modtaget som gave, og jeg har selv valgt at skrive om dem. Holdningerne er som altid mine egne. Bemærk at dette er min subjektive anmeldelse, og jeg kan ikke garantere dig den samme oplevelse med produktet.